DJ går til Ombudsmanden i våbensag
Danmarks Jægerforbund har bedt Ombudsmanden om at gå ind i sagen om nedsmeltningen af Rigspolitiets våbenregister. Sagen har principiel betydning, mener formand for jægerforbundets Våbenudvalg.
Er det rimeligt at lancere og igangsætte et it-system, som man på forhånd ved ikke fungerer? Velvidende at man derved smider en hel befolkningsgruppe under bussen – i tilfældet her de danske våbenejere? Det mener Danmarks Jægerforbund ikke, og derfor har jægerforbundet bedt Ombudsmanden gå ind i sagen.
- Vi har via Ombudsmandens klagesystem bedt om, at Ombudsmanden tager denne sag op. Vi mener ganske enkelt ikke, at Justitsministeriet og Rigspolitiet har handlet korrekt i denne sag i forhold til at lancere et våbenregister, som man på forhånd ved, ikke fungerer, siger Marie-Louise Achton-Lyng, der er hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Jægerforbund og formand for Våbenudvalget samme sted.
Hun mener, at myndighedernes prioriteringer trænger til en kraftig justering.
- Myndighederne har i denne sag valgt, at hensynet til systemet vægter højere end hensynet til borgerne. Det er rystende, siger Marie-Louise Achton-Lyng.
Hun mener, at myndighederne skulle have ventet med at nedlukke det gamle system førend det nye våbensystem var færdigudviklet og færdigtestet. Alternativt kunne man have haft nogle dispensationsordninger på plads, som kunne fungere, indtil det nye system var på plads.
- De danske våbenejere er blevet til forsøgsdyr i endnu en af statens it-skandaler. Jeg foretrækker, at man øver sig på virtuelle mennesker i et lukket system, inden man introducerer systemet ude i den virkelige verden. Vi er jo borgere i det her land – ikke forsøgsdyr, understreger Marie-Louise Achton-Lyng.
Sagen er principiel
Derfor mener hun også, at sagen om Justitsministeriet og Politiets beslutning om at lancere et system, man ved ikke virker, er principiel.
- Vi lever i et demokratisk samfund, hvor vi borgere udviser en stor tillid til vores medmennesker og vores demokratiske institutioner. Det er det fantastiske ved Danmark. Men den tillid skal man værne om, og det gør man ikke, når man sætter systemerne over borgerne. Så har man glemt, at staten, velfærdssamfundet og systemet er til for borgernes skyld og ikke omvendt.
Marie-Louise Achton-Lyng mener derfor, at det kan have en bredere samfundsinteresse, at Ombudsmanden kigger på sagen.
- It-skandalerne vil jo ingen ende tage i det her land, og spørgsmålet er jo, om borgerne er godt nok sikret over til staten og ’systemet’, når de her nye it-systemer, som har så stor betydning for vores liv, rulles ud, siger Marie-Louise Achton-Lyng.
Hvad så nu?
Det er langt fra alle klager, som Ombudsmanden vælger at tage op, og derfor ved vi heller ikke, om denne sag bliver det. Ombudsmanden kan ikke træffe nogen juridiske afgørelser, men han kan kritisere myndighederne og anbefale, at de ændrer praksis eller på anden måde handler anderledes.
Sagen kort:
Justitsministeriet og Rigspolitiet har med åbne øjne valgt at lancere et våbenregistersystem, som på lanceringstidspunktet 18. januar 2022 ikke virkede. Dermed smed man med ét landets våbenejere under bussen. Våbenejerne i Danmark kan nemlig ikke få fornyet deres våbentilladelser, de kan ikke optage nye våbentilladelser, og de kan ikke få udleveret deres våbenpas.
Systemet er brudt totalt sammen, og Rigspolitiet og PAC (Politiets Administrative Center) har åbent vedkendt, at de ikke ved præcis, hvor problemerne i systemet befinder sig.
I en skriftlig orientering om sagen til Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti forklarede justitsminister Nick Hækkerup (S), at hvis ikke den danske stat implementerede systemet den 18. januar, ville der vanke dagbøder.
Ved at introducere et ufærdigt it-system sparer staten altså udgifter til dagbøder. Men derved sender Regeringen blot regningen ud i samfundet – og her er omkostningerne høje:
Danmarks Jægerforbund estimerer, at op mod 20.000 danskere ikke kan komme på jagt den 16. maj, når jagtsæsonen begynder.
Hele våbenhandlerledet er desperate. Våbenhandlere over hele landet ligger inde med tusindvis af nyindkøbte rifler til kunder, som ikke kan afhentes og dermed afregnes. Branchen oplyser selv, at deres omsætning i år kun er 22 pct. af samme tidspunkt sidste år. Alt sammen udelukkende pga. nedbruddet i det nye våbenregister. Jagtrejsebranchen, som i forvejen er presset som følge af Corona, imødeser enorme tab, når folk ikke kan rejse med deres våben ud af landet.
Så er der alle sports- og konkurrenceskytterne. De kan heller ikke få deres våben udleveret, eller få deres våbentilladelser fornyet. De kan heller ikke deltage i konkurrencer i udlandet.
Justitsministeriet er presset
De voldsomme islamistiske terrorangreb med skydevåben rundt om i Europa fik Europa-Parlamentet og Rådet til den 17. maj 2017 at vedtage et nyt våbendirektiv. Parlamentet besluttede, at direktivet skulle implementeres den 14. december 2019.
Det særlige ved det nye våbendirektiv er, at riflede våben registres i tre enkeltdele.
Men det kunne det daværende danske våbenregister ikke håndterer, og derfor skulle der udvikles et nyt.
Opgaven gik i udbud og vundet af C25-selskabet Netcompany.
Justitsministeriet har søgt EU-kommissionen om udsættelse af deadline for implementering af systemet – og fik det. Den yderste deadline inden dagbøder og trussel om sagsanlæg fra EU-domstolen blev dermed den 18. januar 2022.
Siden da har behandlingen af våbensager i Danmark været brudt sammen.
