Den 16. maj er alle mand af huse. Tusindvis af jægere sidder klar derude i det ganske danske land ved solopgang, når årets bukkejagt går ind. Nogle er heldige at få sommerbukken med hjem, mens alle er garanteret gode minder med de oplevelser, som naturen giver. Vi husker alle de gode jagtlige oplevelser og måske især dem, der var lige ved at lykkes.

Sammen med vores nedlagte vildt noterer mange af os disse historier og minder i vores jagtjournaler. Vi kigger tilbage på dem og mindes de eventyrlige øjeblikke, hvor alt var ved at gå op i en højere enhed. Vi fortæller gladelig og stolt om dem til jagtkammerater og lytter med lige så stor tilfredshed på deres historier.

Men her bør det ikke stoppe! Den viden, der ligger gemt i fortællingerne om de dyr, vi blot observerede, kan have afgørende betydning for fremtidens forvaltning.

Stor tilbagegang i vildtudbyttet af råvildt

Siden 1941 har vi jægere indberettet nedlagt vildt. Det giver os en unik viden om det, der nedlægges. Vildudbyttestatistikken danner - sammen med anden tilgængelig viden - det biologiske grundlag for jagttidsrevisionerne. Udfordringen er dog, at vildtudbyttestatistikken ikke altid kan sige noget entydigt om de levende bestande. Ofte er det mere et udtryk for jægeradfærd og det, vi vælger at nedlægge.

Hvis vi zoomer ind på råvildtet, så er der over de seneste år sat fokus på at der mangler data til at forklare den største nedgang i det nationale vildtudbyttet, der er set siden 2009. De analyser, der er lavet, bygger på data, der er indleveret til vildtudbyttestatistikken og data fra påkørsler, der er registeret i Schweissregistret. Ud fra disse data kan der ikke konkluderes noget entydigt om råvildtets tilbagegang, og der er derfor behov for mere viden om de levende bestande.

Og her kan vi som jægere gøre en forskel. Det, vi oplever derude, skal synliggøres, så de bedst mulige data er tilgængelige, når der skal træffes forvaltningsmæssige beslutninger.

Den viden vi hver især har om vores lokale bestand, har stor værdi, når der forskes i bestandstætheder og udbredelser af givne arter. Observationerne er et øjebliksbillede, men over tid vil den indsamlede viden kunne sige noget om tendenser i bestandsudviklingen. Derfor er den viden, der indsamles i dag, værdifuld om 5, 10, 20, 50 eller måske 100 år.

Med andre ord: Det kræver tålmodighed med observationer af levende bestande.

De første syv dage er de vigtigste

For råvildtets vedkommende kan de observationer, der år efter år indsamles i løbet af de første syv dage af bukkejagten, bidrage til at den samlede mængde data bliver bedre. Vi vil dermed have et bedre grundlag for at finde årsager til eventuelle fremtidige tilbagegange i vildtudbyttet.

For nogle arter, der ikke er så udbredte som råvildtet, kan observationerne fortælle noget om, hvorvidt arterne etablerer sig i nye egne eller forsvinder fra områder, de tidligere har trivedes i. Ligesom der på baggrund af præcise observationer på gps-koordinater kan siges noget om arternes habitatpræference og tendens til at etablere sig i områder med eller uden forstyrrelser.

Jo bedre data, jo bedre forskning og jo bedre forvaltning kan der ganske enkelt udføres. Bedre og flere data betyder et solidt biologisk fundament og bedre beslutninger kan træffes, så der sikres sundere og mere robuste bestande, hvilket er en forudsætning for fortsat at udøve en bæredygtig jagt.

Det er derfor afgørende at vi alle, der er derude de første syv dage af bukkejagten, bidrager med observationer af det vi ser.

Første skridt er at Danmarks Jægerforbunds app Jæger skal installeres.

Hent appen til enten Android eller iPhone. Herefter kan der nemt og enkelt at registres observationer, ved at gå ind under fanen Vildtobservationer.

For at sikre det bedst mulige datagrundlagt, skal alle arter af pattedyr registreres ved hver observation, de første syv dage af bukkejagten. Det betyder altså, er du afsted flere dage, skal du samle og registrere alle dine observationer de pågældende dage.

Du kan læse mere og finde svar på mange spørgsmål ved at klikke her.