Grævling (Meles meles)

Feltkendetegn

Grævlingen er det største af de danske mårdyr. Grævlingens kendetegn er grålig pels med sortgrå underpels og gråhvide dækhår på kroppen. Den har en kompakt, pæreformet krop og korte ben samt sort/hvid maske med striber på langs.

Forveksling

Grævlingen er sålegænger, hvilket betyder, at den går på hele foden i modsætning til eksempelvis hundedyr. Det er dog ikke altid, at ”hælen” ses i sporet – man ser kun det forreste af aftrykket. Det kendes på, at det er meget bredt og at der er fem tæer i aftrykket.

Udbredelse og levesteder

Grævlingen er udbredt over store dele af landet med undtagelse af Bornholm og en række andre øer. Grævlingen trives i kulturlandskabet, og den anlægger oftest sin grav i løv- eller blandingsskov, krat eller markskel. Grævlingen er primært aktiv om natten, og den tilbringer oftest døgnets lyse timer i graven.

Føde

Hovedføden består af regnorme, larver, biller, hvepse, bær, frugt, små pattedyr og korn, men grævlinger æder også fugleunger og æg, padder, krybdyr og ådsler.

Yngleforhold

Grævlingen har forlænget drægtighed. Parringen sker i marts til april måned og ungerne fødes ca. et år efter.

Bestandsudvikling

Grævlingens aktuelle udviklingstendens i Danmark kendes ikke grundet manglende overvågning af arten. Anslået lever der 25.000 til 30.000 grævlinger i Danmark. Udbredelsen er størst i Jylland. I trafikken dræbes der hvert år rigtig mange dyr, hvilket indikerer at bestanden er stabil eller stigende. Grævlingen er ikke truet i Danmark.

Danmarks Jægerforbund ønsker

Jagttid på grævling.

Danmarks Jægerforbund arbejder derfor på følgende

Bedre kendskab til bestandene i Danmark.

Bedre kendskab til grævlingens betydning, som redeprædator for jordrugende fugle.