Riffelprøve
Information om hagl- & riffelskydeprøver:
Lancering af nyt IT-system til jagttegn udskydes til maj
Den udskudte lancering betyder, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø viderefører det nuværende system.
DJ har offentliggjort de resterende skydeprøver for 2024. Find oversigten HER.
Tilmelding sker på MST hjemmeside.
Læs også:
Skydeprøver: IT-rod påvirker tilmelding og planlægning
Senest opdateret 12.11.24
Inden du som jæger kan opnå tilladelse til at gå på riffeljagt, skal du bestå en riffelprøve. Der er to formål med riffelprøven. Den skal sikre træfsikkerhed samt forsvarlig våbenbetjening. Du har fem minutter til at afgive seks skud, hvoraf de fem skal ramme inden for træfområdet på en bukkeskive 100 meter borte.
Obligatorisk riffelskydeforløb
Inden riffelprøven skal du gennemføre et obligatorisk riffelskydeforløb, som du kan læse mere om her.
Selve riffelprøven
Det våben, du anvender til prøven, skal være indskudt og i forsvarlig stand. Det er naturligvis vigtigt, at du har trænet med våbenet. Husk også at bruge samme ammunition, som du har trænet og indskudt med, da træfpunktet kan ændre sig meget ved ammunitionsskift.
Du kan læse mere om kravene til at bestå riffelprøven i "Instruks for riffelprøven".
Man kan ikke aflægge riffelprøve med et lånt våben, som man ikke har en personlig tilladelse til.
Der er ikke krav om, at man skal bestå riffelprøven inden for et bestemt antal år efter man har bestået jagtprøven. Ligesom der ikke er loft over, hvor mange forsøg man skal bruge for at bestå riffelprøven.
-
Datoer for riffelprøver
Riffelprøverne for 2024 offentliggøres d. 20. februar.
Når prøvedatoerne bliver offentliggjort, vil de fremgå af Miljøstyrelsens og Danmarks Jægerforbunds hjemmesider samt på Mit jagttegn under fanen ”Prøver”.
Se tid og sted for haglskydeprøven, riffelprøven og buejagtprøven
Du tilmelder dig til prøverne på Mit jagttegn.
Her vises riffelprøverne i 2024 (med forbehold for ændringer).
Lige nu er det muligt at tilmelde sig prøver til og med september.
Regler og vejledninger for riffelprøven
-
Om riffelprøven
Før prøven skal du (hente evt.hele huskelisten her):
- Have gennemført det obligatoriske riffelskydeforløb, såfremt det er første gang, du aflægger riffelprøve. Find "Blanket til obligatorisk riffelskydeforløb" på www.jagttegn.dk, under ”Riffelprøve”.
- Sikre, at dit jagttegn er betalt og modtaget, eller at du har printet et midlertidigt jagttegn, der er gyldigt på prøvedagen. For Digitalt Jagttegn skal du sikre, at dette er opdateret i appen.
- Betale prøvegebyret på 135 kr.
- Tilmelde dig riffelprøven på ”Mit jagttegn”
- Sikre, at din våbentilladelse er i orden. Nummer på våben og våbentilladelse skal stemme overens, ellers kan prøven ikke aflægges. Våbentilladelsen skal være udstedt til dig, der skal aflægge prøven.
Bemærk, at der ikke kan tilmeldes eller betales på prøvestedet. Betaling og tilmelding kan kun ske på ”Mit jagttegn” og kan senest ske kl. 12.00, 3 dage før prøven.
På prøvedagen skal du:
- Ankomme i god tid inden din prøve.
- Forevise gyldigt jagttegn (fysisk eller digitalt) og fotolegitimation med personnummer (f.eks. pas eller kørekort, herunder også knallertkørekort). Digitalt kørekort accepteres. Hvis du ikke har pas eller kørekort, kan du på borgerservice i din hjemkommune ansøge om et legitimationskort.
- Medbringe våbentilladelse, herunder accepteres digital våbentilladelse.
- Medbringe det våben, som prøven ønskes aflagt med, tillige med den fornødne ammunition samt eventuelle hjælpemidler.
- Medbringe høreværn/ørepropper, da de bør bruges, og evt. medbringe skydebriller (visse skydebaner kræver brug af høreværn/skydebriller. Du skal selv undersøge, om det gælder for den skydebane, du skal aflægge prøve på).
- Medbringe dokumentation for gennemført obligatorisk riffelskydeforløb, hvis det er første gang, du aflægger riffelprøve. "Blanket til obligatorisk riffelskydeforløb" findes på www.jagttegn.dk under ”Riffelprøve”. Blanketten skal medbringes i udfyldt stand til prøven.
Det medbragte våben og den medbragte ammunition skal opfylde gældende lovgivning til jagt på råvildt, for så vidt angår kuglevægt og anslagsenergi. Lyddæmper må benyttes ved prøven.
Husk, at du ikke kan aflægge riffelprøve med et lånt våben, med mindre du selv har en personlig tilladelse til det pågældende våben.
Om prøven
Der er to formål med riffelprøven. Den skal sikre, at du har en vis træfsikkerhed med din jagtriffel, og at du kan betjene den på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.
Prøven begynder på klarlinjen og slutter, når slutlinjen passeres efter, at skydningen er overstået, og der er foretaget markering.
Der henvises desuden til ”Instruks for riffelprøve”, som beskriver alle forhold vedrørende prøven og som bør læses inden prøven. Instruksen kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside under ”Riffelprøve” (www.jagttegn.dk).
Våbenbetjening
Til god våbenbetjening hører at:
- Du ankommer til skydelinjen med åben eller udtaget lås eller knækket våben. Herefter ser du igennem løbet, før du lader første gang
- Du har åben lås eller knækket våben, hvis du skifter skydestilling
- Du efterser kammer og magasin efter endt skydning
- Du forlader skydelinjen med åben eller udtaget lås, eller knækket våben
- Våbnet må ikke betjenes i eller omkring vandret plan, med mindre det peger mod skiverne
- Du i øvrigt betjener våbnet på en forsvarlig og sikkerhedsmæssigt korrekt måde
Hvis du får en klikker, skal du rette henvendelse til den prøvesagkyndige og vente 20 sekunder før låsen åbnes. Eventuelle funktionsfejl skal du selv afhjælpe (herunder også klikkere).
Våbenbetjeningen skal foregå på en sådan måde, at den prøvesagkyndige ikke på noget tidspunkt er i tvivl om, hvad du foretager dig. Hvis du, efter prøvesagkyndiges vurdering, ikke kan betjene din riffel på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde, er prøven ikke bestået.
Når våbnet bæres synligt, skal det bæres med mundingen pegende opad og låsen åben. Knæklåsvåben skal bæres knækket.
Efter prøven
Hvis du ikke består riffelprøven, kan du tilmelde dig en ny riffelprøve mod indbetaling af nyt prøvegebyr på ”Mit jagttegn”. Betaling og tilmelding til en ny riffelprøve kan først ske, når dit prøveresultat er registreret af den prøvesagkyndige i jagttegnsregisteret. Det gør den prøvesagkyndige hurtigst muligt, men der kan gå op til 2 hverdage.
Afbud
Afbud til prøven skal foretages senest 4 dage inden prøven. Afbud skal ske ved at afmelde sig prøven på ”Mit jagttegn”. Efter du har meldt afbud, kan du tilmelde dig en ny riffelprøve.
Udebliver du fra en prøve uden rettidigt afbud, herunder ved sygdom, betales prøvegebyret ikke tilbage.
Et indbetalt prøvegebyr, som ikke anvendes til en prøvetilmelding inden medio december samme år, betales automatisk tilbage til NemKonto.
Klagevejledning
Den prøvesagkyndiges afgørelse i forbindelse med ikke bestået prøve, kan inden 4 uger efter prøvens aflæggelse påklages til Miljøstyrelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Klagen sendes til:Miljøministeriet
Miljøstyrelsen
att.: Jagttegn
Tolderlundsvej 5
5000 Odense CEller ved brug af digital post. Du kan finde vejledning til dette på Miljøstyrelsens hjemmeside (www.jagttegn.dk).
Reglerne
Reglerne om jagt, herunder riffelprøven, fremgår af lov om jagt og vildtforvaltning, senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019 om jagt og vildtforvaltning, og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Jagttegnsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 491 af 18. marts 2021 om jagttegn og bekendtgørelse nr. 971 af 21. juni 2022 om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v. er særligt relevante for ovenstående.
Der henvises til jagttegnsbekendtgørelsen:
- § 24, stk. 2 om, at riffelprøven kun kan aflægges af personer, der er jagttegnsberettigede, er fyldt 16 år og har gennemført et riffelskydeforløb.
- § 25 om tilmelding til riffelprøven, betaling af prøvegebyr og at tilmelding skal ske kl 12 senest 3 dage inden prøvens afholdelse.
- § 27, stk. 1 om afbud til prøven og konsekvenser ved manglende rettidigt afbud.
- § 27, stk. 2 om, at gyldigt jagttegn, gyldig våbentilladelse, dokumentation for gennemført skydeforløb og fotolegitimation med angivelse af personnummer skal forevises.
- § 28 om, at våben, ammunition og våbentilladelse skal medbringes, samt at riffelprøven skal aflægges med et våben og ammunition, som opfylder kravene i bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.
- § 29 om forudsætninger for at bestå riffelprøven.
- § 30, stk. 2 om, at fornyet aflæggelse af prøven først kan ske efter betaling af nyt prøvegebyr og tilmelding via ”Mit jagttegn”.
- § 31 om, at det er en forudsætning for at aflægge riffelprøve første gang, at det obligatoriske riffelskydeforløb er gennemført
- § 54 om, at den prøvesagkyndiges afgørelse kan påklages og om klagefristen.
Der henvises til bekendtgørelse om våben og ammunition der må anvendes til jagt m.v.:
- § 1, stk. 1, nr. 2 om hvilke riflede våben, der må anvendes til jagt.
- § 3 om hvilke typer ammunition til riflede våben, der er tilladt til jagt.
Huskelisten træder i kraft den 1. marts 2023
-
Hjælpemidler
-
Våbentilladelse til jagtriffel
Man skal lovligt kunne sætte sig i besiddelse af den riffel, som man ønsker at aflægge riffelprøve med, hvilket vil sige, at man skal have en personlig udstedt tilladelse til den pågældende riffel.
Betingelser for våbentilladelser til jagtriffel kan du finde på Borger.dk
Statistik for riffelprøver:
-
2014
Der er i 2014 afholdt 46 riffelprøver med 5055 personer til prøve. Af disse bestod 73,5% eller 3714. Af de 1341 personer, der ikke bestod prøven er 1040 dumpet og 301 mødte aldrig op.
Af de 1040 personer eller 26,5%, som ikke kunne leve op til kravene, dumpede 930 af disse, da de ramte mindre end de krævede 5 træffere og 110 personer på grund af våbenhåndtering.
Klik her for at se resultaterne af riffelprøverne i 2014 fordelt på landets otte kredse.
Kreds Total Bestået Ikke bestået Udeblevet Bestået % 1 615 457 125 33 74,31 2 774 586 159 27 75,71 3 778 579 149 49 74,42 4 857 599 198 59 69,89 5 359 266 75 18 74,09 6 995 757 183 54 76,08 7 645 441 147 56 68,37 8 32 24 4 4 75,00 I alt 5055 3715 1040 300 -
2015
Der er i 2015 afholdt 46 riffelprøver, med 4285 personer til prøve. Af disse bestod 73,9% eller 3167. Af de 1118 personer, der ikke bestod prøven er 848 dumpet og 270 mødte aldrig op.
Af de 848 personer eller 19,8%, som ikke kunne leve op til kravene, dumpede 742 af disse, da de ramte mindre end de krævede 5 træffere og 106 personer på grund af våbenhåndtering.
Der har i prøveåret 2015 været tilbudt 8090 pladser, fordelt på 46 riffelprøver. Heraf har de 3805 ikke været anvendt. I gennemsnit har 43,4% af de tilbudte pladser været ledige.
Klik her for at se resultaterne af riffelprøverne i 2015 fordelt på landets otte kredse.
Kreds Total Bestået Ikke bestået Udeblevet Bestået % 1 621 437 149 35 70,4 2 654 493 119 42 75,4 3 630 468 128 34 74,3 4 830 651 147 32 78,4 5 278 192 67 19 69,1 6 688 506 124 58 73,5 7 561 404 109 48 72,0 8 23 16 5 2 69,6 I alt 4285 3167 848 270 73,9 -
2016
Der er i 2016 afholdt 46 riffelprøver, med 4005 personer til prøve. Af disse bestod 77,8% eller 3114. Af de 891 personer, der ikke bestod prøven er 706 dumpet og 185 mødte aldrig op.
Af de 706 personer eller 17,6 %, som ikke kunne leve op til kravene, dumpede 625 af disse, da de ramte mindre end de krævede 5 træffere og 81 personer på grund af våbenhåndtering.
Der har i prøveåret 2016 været tilbudt 8191 pladser, fordelt på 46 riffelprøver. Heraf har de 4186 ikke været anvendt. I gennemsnit har 51,1 % af de tilbudte pladser været ledig.
Klik her for at se resultaterne af riffelprøverne i 2016 fordelt på landets otte kredse.
Kreds Total Bestået Ikke bestået Udeblevet Bestået % 1 442 346 73 17 78,2 2 510 389 106 15 76,3 3 536 415 99 22 77,4 4 878 675 164 39 76,9 5 253 190 52 11 75,1 6 713 578 100 35 81 7 648 505 97 46 77,9 8 25 16 9 0 64 I alt 4005 3114 706 185 77,8 -
2017
Der er i 2017 afholdt 41 riffelprøver, med 3892 personer til prøve. Af disse bestod 77 % eller 2999. Af de 893 personer, der ikke bestod prøven er 708 dumpet og 185 mødte aldrig op.
Af de 708 personer eller 18,2 %, som ikke kunne leve op til kravene, dumpede 649 af disse, da de ramte mindre end de krævede 5 træffere og 59 personer på grund af våbenhåndtering.
Der har i prøveåret 2017 været tilbudt 6882 pladser, fordelt på 41 riffelprøver. Heraf har de 2990 ikke været anvendt. I gennemsnit har 43,5 % af de tilbudte pladser været ledig.
Klik her for at se resultaterne af riffelprøverne i 2017 fordelt på landets otte kredse.
Kreds Total Bestået Ikke bestået Udeblevet Bestået % 1 630 475 126 29 75,4 2 433 327 86 20 75,5 3 510 413 73 24 81,0 4 814 600 175 39 73,7 5 274 202 59 13 73,7 6 641 506 104 31 78,9 7 557 450 81 26 80,8 8 33 26 4 3 78,8 I alt 3892 2999 708 185 77,1 -
2018
Der er i 2018 afholdt 41 riffelprøver, med 3608 personer til prøve. Af disse bestod 76,5 % eller 2760. Af de 847 personer, der ikke bestod prøven er 654 dumpet og 194 mødte aldrig op.
Af de 654 personer eller 18,1 %, som ikke kunne leve op til kravene, dumpede 571 af disse, da de ramte mindre end de krævede 5 træffere og 83 personer på grund af våbenhåndtering.
Der har i prøveåret 2018 været tilbudt 5539 pladser, fordelt på 41 riffelprøver. Heraf har de 1931 ikke været anvendt. I gennemsnit har 35,0 % af de tilbudte pladser været ledig.
Klik her for at se resultaterne af riffelprøverne i 2018 fordelt på landets otte kredse.
Kreds Total Bestået Ikke bestået Udeblevet Bestået % 1 519 389 99 31 75,0 2 538 415 101 22 77,1 3 449 356 77 16 79,3 4 657 499 129 29 76,0 5 239 179 49 11 74,9 6 573 428 102 43 74,7 7 610 476 93 41 78,0 8 23 18 4 1 78,3 I alt 3608 2760 654 194 76,5 -
2019
Der er i 2019 afholdt 41 riffelprøver, med 3486 personer til prøve. Af disse bestod 76,3 % eller 2661. Af de 825 personer, der ikke bestod prøven er 655 dumpet og 170 mødte aldrig op.
Af de 655 personer eller 18,8 %, som ikke kunne leve op til kravene, dumpede 576 af disse, da de ramte mindre end de krævede 5 træffere og 79 personer på grund af våbenhåndtering.
Der har i prøveåret 2019 været tilbudt 5606 pladser, fordelt på 41 riffelprøver. Heraf har de 2120 ikke været anvendt. I gennemsnit har 37,8 % af de tilbudte pladser været ledig.
Klik her for at se resultaterne af riffelprøverne i 2019 fordelt på landets otte kredse.
Kreds Total Bestået Ikke bestået Udeblevet Bestået % 1 427 313 98 16 73,3 2 513 392 106 15 76,4 3 543 411 108 24 75,7 4 663 497 138 28 75,0 5 203 150 42 11 73,9 6 482 377 74 31 78,2 7 628 500 83 45 79,6 8 27 21 6 0 77,8 I alt 3486 2661 655 170 76,3 -
2020
Der er i 2020 afholdt 39 riffelprøver, med 2842 personer til prøve. Af disse bestod 78 % eller 2217. Af de 625 personer der ikke bestod prøven, er 482 dumpet og 143 mødte aldrig op.
Af de 625 personer eller 22 %, som ikke kunne leve op til kravene, dumpede 431 af disse, da de ramte mindre end de krævede 5 træffere og 51 personer på grund af våbenhåndtering.
Der har i prøveåret 2020 været tilbudt 4450 pladser, fordelt på 39 riffelprøver. Heraf har de 1608 ikke været anvendt. I gennemsnit har 36,1 % af de tilbudte pladser været ledig.
Klik her for at se resultaterne af riffelprøverne i 2020 fordelt på landets otte kredse.
Kreds Total Bestået Ikke bestået Udeblevet Bestået % 1 308 232 59 17 75,3 2 451 357 76 18 79,2 3 453 357 83 13 78,8 4 463 365 77 21 78,8 5 127 93 29 5 73,2 6 355 282 58 15 79,4 7 676 524 99 53 77,5 8 9 7 1 1 77,8 I alt 2842 2217 482 143 78,0 -
2021
Der er i 2021 afholdt 42 riffelprøver, med 4087 personer til prøve. Af disse bestod 79 % eller 3233. Af de 854 personer der ikke bestod riffelprøven, er 675 dumpet og 179 mødte aldrig op.
Af de 675 personer eller 16,5 %, som ikke kunne leve op til kravene, dumpede 583 af disse, da de ramte mindre end de krævede 5 træffere og 92 personer på grund af våbenhåndtering.
Der har i prøveåret 2021 været tilbudt 5164 pladser, fordelt på 42 riffelprøver. Heraf har de 1077 ikke været anvendt. I gennemsnit har 20,9 % af de tilbudte pladser været ledig
Klik her for at se resultaterne af riffelprøverne i 2021 fordelt på landets otte kredse.
Kreds Total Bestået Ikke bestået Udeblevet Bestået % 1 538 433 83 22 80,3 2 578 486 63 29 84,1 3 372 288 73 11 77,4 4 826 636 160 30 77,0 5 310 238 64 8 76,8 6 795 630 127 38 79,2 7 635 501 96 38 78,7 8 33 21 9 3 63,6 I alt 4087 3233 675 179 79,1 -
2022
Der er i 2022 afholdt 42 riffelprøver, med 3001 personer til prøve. Af disse bestod 78 % eller 2340. Af de 661 personer der ikke bestod riffelprøven, er 492 dumpet og 169 mødte aldrig op
Af de 492 personer eller 16,4 %, som ikke kunne leve op til kravene, dumpede 432 af disse, da de ramte mindre end de krævede 5 træffere og 60 personer på grund af våbenhåndtering.
Der har i prøveåret 2022 været tilbudt 5276 pladser. Heraf har de 2275 ikke været anvendt. I gennemsnit har 43,1 % af de tilbudte pladser været ledig.
Klik her for at se resultaterne af riffelprøverne i 2022 fordelt på landets otte kredse.
Kreds Total Bestået Ikke bestået Udeblevet Bestået % 1 298 223 63 12 74,8 2 495 386 80 29 78,0 3 376 289 70 17 76,9 4 585 467 94 24 79,8 5 162 112 37 13 69,1 6 496 382 83 31 77,0 7 577 473 64 40 82,0 8 12 8 1 3 66,7 I alt 3001 2340 492 169 78,0 -
2023
Der er i 2023 afholdt 43 riffelprøver, med 3433 personer til prøve. Af disse bestod 78,4 % eller 2691. Af de 742 personer der ikke bestod riffelprøven, er 566 dumpet og 176 mødte aldrig op.
Af de 566 personer eller 16,5 %, som ikke kunne leve op til kravene, dumpede 454 af disse, da de ramte mindre end de krævede 5 træffere og 60 personer på grund af våbenhåndtering.
Der har i prøveåret 2023 været tilbudt 5280 pladser. Heraf har de 1847 ikke været anvendt. I gennemsnit har 35 % af de tilbudte pladser været ledig.
Klik her for at se resultaterne af riffelprøverne i 2023 fordelt på landets otte kredse.
Kreds Total Bestået Ikke bestået Udeblevet Bestået % 1 403 315 68 20 78,2 2 601 466 111 24 77,5 3 476 375 74 27 78,8 4 580 456 98 26 78,6 5 201 156 36 9 77,6 6 418 330 67 21 78,9 7 736 579 110 47 78,7 8 18 14 2 2 77,8 I alt 3433 2691 566 176 78,4