NORMA ECO-STRIKE 150 GR 9,72g

Den gigantiske svenske ammunitionsproducent Norma har ligesom alle de andre producenter også et alternativ til bly. Norma kalder deres udgave Ecostrike. Efter udfasningen af deres første alternativ ”Kalahari” har de satset på et projektil, der deformerer uden at fragmentere projektilet opretholder altså en restvægt på op imod 100 procent. Ecostrike er lavet af kobber og er forniklet på ydersiden for at minimere ”fouling” eller på dansk minimere behovet for at rengøre piben indvendigt.

I spidsen af projektilet har Norma placeret en polymerspids, der dels skal minimere luftmodstand og dels hjælpe, når projektilet skal deformere. Projektil-et leverede i testen alt, hvad Norma lover, også at det ikke ekspanderer optimalt på 300 meter. Ved testskydning på 100 meter og i et vist omfang ved 200 meter ekspanderede projektilet perfekt, men på 300 meters afstand fløj projektilet næsten uhindret igennem den 50 cm lange gelatineblok – næsten som et spidsskarpt.

100 meter Læs forsøgsrapport  
200 meter Læs forsøgsrapport  
300 meter Læs forsøgsrapport  

Klik på billederne for at forstørre dem.