Droner og losurin

En række forskellige metoder har været anvendt for at reducere antallet af høstdræbte rådyrlam i forbindelse med græsslæt, herunder at få jagtlejeren til at gå gennem afgrøden med sin hund, en times tid inden afgrøden klippes. Uden at fornærme nogen hundeejer, så er det mere held end forstand, hvis hunden finder et lam, fordi naturen er skruet sådan sammen, at lammene ligger helt stille og sammenrullede uden at afgive fært i de første 14 dage af deres liv – netop for at undgå prædatorer. Var det let for hunden at finde sådanne lam, ville ræven nok have taget dem for længst!

Moderne teknik giver os imidlertid andre og mere effektive muligheder. Et forskerteam fra Danmarks Jægerforbund, Aarhus Universitet (Ingeniørvidenskab og Agrarøkologi) og LMO har gennem de seneste år arbejdet med at ”redde bambi” (red. ingeniørsprog) ved anvendelse af dronebåren termisk kortlægning og efterfølgende udsprøjtning af losurin for at afværge høstdrab. Metoden giver håb om en fremtidig driftsform med ganske få høstdrab.

Spionfilm

Med den uendelige strøm af mere eller mindre lødige spionfilm tror de fleste, at man kan spore enhver bevægelse på jorden fra rummet – selv gennem betonvægge eller lignende. Det er imidlertid langt fra virkeligheden. Kun fordi man fra luften kan se lodret ned i den isolerende vegetation, kan det lade sig gøre at finde lammene med termiske kameraer.

Det drejer sig imidlertid ikke blot om at finde et enkelt lam, for hvis metoden skal kunne anvendes i nogen form for praksis, skal man kunne finde alle lam inden for et stort område.

Ved at benytte en fastvinget drone (Ebee) er det lykkedes at kortlægge områder på 100 ha under tre-fire timers natflyvning og producere et georefereret kort ud fra mange tusinde enkeltbilleder.
Ethvert forsøg på termisk identifikation af rålam, når solen står over horisonten, er alt for usikkert.

Fundet – og hvad så?

At kunne identificere rålam ude i afgrøden er i og for sig kun den mindste del af arbejdet i forhold til at løse problematikken om høstdrab. Identifikationen tjener udelukkende det formål at kunne kontrollere, om en afværgemetode har effekt eller ikke.

Afværgemidler og metode

I erkendelse af, at kun råen kan få dens lam til at flytte sig, må løsningen findes ved at give hende en fornemmelse af, at deres gemmested er usikkert, når hun returnerer for at die dem.

En række tiltag har forsøgt at udnytte denne erkendelse ved at anvende skræmmemidler, hvor der spilles på flest mulige stimuli, f.eks. en kombination af lyd, lugt og bevægelse (poser, flamingokasser osv.), som sættes op en til to dage før høst, så råen kan nå at flytte lammene om natten. Udlægning af fært har været forsøgt ved benyttelse af menneskehår og vasketøj (før vask) samt urin fra ræve.

De har alle i praksis bevist en vis effekt, men kræver, at man bevæger sig rundt i afgrøden for at afsætte skræmmemidlerne.

Losurin

Som en potent metode, der ikke kræver færdsel i afgrøden, har vi valgt at lade en drone ”tisse” urin fra en los som afværgemiddel. Valget af losurin er gjort ud fra det faktum, at den er et af de mest effektive rovdyr over for rådyr, og at den jager snigende med korte bagholdsangreb. For at afværge et angreb fra los må rådyr være særligt årvågne over for duftspor af los, hvilket et specialestudium fra AU også tyder på er gældende for danske rådyr.

Urin fra den nordiske los var ikke muligt at fremskaffe. Derimod var det muligt at importere urin fra den røde los (Lynx rufus) – bobcat – fra USA. I fremtiden skal man naturligvis ikke importere losurin, men identificere, hvilke aktivstoffer i urinen som virker skræmmende, og derefter fremstille disse kunstigt for at sikre en bred anvendelse.

Som fremtidigt afværgemiddel med bredt anvendelsesområde vil det være nødvendigt, at der forskes i, hvilke kemiske fraktioner der er virksomme, og som i bedste fald vil kunne fremstilles kunstigt, altså i syntetisk form.

Dronetisser – virker det?

På basis af den termiske identifikation af rålam i Nørreådalens engarealer blev en helikopterdrone (DJI Matrice 100) med en påbygget tank og pumpedrevet dispenser sendt ud til lammenes position. Fra en højde af 10 meter over terræn blev der herefter dryppet urin i en cirkel med 25 meter radius omkring lammets position.

Resultater

I tidsperioden 8.-16. juni 2016 blev to områder på hver 100 ha i Nørreådalen øst for Viborg kortlagt med termisk kamera. Ud fra tolkningen af kortene blev der udlagt losurin i 81 tilfælde, og i 16 tilfælde blev dyrene anvendt som kontrol uden sprøjtning. Da rådyrene ikke kan kendes individuelt, er resultaterne af sprøjtningen opgjort ud fra, hvor mange dyr der den følgende nat fandtes inden for zoner på hhv. 0-100, 100-200 og 200-300 meters afstand fra positioner med losurin.

Den geografiske fordeling af rådyr efter hhv. kontrol og forsøg viste, at der var en effekt af losurin, idet en signifikant del af både voksne rådyr og lam flyttede opholdssted. Rådyrene forsvandt ikke helt ud af ådalen, men skiftede zone, sandsynligvis netop tilstrækkeligt til, at behandlingen i mange tilfælde ville redde lammene, hvis der blev taget græsslæt.

Fremtidsperspektiver

Proceduren med droner og rovdyrurin kan virke kompliceret, men metoden kan faktisk anvendes ganske lavpraktisk og billigt i fremtiden.

Hvis der udvikles en droneapp til styring af en af de mest anvendte og prisgunstige droner (Phantom 4), kan både landmanden, konsulenten, maskinstationen eller jægeren dagen før græsslåning udpege det område i appen, de erfaringsvis anser som sandsynligt, at råen har efterladt sine rålam i. Herefter fyldes tanken med afværgemiddel i form af rovdyrurin eller lignende – via appen sendes dronen til det udpegede område, som overflyves systematisk, imens der dryppes/afsættes fært i området under flyvningen. Afværgemidlet anvendes på den vis på en simpel forebyggende måde, uden at der på forhånd nødvendigvis er konstateret rådyrlam i afgrøden.

Vil du vide mere?

Se den samlede rapport – Olesen et al 2017: Analyse af høstdrabsproblemets omfang i Danmark samt test af dronebåret losurin som afværgemetode – her på Jægerforbundets hjemmeside.

Du kan også læse mere om de resultater fra rapporten, der berører problemets reelle omfang i Danmark, her: Op til 20.000 rådyrlam dræbes hvert år ved høst i Danmark.