Status på våbendirektivet: Ministerådets bud

Det er ingen hemmelighed, at Jægerforbundet, fra vi så Kommissionens forslag til revideret EU-våbendirektiv, var oprørt over de foreslåede stramninger for lovlydige jægere og sportsskytter.

Især med tanke på, at det ikke er jægernes våben, der bliver brugt til kriminelle handlinger. Det helt store problem i Europa er de illegale våben, der flyder frit over grænserne, og som ikke kan kontrolleres gennem stramninger for de legale våben.

I Jægerforbundets høringssvar, som blev udarbejdet i regi af Dansk Våbenforum, har vi opponeret mod en lang række af Kommissionens forslag. De mest centrale gennemgås nedenfor.

Indførelse af helbredsundersøgelse?

Kommissionen foreslog at indføre en ”standardsundhedstest” i forbindelse med udstedelsen og genfornyelsen af tilladelser til skydevåben under kategori B, altså f.eks. jagtrifler. Her har Danmarks Jægerforbund hele tiden ment, at det skal være et nationalt anliggende at bestemme dette.

Det har den danske regering være enig i, og Ministerrådet er blevet enig om, at det fortsat skal være et nationalt anliggende. Den danske regering har ikke udtrykt ønske om at indføre en sådan sundhedstest.

Forbud mod halvautomatiske våben

Kommissionen foreslog at indføre forbud mod visse kategorier af halvautomatiske våben uden at underbygge forslaget med dokumentation for, at disse lovligt ejede våben er systematisk anvendt til terror eller andre kriminelle handlinger.

I høringssvaret anførte vi, at det fortsat skal være lovligt for jægere og sportsskytter at anvende halvautomatiske våben i kategori B til jagt og sportsskydning.

Ministerrådet har besluttet, at halvautomatiske rifler, der kan afgive mere end 11 skud uden genladning, ved at det har et ladesystem/magasin, der enten i sig selv kan indeholde mere end 10 patroner eller kan blive indsat i våbnet, overgår til kategori A, og dermed bliver forbudt til civilt brug.

Som en konsekvens af ovenstående vil man forbyde magasiner til halvautomatiske rifler, der kan indeholde mere end 10 patroner.

For danske jægere, der benytter halvautomatiske rifler, vil det sige, at de efter alt at dømme fortsat kan benytte disse til jagt i Danmark, da de her kun må have to patroner i våbnet, og for den sags skyld også i udlandet, hvis våbnet ikke kan indeholde mere end 11 patroner.

Privates handel med våben

Kommissionen foreslog et forbud mod brugen af ”fjernkommunikationsteknik” med henblik på salg af skydevåben mellem privatpersoner. Det ville forbyde al handel mellem privatpersoner via internettet, magasinannoncer, telefonopkald, sms osv. Jægerforbundet var stærkt imod et sådant forbud.

Ministerrådet er nået til enighed om, at når våben handles mellem private, så skal myndighederne som minimum føre kontrol med det, helt som vi kender det fra dansk våbenlovgivning, hvor der skal ske registrering af våbnene hos politiet i forbindelse med handel. Med andre ord – ingen ændringer for danske jægere.

Gyldighedstid på våbentilladelser

Kommissionen ville begrænse gyldighedsperioden på våbentilladelser i kategori B til maksimalt fem år. Det ville være et radikalt brud på de nuværende rammer, hvor medlemsstaterne selv beslutter længden af tilladelsers gyldighed på baggrund af nærhedsprincippet. Jægerforbundet var selvsagt imod.

Ministerrådet er blevet enig om, at medlemslandene som minimum hvert femte år skal vurdere om betingelserne for udstedelse af en våbentilladelse fortsat er opfyldt. I Danmark bliver alle jægere vandelsgodkendt hvert år i forbindelse med udstedelsen af jagttegnet, hvorfor Danmark allerede mere end opfylder dette fremtidige krav.

Der er ikke noget, der tyder på, at den danske regering ønsker at ændre den nuværende praksis med 10 års gyldighed på våbentilladelser til jagtrifler.

Unges erhvervelse af våben

Kommissionen lagde op til at udfase ejerskab af skydevåben blandt unge jægere og sportsskytter. Det skulle ske ved at forbyde erhvervelsen af skydevåben, enten givet som gave eller ved arv (køb er allerede forbudt inden for de nuværende rammer), til brug ved jagt eller konkurrenceskydning af personer under 18 år.

Jægerforbundet mener, at det, som i det nugældende EU-våbendirektiv, skal være et nationalt anliggende at fastsætte en minimumsalder for erhvervelse og besiddelse af skydevåben for jægere og sportsskytter. Den holdning deler Ministerrådet og vil derfor fastholde de nuværende regler.

Forkert definition af lyddæmpere

Kommissionen foreslog at medtage lyddæmpere i definitionen af væsentlige dele af et skydevåben, fordi den ønskede at tilpasse direktivet til FN’s våbenprotokol. Men Kommissionens fortolkning af FN’s våbenprotokol var forkert, hvorfor dette forslag som konsekvens heraf er gledet ud af teksten, som Ministerrådet har tiltrådt.

Opbevaring af våben

Spørgsmålet om opbevaring af våben har været vendt undervejs i forløbet fra fremsættelsen af Kommissionens forslag. Ifølge Ministerrådets tekst er det et nationalt anliggende at fastsætte regler for opbevaring af våben. Direktivet lægger ikke op til, at Justitsministeriet skal stramme de gældende danske regler.

Opsummering

- Fra Jægerforbundets side er vi fortsat forsigtige optimister i forhold til Ministerrådets tekst. Det er meget kompliceret stof, men som det fremgår af ovenstående, tyder det på, at Ministerrådet har imødegået de mest markante kritikpunkter, som vi pegede på i Kommissionens forslag, siger Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, og tilføjer:

- Men vi skal huske, at vi langt fra er i mål, og det erkender jeg blankt. For det første skal Kommissionens forslag nu behandles i EU-Parlamentet, hvorefter Parlamentet skal nå til enighed med Ministerrådet og Kommissionen om en fælles sluttekst. I den proces kan det gå flere veje, men vi vil følge processen tæt og påvirke alt det, vi kan.

- For det andet kan vi kun bedømme Ministerrådets tekst ud fra den nuværende regerings signaler om at ville hjælpe danske jægere og sportsskytter. Hvad en evt. ny regering vil mene, kan vi af gode grunde ikke forholde os til på nuværende tidspunkt, men jeg kan love, at vi vil fortsætte den tætte dialog med den til enhver tid siddende justitsminister og Justitsministeriet.

Den videre proces

Som netop anført er den videre proces, at EU-Parlamentet nu skal afgive en udtalelse på baggrund af Kommissionens oprindelige tekst, hvilket formentlig vil ske midt på sommeren.

Herefter skal alle tre instanser, Kommissionen, Ministerrådet og Parlamentet blive enige om en kompromistekst, hvilket efter al sandsynlighed vil ske under det kommende slovakiske formandskab.

Hvor lang tid det vil tage at blive enige, kan man kun gætte på, men når den færdige tekst foreligger, bliver den oversat til samtlige sprog, hvorefter den blive offentliggjort i EU’s officielle lovtidende og på 20. dagen herefter træder direktivet i kraft.

Herefter har medlemslandene 18 måneder til at implementere langt størstedelen af direktivet. Med andre ord, der er lang vej endnu.