Kom nu i gang DJ

Opdatering

Efter denne artikel blev bragt i fredags ovenpå det første dialogmøde om den kommende forvaltningsplan for kronvildt, har der fra flere deltagere på mødet været en kritik af, at artiklen ikke i tilstrækkelig grad omtaler de kritiske røster, der var af Den Nationale Hjortevildtgruppes indstilling til Vildtforvaltningsrådet.

Vi tager kritikken til os. Derfor kan du nedenfor læse en opdateret version fra mødet i Aulum.

Men overordnet rokker præciseringerne ikke ved det indtryk, at der på trods af få kritiske indlæg og opklarende spørgsmål fra salen, alligevel var en stemning af opbakning til Den Nationale Hjortevildtgruppes forslag.

Skillevæggene i salen på Aulum Fritidscenter måtte rykkes bagud for at få plads til alle de fremmødte vestjyder, der var mødt op for at diskutere den kommende forvaltningsplan for kronvildtet i Danmark.

Og selvom tonen og lødighed i debatten var i top, så var det overordnede budskab dog ikke til at tage fejl af:

- Se så at få bakket op om den plan, som Den Nationale Hjortevildtgruppe har indstillet til Vildtforvaltningsrådet og lad os få rettet op på de bestande.

Mødet i Aulum er det første af i alt fire såkaldte dialogmøder om den kommende forvaltningsplan for kronvildt i Danmark. Selvom Den Nationale Hjortevildtgruppe allerede har indsendt sit forslag til Vildtforvaltningsrådet, så har Danmarks Jægerforbund alligevel følt behov for at forklare og debattere med jægerne rundt i landet, hvorfor DJ ikke bakker op om den samlede indstilling.

DJ imod arealkrav

Ifølge formandskabet i DJ er der især to områder, man ikke vil være med til:

Det første er arealkrav, det andet er en eller anden form for tvungen indberetning. 

Ved arrangementerne er der oplæg fra jægerformand Claus Lind Christensen, formand for Vildtforvaltningsrådet Jan Eriksen og Danmarks Jægerforbunds ekspert i hjortevildt Mads Flinterup. Således også i går aftes.

Jan Eriksen lagde ud med at fortælle om arbejdsprocessen, og hvorfor det er vigtigt, at der kommer en forvaltning af kronvildtet. Efter Jan Eriksen fremlagde vildtkonsulent Mads Flinterup et gedigent, fagligt indlæg om den viden og erfaring, der danner grundlag for det arbejde, der er pågået i Den Nationale Hjortevildtgruppe.

Fagligt indlæg med tyngde

Hovedkonklusionerne i Mads Flinterups oplæg kan kort opsummeres således:

• Bestandssammensætningen af kronvildtet i Danmark er vind og skæv. Der er en massiv overvægt af hinder, kalve og spidshjorte, og det er en helt ufatteligt heldig kronhjort, hvis den kan sætte otte lys i lagkagen – hvilket ellers er den alder, hvor den rent biologisk er på toppen
  
  
• Forskningen viser, at det er jægernes afskydning, der afgør bestandenes køns- og alderssammensætning
  
  
• Den regionale forvaltning af kronvildtet i forskellige områder af Danmark har forbedret alders- og kønssammensætningen en smule, men den regionale indsats er stadig milevidt fra at opnå målet med en naturlig sammensat bestand
  
  
• Gevirfredninger kan groft sagt ikke bruges som en forvaltningsmetode
  
  
• Landmændenes markskader har nået et omfang, så landmændene selv er begyndt at regulere bestandene, for jægerne gør det ikke
  
  
• Der skal i en periode fremover afskydes 1.500 færre hjorte om året for at leve op til kravene fra Vildtforvaltningsrådet
  
  
• Det er tvivlsomt om målene for en sund og bæredygtig bestand kan opnås udelukkende via regulerede jagttider
  
  
• En jagttid på hjort først på sæsonen giver fleste mulige jægere for at nedlægge hjort
  
  
• Der er ikke problemer i at gennemføre en bæredygtig brunstjagt, hvis det gøres ansvarligt og med respekt for vildtet og andres interesser.

Reducerede jagttider er nok

Danmarks Jægerforbunds formand Claus Lind Christensen redegjorde overfor forsamlingen, hvorfor jægerforbundet ikke kan bakke om arealkravet og den tvungne indberetning.

- Vi er af den opfattelse, at den reducerede jagttid på hjorte i første omgang er nok til at opnå Vildtforvaltningsrådets målsætninger, som Jægerforbundet støtter op om, sagde formanden.

Han understregede dog, at selvom forbundet ikke kan støtte op om en tvungen indberetning, så er indberetningen helt afgørende for, at forvaltningen kan blive en succes:

Vi bliver til grin

- Jeg opfordrer Vildtforvaltningsrådet til at finde nogle frivillige løsninger på indberetningen, og så er det vi jægeres ansvar at indberette, så det sprøjter. Og hvis vi får det igennem, at der ikke behøves et arealkrav, så bærer vi et tungt ansvar for at afskyde balanceret – gør vi ikke det, så bliver vi tykt til grin i vores omgivelser, understregede formanden.

Og det med at blive til grin, det kunne flere af de fremmødte skrive under på.

Det er usselt, DJ

Jæger Robert Vestergaard formulerede det således under debatten:

- Det er usselt, at Jægerforbundet tramper rundt foran målstregen. Det er Jægerforbundets ansvar at forvalte det klovbærende vildt. DJ skal træde i karakter og bakke om op indstillingen til Vildtforvaltningsrådet, så det er et enigt råd, der indstiller til ministeren.

Jeg mener, at det er et ualmindeligt generøst forslag, man har fundet frem til. Det er flot, at man må skyde en hjort pr. 100 hektar, sagde Robert Vestergaard.

Også Hans Jørgen Dahl, formand for jægerrådet i Ringkøbing-Skjern, der repræsenterer et område, hvor 10 pct. af det samlede hjortevildt skydes, sagde:

- Få nu stemt for det forslag, ellers dør vi jo alle, inden vi er færdige med at diskutere de skide hjorte.

Knud Pedersen, der udtaler sig på vegne af jægerne i et område, hvor 40 pct. af hjortene nedlægges, bakkede ligeledes op om Den Nationale Hjortevildtgruppes indstilling.

Drop arealkravet

Rita Sønderby udtalte på mødet, at hun forudså at arealkravet bliver svært at administrere, og det samme gjorde Lars Chr. Rejkjær, som ellers i grunden accepterede modellen.

Mourits Troldtoft mente, det var urimeligt, at en lodsejer med 2-300 hektar ikke kunne nedlægge flere hjorte, end der er lagt til op.

Der var i debatten også et par kritiske eller opklarende spørgsmål til, hvordan arealkravet rent juridisk skal kunne lade sig administrere. Til det svarede Jan Eriksen, at først tog man principielt beslutning om at benytte arealkrav, og derefter vil juristerne i statsadministrationen arbejde videre på den praktiske jura.

Der var også en deltager, der mente, at man slet ikke kunne lave en forvaltningsplan for kronvildtet, før der var mere faglig viden på plads.

Formand for kreds 3 Torben Schulz Jensen udtrykte bekymring for, at princippet om arealkrav kunne føre til lignende krav for andre arter. Eksemplet 17 ha for en krikand var tidligere nævnt.

Til det svarede formanden for Vildtforvaltningsrådet, at det ikke blev i hans tid, at der skal 17 ha til en krikand.

Jan Eriksen forsikrede gentagende gange forsamlingen om, at forvaltningen evalueres efter to år, og hvis det går bedre end forventet, så slækkes der på begrænsningerne i forvaltningsplanen. Men, understregede han, indberetningen er essentiel i forvaltningen af kronhjortene.

Her er de krav, som Vildtforvaltningsrådet kræver bliver løst med den nye forvaltningsplan:

• Sikring af en mere naturlig køns- og alderssammensætning
• Øge andelen af ældre hjorte over otte år
• Øge mulighederne for at sikre jordbruget mod de i visse egne tiltagende skader
• Sikre spredning til nye egne
• Sikre en mere etisk jagtudøvelse
• Sikre oplevelsesmuligheder for befolkningen.

For at løse disse udfordringer er de aktuelle anbefalinger fra Den Nationale Hjortevildtgruppe som følger på nationalt plan:

Jagttider  

hjort: 1/9 – 15/10                                                                                 
kalv: 1/9- 31/1                                                                                        
hind og spidshjort: 16/10-31/1

• forbud mod tryk-/drivjagt fra 1/9 til 15/10
• arealbegrænsning: på ejendomsniveau 1 hjort (ældre end spidshjort) pr. påbegyndt 100 ha.
• indberetningspligt med videnskabelig relevant dokumentation
• afstandskrav på 130 m fra udbragt foder i forhold til skydetårne og ejendomsgrænser (naboaftale mulig ved sidstnævnte)
• mulighed for regionale forslag og lokale forsøgsmuligheder.

Forvaltningsplan skal give følgende fordele:

• alle kan nedlægge kronhjort
• alle jordejere kan stadig tjene penge på udlejning af jagt
• store ejendomme kan stadig tjene penge på salg af trofæer
• ingen arealbegrænsninger i afskydning af hinder, kalve og spidshjorte
• fokus skal forskydes fra ensidig trofæjagt til jagtoplevelsen ved nedlæggelse af kalv og hind.