DJ Puljen 2024

Danmarks Jægerforbund har fastsat en bevilling for 2024 på 750.000 kr. til lokale projekter, kurser i DJ regi samt junior- og nyjæger-aktiviteter. Bevillingen fordeles mellem kredsene efter medlemstal.

Formål

Danmarks Jægerforbund ønsker at støtte de lokale jagtforeninger og jægerråd i deres arbejde og aktiviteter, herunder bidrag til indkøb af materiel til anlæg, renovering heraf, biotoppleje mv., kurser i Jægerforbundets regi og til junior- og nyjæger-aktiviteter. Der ydes ikke tilskud til løbende drift og løbende aktiviteter mv.

Hvem kan søge

Foreninger, der er tilsluttet Danmarks Jægerforbund og sammenslutninger af sådanne foreninger, jægerråd og kredse.

Ansøgningsfrister

Der er kun én ansøgningsrunde i 2024. Ansøgningsfristen er den 15. april 2024. Tilskud til kurser i DJ regi behandles løbende.

Vejledning og ansøgningsskema

Der er knyttet 3 forskellige ansøgningsskemaer til puljen. 

  1. Skema 1, ansøgning om tilskud til projekter og materialer finder du her
  2. Skema 2, ansøgning om tilskud til kurser i DJ regi finder du her
  3. Skema 3, ansøgning om tilskud juniorjægeraktiviteter finder du her

Underskrevet ansøgning med bilag sendes pr. mail til Danmarks Jægerforbund, Birgitte Hamborg Faarbæk, bhf@jaegerne.dk.

Behandlingsforløb

Jægerforbundet kvitterer pr. mail for modtagelse af ansøgningen, samler ansøgningerne for hver ansøgningsrunde og sender dem umiddelbart efter fristens udløb til behandling i kredsenes bevillingsudvalg.

Bevillingsudvalg

Hver kreds har nedsat et bevillingsudvalg, der består af hovedbestyrelsesmedlemmet, kredsformanden og evt. yderligere 1-2 medlemmer medlemmer af kredsbestyrelsen. Det overordnede ansvar for midlernes rette anvendelse påhviler hovedbestyrelsen.

Udbetaling af tilskud

For at få tilskud, må projekter ikke være påbegyndt, før der er givet tilsagn. Læs mere om betingelserne for tilskud og udbetaling heraf i ansøgningsskemaerne.