Offentliggjort den: 20. november 2024

Nyt materiale om sikker våbenopbevaring

Som følge af ny lovgivning, der skærper bøderne for forkert opbevaring af våben, har Det Kriminalpræventive Råd udviklet nyt informationsmateriale til skytter og jægere.

Materialet, der består af plakater, postkort og klistermærker, giver enkle råd om sikker og korrekt våbenopbevaring. Klistermærkerne er tænkt til at blive sat på våbenskabe. På klistermærket er der en QR-kode, der fører én til Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside. Her er der mere information om, hvordan man opbevarer våben på korrekt vis.

Derudover har Det Kriminalpræventive Råd, i samarbejde med Rigspolitiet, produceret en video med svar på de vigtigste spørgsmål om våbenopbevaring. I videoen besvarer en politibetjent spørgsmål om både permanent og midlertidig opbevaring af våben samt de gældende regler for transport af våben. Spørgsmålene er stillet af Danmarks Jægerforbund, Dansk Skytte Union, DGI og Danmarks Våbenhandlerforening og afspejler områder, som er vigtigt for både erfarne og nye våbenejere. Videoen kan ses her på siden samt på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside om våbenopbevaring.

Alle jægere, skytter og andre våbeninteresserede opfordres til at se videoen og dele informationen i deres netværk.

Med det nye materiale håber Det Kriminalpræventive Råd at styrke kendskabet til lovgivningen og sikre en bred forståelse af korrekt våbenopbevaring og transport. På den måde undgås bøder, og jægere og skytter bidrage til øget sikkerhed i samfundet.

Pas godt på dine våben – og vær med til at skabe et trygt samfund for alle. Se videoen fra Det Kriminalpræventive Råd her: