Kasper Roug: ”Jagten er en positiv del af den danske kulturarv”

Jægerforbundet har sat Kasper Roug, næstformand i Miljø- og Fødevareudvalget, stævne til en samtale om Socialdemokratiets syn på jagten i et moderne samfund, herunder hvordan jægernes egen adfærd og tilgang til naturen kan være med til at sikre den fortsatte opbakning til jagten i Danmark. Kasper Roug har kun snuset lidt til jagten, men er dagligt selv bruger af naturen bl.a. på hans løbeture i skovene tæt på han bolig, hvor han i øvrigt jævnligt møder jægere.

- Jagten er en positiv del af den danske kulturarv, et kulturfællesskab og en livsstil, og det skal den vedblive at være, men jeg vil allerede nu anføre, at jagt aldrig må blive en sport. Jagt må aldrig blive en konkurrence om, hvem der kan nedlægge mest, slår Roug fast og tilføjer, at jægerne og jægerforbundet vil tjene sig selv godt ved at være mere tydelig om det.

Forpligtelser

Kasper Roug mener, at der både er og skal være god plads til jagten, men der følger forpligtelser med:

- Jægerne har en klar opgave i at være med til at sikre sunde vildtbestande, herunder regulere bestandenes størrelser, hvilket også indebærer en vurdering af, om der f.eks. skal fodres eller ej. På Lolland, hvor jeg bor, oplever vi f.eks. meget store bestande af dåvildt med stor overvægt af hundyr. Mindre fokus på handyrene og større afskydning af hundyr, synes der at være behov for, og i særdeleshed, hvis der samtidig fodres.

På samme måde er regulering også en naturlig del af det at være jæger for Kasper Roug.

- For mig er jagt også regulering, hvor jægerne ud over den rekreative jagt også er med til at løse samfundsnyttige opgaver som f.eks. bekæmpelse af mårhunde.

Plads til alle

Et andet punkt, der helt tydeligt har socialdemokratens interesse, er samspillet mellem jægerne og andre naturbrugere.

- Det er vigtigt, at der er plads til alle interesser i naturen. Her tænker jeg konkret på, at jægerne i højere grad skal lægge sig op ad de jagtetiske regler, for så vidt angår adgang: ”Undgå så vidt muligt at lukke skove for offentlig adgang ved afvikling af jagt, men opsæt vejledende skilte”. For at komme de få brodne kar til livs, der unødvendigt lukker hele skove, så jeg gerne, at denne passus i de jagtetiske regler blev til en egentlig regel, som jægerne skal følge, siger Kasper Roug.

Vigtig rådgivning via VFR

Da talen falder på Vildtforvaltningsrådet, er Kasper Roug ikke i tvivl om, at der her ydes værdifuld rådgivning til miljøministeren om forvaltningen af vores fælles natur.

- Rådets fornemmeste opgave er at få interessenterne til at nå hinanden i respektfuld dialog, og det ser vi i reglen til udbredt tilfredshed, selv om vi i socialdemokratiet undrer os over, at jægerforbundet som den eneste organisation står uden for flertallets aftale om at indføre arealkrav i relation til hjortevildtforvaltningen.

Den forarmede natur

Klima- og biodiversitetskrisen kradser. Spørgsmålet er så, i hvilken kurv socialdemokratiet lægger sine æg.

- Vi vil mangedoble landets vedvarende energi, og det betyder, at vi kan blive nødt til at hugge en hæl og klippe en tå f.eks. af sikkerheds- og forsyningspolitiske hensyn. Denne omstilling vil påvirke naturen, men vi skal forsøge at balancere hensynet til løsning af begge kriser samtidigt, siger Kasper Roug.

I forhold til at hjælpe biodiversiteten i landbrugslandet, hvor der afgjort skal være plads til markens flora og fauna, peger han på udtagning af lavbundsjorde og bedre beskyttelse af § 3-områder. Også på vandboringsarealer er der både taget initiativ til beskyttelse af grundvandet og mere natur qua færre pesticider, men også eco-schemes med særlige krav til naturforbedringer nævnes som en vej til mere natur i landbrugslandet. Kasper Roug understreger vigtigheden af biodiversitet i det åbne land og vil derfor gerne i samarbejde med landbrugserhvervet være med til at stille flere krav til biodiversiteten - ud over kravene i de omtalte eco-schemes.

Udsætning en del af jagtkulturen

På spørgsmålet om, hvordan partiet stiller sig til udsætning af fuglevildt, lyder svaret, at udsætning af fuglevildt er en del af jagtkulturen, men det må ikke gå ud over biodiversiteten i områderne, hvor fuglene sættes ud.

- Den holdning har vi altid haft. Jeg vil derfor ikke udelukke, at fuglene kan være for hårde ved naturen i visse områder og af den grund skal begrænses i antal. Et andet opmærksomhedspunkt er sygdomme, herunder fugleinfluenza, som vi skal have øje for – især ved de store udsætninger. Vi er samlet set meget tilfredse med, at udsætning af fuglevildt er et gennemreguleret område, ligesom vi har en klar forventning om, at jægernes etik i forbindelse med udsætning er i top, konstaterer Kasper Roug.

Fodring i naturen

- Vi har ikke en konkret holdning til, om det er rigtigt eller forkert at fodre i naturen, siger han, da vi når til emnet fodring. - Når det er sagt, så mener jeg, at jægerne vil stå sig godt ved inden alt for længe at tage en intern diskussion om fodring af især hjortevildtet. Det altoverskyggende problem er, at fodringen er med til at holde også svage dyr i live om vinteren. Det giver en endnu større bestand, som kræver en tilsvarende større indsats fra jægerne, herunder at skyde flere hundyr og kalve/lam.

Jagt afhængig af ejerforhold

At der drives jagt på private arealer er helt naturligt for næstformanden for Miljø- og Fødevareudvalget, mens det er lige så naturligt for ham, at der skal være en individuel vurdering fra sted til sted på offentlige arealer.

- Vi arbejder generelt ikke for at fjerne jagt fra offentlige arealer, men der skal være plads til forskellige prioriteringer på forskellige arealtyper. F.eks. skal det være op til det enkelte byråd, om de ønsker jagt på kommunens arealer, ligesom vi ikke ønsker rekreativ jagt i naturnationalparker eller i urørt skov.

EU’s biodiversitetsstrategi

Alle lande i EU skal som led i EU’s biodiversitetsstrategi på både land- og havarealet udpege 30 pct. beskyttet natur, hvor af en tredjedel skal være strengt beskyttet.

- EU’s mål skal ses i en helhed. Danmark er et tæt befolket landbrugsland, og det er i sagens natur noget sværere at finde 10 pct. strengt beskyttede områder end i Sverige og Finland. Derfor ser vi gerne et samarbejde med de lande, der har store naturarealer, som det giver mening at lægge ud som strengt beskyttet natur. Vi har nu med møje og besvær fundet 0,6 pct. af Danmarks areal til beskyttet natur (Naturnationalparkerne, red.). Jeg har svært ved at se, at man kan finde 10 pct. på få år. Måske på langt sigt. Det er straks mere realistisk på havet på længere sigt at udpege de ønskede områder, siger han og tilføjer, at det ikke må forstås sådan, at han er imod at tage landbrugsjord ud af drift, det er bare ufatteligt dyrt og vil koste mellem 250.000 og 350.000 pr. ha.

Vær positive og konstruktive

Kasper Roug kigger på uret. Der er lige tid til at spørge om jægernes fremtidige rolle og det kommende valg.

- Vores opbakning til jagten afhænger meget af jægernes egen adfærd i relation til jagtetikken, herunder at give plads til andre naturbrugere, ikke at gøre jagt til en konkurrence og som nævnt forholde sig kritisk til den udbredte fodring af hjortevildt. I relation til det kommende valg forstår vi godt, at I gerne vil tages med på råd, men vi vil se flere tegn på, at I gerne vil spille positivt og konstruktivt ind. Jeg er dog sikker på, at I vil blive inviteret med, alt andet vil undre mig, for der er bestemt brug for jægerne i fremtidens natur- og vildtforvaltning.

• Læs også: K: Ingen modsætning mellem natur og jagt
• Læs også: V: Jagten gavner naturen og biodiversiteten
• Læs også: SF: Jægerne skal løse naturopgaver i fremtiden
• Læs også: M: Jagten skal være der