SF: Jægerne skal løse naturopgaver i fremtiden

Danmarks Jægerforbund har mødt SF’s naturordfører Rasmus Nordqvist til en samtale om jagt i et moderne samfund med en grøn dagsorden med fokus klima, miljø og biodiversitet. Uden selv nogensinde at have deltaget i en jagt trods invitationer, mener Rasmus Nordqvist, at han kender en del til dansk jagt.

- Det mener jeg, fordi jeg kender flere, der går på jagt, men også fordi jeg har beskæftiget mig politisk med jagt i flere år. Og der er mange interessante sider af jagten i forhold til naturpolitik, som jeg brænder for, herunder hvordan jagten og jægerne kan bidrage til naturudviklingen.

- Jeg har derfor mange vinkler til jagten. Personligt vil jeg dog aldrig selv gå på jagt, for jeg har ikke lyst til at skyde et andet væsen. At andre gør det, er ok, så længe det foregå på en ordentlig og reguleret måde og til naturens bedste. Jægerne spiller en vigtig rolle i naturforvaltningen. Og så skal vi ikke glemme indsatsen med deres schweisshunde.

- Både via det politiske arbejde og mit personlige kendskab til jægere, er mit indtryk, at danske jægere både er mennesker, der kan lide at nedlægge dyr, men som også ser sig selv som en vigtig brik i den danske naturforvaltning.

Jagten i en grøn tidsånd

Står det til Rasmus Nordqvist og SF, kommer jægerne til at opleve store forandringer i de kommende år. Ikke mindst at der i langt højere grad bliver tale om at løse samfundsopgaver, snarere end at deltage i en rekreativ fritidsinteresse for ikke at tale om kommerciel jagt, hvor forskellen i forhold til rekreativ jagt dog ikke nærmere præciseres.

- Udsætning af fugle til jagt ser vi gerne stoppet, og den rekreative del af jagten skal overvejende erstattes af konkret opgaveløsning. De, der bruger naturen, f.eks. jægerne skal tænkes ind i de konkrete opgaver, der skal løses for at sikre god naturforvaltning. Jægerne skal således være med til at sikre en god forvaltning af det øvrige vildt i Danmark, en opgave som ikke alene kan håndteres af statsansatte.

- Vi mennesker skal vænne os til at komme i anden række, men der kan være nødvendig forvaltning, overvågning og andre opgaver, som vil komme til at fylde mere i jægernes hverdag, altså en ny rolle som forvalter af naturen. Dette skal ses i sammenhæng med at naturen får mere ro og plads i fremtiden flere steder, hvor vi nu er begyndt i det små med naturnationalparkerne. Naturgenopretningen af vores land stopper dog ikke med det. Opstår der nye opgaver, er det naturligt at række ud til civilsamfundet, som jægerne er en del af, for at få løst disse opgaver.

Strammere reguleringsregler

- Vi er ikke enige i de nuværende reguleringsbestemmelser. F.eks. skal regulering af pattedyr også kræve en reguleringstilladelse. Ligesom vi vil se på reguleringen af mårdyr. Samfundets natursyn skal måske også revideres. Vi har et ansvar for økosystemerne og for at vurdere, hvordan dyrene passer ind i disse. Det gælder også de dyr, som vi mennesker ikke altid ønsker.

Rasmus Nordqvist vil ikke love penge på finansloven til tælling af f.eks. husmårer, men han erkender, at mangler der viden om vores natur, så skal den tilvejebringes. Og så er han klar til at sætte penge af til naturen og til forvaltningen af denne.

Udsætning en gammeldags jagtform

På spørgsmålet, om SF anerkender den rekreative jagt som en naturlig del af friluftslivet, og som bliver drevet bæredygtigt på fornybare ressourcer, lyder svaret:

- Til dels! Han uddyber:

- Jagten skal være bæredygtig, enig. Men som nævnt er udsætning et problem, tilsvarende den professionelle jagt, som bygger på en forretning, der skal køre rundt. Jeg kan ikke acceptere udsætning af fuglevildt, medmindre det er for at hjælpe en bestand op igen. Er det kun for jagtens skyld, skal det stoppes.

- Min holdning hænger sammen med både opdrættet, og den nedslidning som udsætning af mange fugle på bestemte steder kan medføre. Udsætning af fugle rejser så mange spørgsmål, samtidig med, at der er så mange andre vigtige opgaver for danske jægere i den danske natur, at jeg ikke forstår, hvis vi skal fortsætte med en gammeldags jagt med udsætning af fugle. Driv i stedet jagt på de øvrige vilde bestande.

Fodring i naturen har SF ikke taget særskilt stilling til, men Rasmus Nordqvist vil gerne rejse spørgsmålet over for læserne, om fodring skal være en del af fremtidens jagt?

VFR skal ses efter i sømmene

- Vildtforvaltningsrådets arbejde har stor værdi, men i takt med, at Naturstyrelsen er gået fra at være en driftsstyrelse til en styrelse med fokus på naturbeskyttelse, vil jeg gerne se på opdraget til Vildtforvaltningsrådet.

- Vi har sat en ny retning for naturpolitikken i Danmark, som Vildtforvaltningsrådet naturligvis skal tænke ind i arbejdet. Jeg kan ikke pege på, at Vildtforvaltningsrådet gør noget specifikt forkert, men rådet skal være i synk med denne nye retning. Jeg ser derfor gerne en direkte drøftelse med Vildforvaltningsrådet om dette. Som samfund står vi over for en meget stor og alvorlig naturgenopretningsopgave. Det er naturligt at spørge, om Vildtforvaltningsrådet kan bidrage til denne og måske på en bedre måde end i dag?

SF, som har været med til at få oprettet Biodiversitetsrådet, ser ikke overraskende gerne et stærkere biodiversitetsråd i fremtiden, idet der efter Nordqvists opfattelse er behov for et overordnet blik på naturen og biodiversiteten, som også kan påvirke Vildtforvaltningsrådets opdrag i fremtiden.

Større krav til landbruget

Som en del af naturpolitikken skal der ifølge Rasmus Nordqvist stilles meget større krav til landbruget om at levere på naturdagsordenen.

- Enig, der skal skabes levesteder i det åbne land. De større og større marker skal deles op i mindre stykker. Det vil vi komme med konkrete forslag til. Det er slet ikke nok med naturforbedringer på statens arealer, siger han og tilføjer:

- Vi er nødt til at sige til landbruget, at der skal være plads til naturen og levesteder og dermed biodiversiteten ved bl.a. at stille krav om maksimale størrelser på marker, hvilket skal gavne hele floraen og faunaen i det åbne land.

SF ønsker også et hurtigere udtag af lavbundsjorder og vil gerne have plantet mere skov. Begge dele vil skabe plads til naturen, herunder i det åbne land.

- Der er glædeligt kommet ny opmærksomhed på naturen og biodiversiteten via EU’s biodiversitetsstrategi og senest naturgenopretningsplanen. Det er skræmmende, så meget natur vi har smadret gennem tiden.

Ingen forskel på private og offentlige arealer

- Vi skelner ikke mellem jagt på private og offentlige arealer. Det drejer sig om at sikre det rigtige samspil mellem arter, natur og mennesker. Det skal være fornuftigt og bæredygtigt overalt i Danmark til lands og til vands, mener Nordqvist og tilføjer, at strengt beskyttede områder som f.eks. naturnationalparker skal friholdes for rekreativ jagt. Her kan der kun blive tale om forvaltningsmæssig jagt, herunder regulering af invasive arter.

Han lægger ikke skjul på, at han håber, at naturnationalpark-konceptet kan brede sig til både kommunale og private arealer, hvor der som konsekvens skal stoppes for den rekreative jagt.

- Etableres der naturnationalparker på private arealer skal det ske efter samme regler som på statens arealer – ingen rekreativ jagt. Og i forhold til de høje hegn, mener jeg ikke, at det er et problem, fordi natunationalparkerne stadig udgør en meget lille del af det danske landareal. Jeg synes i det hele taget, at det er en meget ophedet diskussion over et overkommeligt spørgsmål.

EU’s biodiversitetsstrategi

- For at nå målet om 30 pct. beskyttet landareal, hvor af en tredjedel skal være strengt beskyttet, skal der sættes turbo på processen med at udtage landbrugsjord. Vi har særlige naturtyper, som vi skal passe på, og vi skal bidrage med vores andel i EU, påpeger Rasmus Nordqvist og tilføjer:

- Den kommende naturgenopretning bliver lige så vigtig, for når man tager landbrugsjord ud, hvordan gør man det så klogt? Det kan f.eks. være lavbundsjorde, som man i forvejen bruger mange penge på at dræne og gødske.

- Jeg er helt sikker på, at vi når i mål, fordi når vi indgår internationale aftaler, så lever vi op til dem. Men det bliver ikke let. Jeg er ikke så bekymret på EU-plan for at skaffe beskyttet og strengt beskyttet natur til lands, mens det bliver straks sværere til vands.

- Vi skal i fremtiden beskytte vores hav- og vandmiljø langt bedre end i dag. Derfor bakker SF også helhjertet op om EU’s biodiversitetsstrategi med 30 pct. beskyttet havareal, hvor af en tredjedel som på land skal være strengt beskyttet.

Mere beskyttelse vil ifølge Rasmus Nordqvist betyde stop for trawlfiskeri og fiskeri med bundslæbende redskaber i vores indre farvande. Miljøpåvirkningen fra dambrug og muslingefarme har SF også fokus på.

- Arbejdet de seneste tre år ser vi som starten på en ny miljø- og naturforvaltning. Det betyder, at vi også støtter stenrev og vil skabe sammenhængende natur til havs, da det ikke er nok med små områder på havet.

Ingen jagt i strengt beskyttede områder

- Jeg mener, at det er naturligt, at der generelt ikke skal være jagt i strengt beskyttede områder og ser gerne nogle internationale fælles regler, f.eks. i FN-regi, fordi vi bliver nødt til at have fælles kriterier. Konkret i forhold til EU’s biodiversitetsstrategi vil der blive definitioner af beskyttet og strengt beskyttet natur, som vi selvfølgelig skal læne os op ad.
I beskyttede områder kan der drives jagt, hvor det giver mening ud fra bæredygtighedsprincippet.

- I naturnationalparker, som er strengt beskyttede områder, skal der fuldt fokus på biodiversiteten, det gælder også for det øvrige friluftsliv, som kan være der på naturens og biodiversitetens præmisser - ikke menneskenes præmisser. Der skal således ikke høstes af naturen i disse områder. Det betyder, at der alene kan blive tale om bestandsregulering, hvis økosystemerne trues. Der er efter min mening plads til jagten mange andre steder end i de strengt beskyttede områder.

Krav til fortsat opbakning

Som afslutning lyder spørgsmålet, hvad der skal til for at SF fortsat vil bakke jagten op i Danmark?

- Jægerne skal gå proaktivt ind i diskussionerne om, hvordan vi skaber mere plads til naturen på naturens egne præmisser. Det drejer sig også om, at I selv sætter spørgsmålstegn ved nogle af jeres ”plejere”. I kan også blive nødt til at afgive privilegier, for at vi kan få en bedre natur i fremtiden, hvilket jo er forudsætningen for, at I har noget at jage, siger Rasmus Nordqvist og runder af:

- Der skal træffes drastiske valg for at passe bedre på naturen og for at have noget at give videre. Spil proaktivt med på den dagsorden og fortsæt jeres arbejde med at komme faunakriminaliteten til livs.

• Læs også: K: Ingen modsætning mellem natur og jagt
• Læs også: S: Jagten er en positiv del af den danske kulturarv
• Læs også: V: Jagten gavner naturen og biodiversiteten
• Læs også: M: Jagten skal være der