Kronvildt (Cervus elaphus)

Feltkendetegn

Kronvildtet er vores største hjortevildtart,og skulderhøjden på en voksen hjort svarer til brysthøjden på en voksen mand, altså omkring 130 cm.

Kronvildtet kendetegnes ved, at sommerdragten er rødbrun med lys bug, og vinterdragten er gråbrun med længere og tykkere hår. Ældre hjorte har tydelig manke. Kronvildtets spejl er gulligt og går op over lænden. Halen er 10-15 cm lang og hoved og ører er meget lange.

Geviret

Hjorten bærer gevir, som kastes i januar-marts. Når det gamle gevir er kastet, vokser det nye frem, og det er færdigfejet i juli-august. Yngre hjorte udvikler allerede omkring de 10 måneder et gevir, der er færdigfejet i den følgende september eller oktober måned.

Kronhjortens gevir udvikler sig i takt med dyrets alder og topper normalt i 10-12 års alderen. Det er imidlertid de færreste danske hjorte, der opnår denne alder og dermed fuld trofæstyrke. Derfor arbejdes der på en ændret afskydningspraksis, som kan give flere hjorte mulighed for at opnå en høj alder.

Antallet af sprosser varierer meget hjortene imellem, men den voksne hjort vil normalt danne en ”krone” bestående af tre eller flere sprosser. Dermed bliver den såkaldt kronebærende hjort, eller kapitalhjort, og den har typisk 10 eller 12 sprosser på geviret. Mange hjorte bliver kronebærende allerede som 3-4-årige, men geviret mangler tyngde og volumen som de gamle hjortes. Man skal derfor være påpasselig med at fastsætte sin afskydning ud fra antallet af sprosser, men snarere fokusere på hjortenes alder.

Aldersvurdering

Det kan være svært at bestemme den nøjagtige alder på dyret, og det er for så vidt også irrelevant. Det er noget lettere at klassificere dyrene i aldersgrupperne ung, mellemaldrende og gammel. Antallet af kindtænder i underkæben er dog en sikker metode til at skelne unge dyr fra voksne, idet kalve har 4, smaldyr (1-årige) 5, og voksne dyr har 6 kindtænder i underkæben.

I takt med at dyrene ældes, sker der forandringer af kroppen. Den største forskel ses hos hjortene. De unge hjorte er ranke og letbenede, mens de gamle kommer til at minde mere om en olm gammel tyr. Med alderen bliver halsen nemlig kraftigere, og forkroppen bliver større og mere markant. Hovedet holdes lavere og nakken går næsten i et med ryggen. Den gamle hjort bliver til sidst svajrygget og får hængevom. Skuldrene danner en pukkel på ryggen, og halsen går i et med kroppen.

Forveksling

Kronhjorten kan forveksles med sikahjorten, selvom der er stor forskel på størrelsen. Kronkalven kan forveksles med råvildt og kalve fra då- og sikavildt. Kronvildt kan skelnes fra de øvrige arter af hjortevildt ved det gule spejl, som går helt op på lænden, ligesom det aflange hoved er karakteristisk.

Udbredelse og levesteder

Kronvildt findes kun vildtlevende i Jylland og på Sjælland. De største bestande findes  i Midt- og Vestjylland og på Djursland. På Sjælland findes kun mindre bestande i Tisvilde Hegn, Åmosen og Valby Hegn. Bestanden er i kraftig vækst, så det er muligt at træffe kronvildt mange steder, hvor det ikke tidligere er set.

Kronvildt er meget sårbart overfor forstyrrelser. Uforstyrrede områder, som dyrene kan trække sig tilbage til, er derfor vigtige for arten, som på det punkt stiller betydeligt større krav end fx råvildt og dåvildt.

I Danmark opholder kronvildtet sig fortrinsvis i tætte skovkulturer om dagen, så dyrene ses sjældent på åbne arealer i dagtimerne. De søger føde i døgnets mørke timer, hvor de ofte opsøger marker med attraktive landbrugsafgrøder som fx majs, roer, ærter og kartofler. Her kan de forvolde betydelige skader, da de ofte færdes i større rudler (flokke) op til flere hundrede dyr.

Erfaringer fra blandt andet Tyskland viser, at hvis dyrene har adgang til uforstyrrede åbne arealer, som fx vildtagre i skov, langt fra veje og stier, færdes dyrene dér midt på dagen. I Danmark er der langt mellem sådanne uforstyrrede steder, og dyrene står derfor ofte i tætte nåletræskulturer. For at fylde maven, eller af kedsomhed, skræller de ofte barken af træerne. Det kan betyde store tab for skovejerne.

I større skove kan der med fordel etableres uforstyrrede områder, hvor menneskers færdsel begrænses til et minimum. Områderne bør heller ikke drives af på jagterne. Det giver kronvildtet den fornødne ro, og man får en sundere og mere standfast bestand.

Føde

Kronvildts føde består typisk af græsser, lav, urter, landbrugsafgrøder og skud fra nåletræer og buske. Om vinteren har lyng stor betydning for kronvildtet i områder, hvor denne plante findes.

Yngleforhold

Dyrene opholder sig i flokke, kaldet rudler, gennem det meste af året. Udenfor brunsten finder hjortene sammen i hjorterudler. Hinderne færdes i familiegrupper, bestående af en hind med sin seneste kalv og ofte kalven fra året før, som nu kaldes en smalhind eller en spidshjort. Flere hinder kan holde sammen og danne større rudler. En hind, som har følge af sine kalve, kaldes for en ”førerhind”. Den vil ofte optræde som den forreste i rudlen, hvis de forstyrres. Det er en almindelig misforståelse, at der i større rudler findes én førerhind, som leder hele rudlen. I virkeligheden består rudlen ofte af flere førende hinder med deres kalve og smaldyr.

I brunsttiden – september til oktober – samles kronvildtet i større skovområder, hvor hjortene begynder at brøle. Hjortene brøler med stigende styrke og intensitet, efterhånden som brunsten nærmer sig sit højdepunkt. Den stærkeste hjort samler sig et ”harem” af hinder og tolererer ikke andre hjorte i nærheden. Hvis en anden hjort kommer for nær, kan der opstå voldsomme brunstkampe, som i visse tilfælde kan koste den ene part livet. Hinderne undersøges med jævne mellemrum og beslås (parres), når de er klar. Når hinden er i sit tredje leveår, sætter den i juni sin første kalv. Kun i meget sjældne tilfælde sætter hun to kalve.

Bestandsudvikling

Kronvildt bliver relativ sent kønsmodne og får få kalve. Til gengæld kan de opnå en høj levealder. Der sker derfor en langsom omsætning i bestanden.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Flere ældre hjorte (8+ år) i bestanden

Bedre køns- og aldersfordeling (5 % af den samlede forårsbestand - dvs. både hinder, hjorte og kalve - skal være hjorte over 8 år)

Færre skader på mark og i skov

Bedre geografisk spredning af kronvildt

Sikre en etisk jagtudøvelse

Bedre mulighed for at opleve kronvildt

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Jagttiderne håndteres via de Regionale Hjortevildtgrupper og Den Nationale Hjortevildtgruppe. Jagttiderne skal defineres regionalt/lokalt ud fra en national ramme.

Læs mere om kronvildt

Kronvildttema i Jæger september 2009

DCE's rapport om bæredygtig krondyrforvaltning, 2014:

Bæredygtig krondyrforvaltning - Populationsbiologiske analyser af krondyrbestandene på Oksbøl og Djursland med reference til jagtlig forvaltning