Skovsneppe (Scolopax rusticola)

Feltkendetegn

Skovsneppen er en stor og buttet vadefugl med afrundede vinger, korte ben og et langt næb.

Skovsneppens kendetegn er spraglet brun ryg med lyse og mørke partier. Den har lysbrun bug med tværstriber, stort rundt hoved med brede tværstriber på issen. Den er buttet og kraftig, med korte ben og et langtnæb, store øjne, som gør sneppen i stand til at opdage farer 360 grader rundt.

Skovsneppen er særdeles godt camoufleret i skovbunden. Den letter oftest på nært hold, når den jages op. Det sker med hurtige, buldrende vingeslag, og den forsvinder i lav flugt mellem stammerne.

Forveksling

Skovsneppen kan minde om dobbeltbekkasinen, men den er markant større, og har tværgående striber på issen. Den mangler de lyse længdestriber, som ses hos bekkasinerne.

Udbredelse og levesteder

I modsætning til andre vadefugle træffes skovsneppen sjældent ved kysterne eller i det åbne land, men derimod i skovmiljøer, småbevoksninger og læhegn. Skovsneppen er efterhånden en almindelig ynglefugl i Danmark.

Det anslås, at flere hundrede tusinde skandinaviske, baltiske og nordvestrussiske skovsnepper raster i Danmark under både forårs- og efterårstrækket. Efterårstrækket ligger typisk i perioden fra oktober til december. I milde vintre bliver mange snepper her i landet hele vinteren. Særligt i plantager langs den jyske vestkyst kan der være rigtig mange snepper.

Føde

Skovsneppen er, som navnet angiver, tilknyttet skovområder, hvor den tilbringer dagtimerne. I døgnets mørke timer trækker snepperne ud på græsarealer, hvor de med deres lange næb finder regnorm og snegle.

Yngleforhold

Under forårstrækket og på ynglestedet udfører hannen sin parringsflugt i skumringen og ved daggry. Denne flugt foregår under frembringelse af karakteristiske lyde, kendt som ”knorten og pisten”. Kuldet er som hos de fleste vadefuglearter på fire æg. Skovsneppen kan – som en af meget få vadefugle – i visse situationer opfostre to kuld unger årligt. Den er polygam og yngledygtig som 2-årig.

Bestandsudvikling

Skovsneppen får små kuld, men kan i visse situationer opfostre to årlige kuld. Den yngler dog som de fleste øvrige vadefugle relativt sent. Det giver arten en middel-langsom bestandsomsætning.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Der er ønske om en voksende bestand.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Jagten anses for at være bæredygtig og den nuværende jagttid bevares.