Husskade (Pica pica)
Feltkendetegn
Husskaden er en let genkendelig kragefugl med sort/hvide farver og en lang hale. Den er sort og hvid med meget lang, grønt glinsende hale. I flugten ses de hvide håndsvingfjer tydeligt.
Forveksling
Husskaden kan næppe forveksles med andre danske fugle på grund af sin sort/hvide fjerdragt og den lange hale.
Udbredelse og levesteder
Husskaden er almindelig i hele landet. I de sydlige dele af landet er bestanden dog relativt tynd. De tætteste bestande findes i hovedstadsområdet – et godt udtryk for, at husskaden i høj grad kan tilpasse sig menneskeskabte miljøer. Skaden er såkaldt standfugl og bliver således i landet hele året.
Føde
Husskaden er stort set altædende. Dens plyndring af fuglereder kan være et problem for sårbare arter, og denne aktivitet er en væsentlig grund til, at husskader jages og reguleres. I meget intensivt dyrket landbrugsland er husskaden mindre almindelig.
Yngleforhold
Husskader er territoriale i yngletiden. De bygger en karakteristisk kugleformet rede, som ofte har et tag og en lerklinet skål som bund. De er kønsmodne som 2-årige og kuldet er på 5-7 æg.
Bestandsudvikling
Bestandsomsætningen er middellangsom i kraft af den relativt sene kønsmodenhed og den beskedne kuldstørrelse.
Vildtforvaltningsrådets målsætning
Der er ønske om en stabilisering af bestanden. Lokalt kan der være ønske om at reducere bestanden.
Danmarks Jægerforbunds ønsker