Knopsvane (Cygnus olor)

Feltkendetegn

Danmarks nationalfugl er en af de største fugle, vi har i Danmark. Knopsvanen er helt hvid som voksen med orange næb med sort kant og sort knop ved næbroden.

Knopsvanen er normalt tavs (på engelsk hedder knopsvanen The Mute Swan: den stumme svane), men den kan hvæse, og når den flyver, kommer der en meget karakteristisk hvinende lyd fra vingeslagene, der ikke forekommer hos pibesvanen og sangsvanen. Benene er mørkegrå. Knopsvanen bliver først hvid i en alder af 2 år. Ungfuglene er lysebrune, og de har et mørkegråt næb uden de voksne fugles karakteristiske knop, men enkelte ungfugle, de såkaldte "polske svaner", er hvide med rødlige ben og næb. Der er tale om en genetisk variant. Dunungerne er hvide, grå eller lysebrune. Deres næb er grå.

Forveksling

Knopsvanen ligner sangsvanen og pibesvanen, men det orange næb med sort næbknop er særegen, ligesom knopsvanen ikke har trompeterende lyde, den flyver med hvinende vingelyde, og den holder ofte sin hals S-formet bøjet.

Udbredelse og levesteder

Knopsvanens oprindelige forekomst er Europa og det vestlige Asien, men den har en spredt global udbredelse, idet den mange steder er indført som prydfugl, bl.a. i USA, Australien og New Zealand. I Europa forekommer knopsvanen i et bredt bælte tværs gennem Europa fra Sydfrankrig i syd til det sydligste Finland og Sydnorge i nord. I Danmark findes knopsvanen i alle dele af landet, men den forekommer mest i den vestlige og nordlige del af Jylland.

Knopsvanen lever gerne parvis i større eller mindre søer, men den er desuden begyndt at yngle i kolonier på holme og mindre øer i fjordene og ved lavvandede kyster. Koloni-adfærden antages at være en genetisk variant.

Størstedelen af de danske ynglefugle overvintrer i danske farvande, hvor de især holder til i de store lavvandede brakvandsområder, hvor der er et rigeligt bunddække af vandplanter. Disse områder bruges også i juli-august, hvor svanerne fælder deres svingfjer.

Føde

Knopsvanen lever af diverse vandplanter, især ålegræs og alger som søsalat, som den græsser på lavt vand. Den æder også græs, korn og andre planter langs søbredder og fjorde.

Bestandsudvikling

I Danmark er knopsvanen en almindelig ynglefugl, men den var omkring 1920'erne ved at blive udryddet. I 1925 var der kun tre svanepar tilbage. En totalfredning i 1926 medførte dog, at bestanden kom på fode igen, således at der i 1950 var 300-400 par, i 1955 1.000 par og i 1978 4.000 par. Bestanden blev i 2011 anslået til 3.600 par, og i perioden 1999-2011 har der været en tilbagegang. Kollisioner med elledninger er en af de mest almindelige dødsårsager for knopsvanen.

Jagtmuligheder og fredninger

Knopsvanen er fredet i Danmark, men den anses ikke som udrydningstruet globalt set.

Knopsvanen blev i 1984 valgt som nationalfugl ved en folkeafstemning og med rette, da ingen andre europæiske lande har så mange ynglende knopsvaner – ca. 4.000 par. Medregner man de overvintrende knopsvaner, kan Danmark rumme op mod 55.000 fugle i vintermånederne, hvilket er ca. en tredjedel af alle europæiske knopsvaner.

DJ's holdning

Ingen ønsker om jagttid.