Edderfugl (Somateria mollissima)

Staves også ederfugl.

Feltkendetegn

Stor og kraftig and, der er Danmarks største havdykand. Hannen har en karakteristisk sort og hvid fjerdragt med hvid ryg, sort bug, rosa bryst, grønne aftegninger i nakken, vingen har hvide dækfjer og sorte svingfjer. Hunnen er brun med bølgeformede striber, vingen er brun med smalle hvide vingebånd. Ungfugle ligner hunnen. Edderfuglens fjerdragt er først fuldt udviklet ved 3-års alderen. Hovedet har en trekantet facon uden tydelig overgang mellem næb og hoved, hvilket er karakteristisk for arten. På næbbets spids har edderfuglen en let forlænget spids, en slags ”negl”, så den lettere kan plukke muslinger.

Forveksling

Hannen kan ikke forveksles med andre ænder. Hunnen og unge andrikker kan forveksles med knortegæs i flugten, men kendes på det trekantede hoved. I skumringen kan unge andrikker forveksles med hunner, men kendes på et hvidt ”øjenbryn” og hvide partier rundt omkring på kroppen. Hunner kan forveksles med andre brunlige andehunner, men er større, har et trekantet hoved og ses næsten altid sammen med hanner.

Udbredelse og levesteder

Edderfuglen yngler cirkumpolært, det vil sige den yngler langs kysterne i den nordlige del af Europa, Asien og Nordamerika med den nordligste udbredelse i Nordgrønland og den sydligste omkring New Foundland i Canada. I Danmark er den en almindelig ynglefugl og meget almindelig træk- og vintergæst. Den træffes året rundt ved kyster og fjorde. Når trækket kommer til Danmark for vinteren, kan den samlede vinterbestand komme op på 300-350.000 individer. I Danmark yngler edderfugle på øer og holme i de indre danske farvande, med Saltholm i Øresund som den vigtigste ynglelokalitet.

Føde

Edderfuglen lever primært af blåmuslinger, men spiser også krabber, snegle, søstjerner og kammuslinger. Den kan dykke ned til 20 meter, men for det meste søger den føde i lavvandede havområder, hvor den kun dykker få meter ned.

Yngleforhold

Edderfuglen yngler i kolonier, der etableres på øer og holme, hvor der som regel ikke findes rovdyr. Kolonierne er typisk lagt i samme områder som sølvmågers kolonier. Sølvmåger er gode til at holde eventuelle rovdyr væk, men de kan dog være ægtyve. Derfor vil en edderfuglehun typisk dække sine æg til med fjer, når hun forlader reden for at finde føde. Forstyrres hun i dette af for eksempel mennesker, kan hun finde på at efterlade æggene utildækkede, og de kan derfor blive stjålet af sølvmågerne. Derfor er det utrolig vigtigt, at edderfugles yngleterritorier bliver ladt i fred.

Reden bygges ofte i en fordybning i jorden eller i lav bevoksning eller i opskyllet tang. Hunnen lægger 4-6 æg, der er udruget på 25-28 dage. Ungerne er flyvefærdige i en alder af yderligere 65-75 dage. Så snart ungerne er kommet ud af æggene, søger fuglene ud på havet, hvor ungerne bliver passet i ”børnehaver” med op mod 100 ællinger, der bliver passet kollektivt af hunnerne.

Bestandsudvikling

Den sene kønsmodenhed og relative små kuld gør bestandsomsætningen langsom hos edderfugle. Efter en fremgang af bestanden i Danmark i det meste af 1900-tallet, med en vinterbestand på omkring 500.000 fugle i 1970´erne til omkring 800.000 fugle i 1990, gik bestanden tilbage i slut 90´erne bl.a. på grund af fuglekolera. Bestanden røg ned på en vinterbestand på omkring 320.000 fugle i år 2000 og er nu oppe på omkring 400-500.000 fugle. Ynglebestanden i Danmark har gennem de seneste årtier været ret stabil med omkring 25.000 par.

Jagtmuligheder og fredninger

Edderfuglen er et yndet jagtvildt og det årlige jagtudbytte var i 2015/2016 på 35.700 edderfugle uden korrektion for manglende indberetninger. Siden 2015 har hunner været fredede.

Du kan se den gældende jagttid på edderfugle her.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Bestanden har været i kraftig tilbagegang. Der er ønske om en voksende bestand.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Forvaltningsplan ønskes, og der skal følges op på beslutningen ved sidste jagttidsforhandlinger. Der ønskes jagttid på edderfugl hun, når dette er bæredygtigt.