Foderplads (baitplads) til regulering af mårhund

Inden man går i gang med oprettelsen af baitpladsen er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser, da mårhunde kan være følsomme overfor ændringer på foderpladsen efter de er begyndt at komme der.

Derfor anbefaler vi at lave pladsen på én gang. Overvej derfor følgende:

• Vil jeg bruge lys på foderpladsen?
• Skal der opstilles en fælde nær foderpladsen?

Når disse overvejelser er gjort, kan man begynde at se sig om efter et sted at oprette pladsen. Forsøg at finde områder hvor mårhundene færdes; gode steder er nær vådområder eller langs vandløb, hvor der er buske, tagrør el.lign., det kan også være i skov hvor der findes veksler eventuelt hvor flere veksler mødes, det kan også være ved diger hvor der er overkørsler, eller også ved skovbryn. Baitpladsen placeres gerne i nærheden af buske eller anden tæt vegetation. Det er vigtigt at baitpladsen ikke løber tør for lokkemad, så sørg for at lægge frisk lokkemad hver 2-4 dag. Det er fordel hvis lokkemaden er i små stykker og spredes over et område så mårhunden skal bruge tid på at finde det.

Placering af stige, tårn eller skjul

Tænk over placeringen af stige, tårn eller kunstigt skjul, når du opretter pladsen. Tag hér hensyn til fremherskende vindretning, eller placér 2 stiger. Det er også utroligt vigtigt at tænke på sikkert kuglefang, da det ikke kan erkendes når mørket falder på. Placeres maddingen lidt ude i det åbne kan det naturlige lys udnyttes og du har nemmere ved at erkende mårhunden når den indfinder sig på pladsen. Hvis du drysser træspåner eller halm på pladsen vil dette give en lys baggrund og du har derved lettere ved at se mårhunden på pladsen.

Tænk desuden på at der ikke må være forhindringer i form af grene eller lignende mellem riffelmundingen og foderpladsen. Vegetationen skal slås i et område omkring pladsen for at forbedre muligheden for, dels at se mårhunden, men også for at det er muligt at afgive et forsvarligt skud.

Opsætning af vildtkamera

Til sidst opsættes et vildtkamera 3-4 meter fra baiten i omkring 1 meters højde. Lad kameraet pege mod nord for at undgå utilsigtede billeder pga. sol i linsen. Kameraet er utroligt vigtigt i forhold til at fastslå på hvilke tidspunkt mårhunden kommer på pladsen, ligesom videooptagelser kan give spændende viden om mårhundens adfærd på pladsen, eksempelvis; hvilken retning den kommer fra og hvilken retning den forsvinder i, om er der noget på pladsen som den er nervøs for, og endelig kan selv korte videooptagelser, nemmere end billeder, afsløre om det faktisk er en mårhund og om der er mere end ét dyr.

Lyskilder på baitplads

Faste lyskilder som i udlandet bruges på foderpladser til vildsvin vil også kunne bruges på baitpladser til mårhund. De giver tilstrækkeligt lys til at man i sigtekikkerten, kan identificere mårhunden og afgive et sikkert skud. Fast lys har desuden dén fordel at det er nemt at opdage når en mårhund indfinder sig på pladsen.

Husk at lyskilden skal pege væk fra hvor du sidder, da den ellers kan blænde i skudøjeblikket. Der findes modeller som tænder i skumringen og forbliver tændt hele natten indtil daggry og der findes modeller som først tænder når der er bevægelse under sensoren. Begge varianter virker men mårhundene kan være forsigtige med at bevæge sig ind i lyset indtil de vænner sig til dette. Det er dog forskelligt fra individ til individ.

Hurtigt skud ved lyskegle

Hvis du vælger at bruge en lygte monteret på din riffel, findes flere forskellige slags. Grønt eller rødt lys synes at fungere bedst, men hvidt lys kan også anvendes. Vær opmærksom på at mårhunden muligvis vil flytte sig ud af lyskeglen og at skuddet derfor skal falde forholdsvist hurtigt. En hvidmalet pæl evt. med en refleks monteret midt på pladsen kan hjælpe med at finde pladsen hurtigt i sigtekikkerten.

Mårhunde er forsigtige og kan stå i lang tid et stykke fra pladsen og vurdere om det er sikkert at komme frem. Hvis man som jæger ikke sidder stille og i god vind, vil mårhunden opdage at der er ugler i mosen og ikke komme frem til skud. Derfor er det vigtig at sidde komfortabelt og have varmt tøj på så unødige bevægelser undgås. Ligesom ved jagt bør man altid opføre sig som om der er vildt i nærheden; altså langsomme, rolige bevægelser. Husk desuden at lys fra en mobiltelefon er meget tydeligt om natten og har reddet mange mårhunde ved at oplyse et ansigt.

Sikkerhedsmæssige retningslinjer for jagt i mørke

Alternativt til synligt lys kan der anvendes lysforstærkende sigtekikkerter. Regulering i mørke stiller ekstra krav til jægeren, da man ikke de samme muligheder for at orientere sig som i dagslys. Reguleringen skal derfor gennemføres med stor omtanke og forsigtighed. Herunder findes retningslinjer for regulering i mørke:

Etiske og sikkerhedsmæssige overvejelser ved jagt og regulering om natten, herunder med natsigtekikkert.

1. Indskyd/afprøv altid dit sigtemiddel, inden det anvendes i mørke
2. Træn og bliv fortrolig med dit udstyr, inden du anvender det til regulering – også i mørke
3. Tilstræb altid at skyde fra en hævet position, f.eks. en skydeplatform - og på relativ korte afstande, da det minimerer risikoen for opspringere
4. Ved ankomst på post bør du som noget af det første justere dit udstyr, så billedet bliver så optimalt som muligt
5. Afgiv aldrig skud i områder, som du ikke har set i dagslys.
6. Skyd aldrig på afstande, hvor du ikke tydeligt kan se dit kuglefang – vildt er ikke kuglefang
7. Ved regulering i denne sammenhæng, kan der med fordel anvendes kraftigt fragmenterende projektiler - gerne i små kalibre (.222 og lign.)
8. Hvis du er det mindste i tvivl om, hvad du sigter på – så er du ikke i tvivl – undlad at skyde!
   
   

Fakta om anvendelse af lokkemad i fælder og på foderpladser

Anvendelse af lokkemad uden forudgående tilladelse:

• Fuldfoder til hunde og katte
• Vegetabilske produkter

Med tilladelse fra Miljøstyrelsen:

• Hårde oste, der er lavet af pasteuriseret mælk, og modnet i mindst 21 dage, indkøbt fra danske mejerier og fulgt af et handelsdokument
• Konsum-æg fra dansk registrerede virksomheder
• Trafikdræbt vildt, opsamlet inden for en radius af 10 km fra fælde/baitplads
• Hjortevildt, nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra fælde/baitplads eller inden for samme habitat på samme ejendom
• Vildkaniner, nedlagt på den frie vildtbane inden for en radius af 10 km fra fælde/baitplads eller inden for samme habitat på samme ejendom
• Foderpiller godkendt til brug i danske akvakulturbrug

Tilladelse søges ved mail til machr@mst.dk indeholdende navn, adresse, og telefonnummer på den ansvarlige for fælden eller foderpladsen samt angivelse af placering (koordinater eller markering på kort).

Tilladelsen vil indeholde krav om skiltning med kontaktoplysninger om den ansvarlige for foderpladsen.

Regler for anvendelse af skydestiger og skydetårne

Jf. Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber § 1 stk. 2. Fælles for skydetårne og skydestiger:

• Anbringes mindst 130 meter fra naboskel medmindre andet er skriftligt aftalt med ejeren af naboejendommen
• Maks. højde: 5 meter (målt til skydetårnets gulv eller skydestigens sæde)
• Skal være opstillet på en måde, så de ikke virker skæmmende i landskabet.

Skydetårn:

• Skal være udført i træ eller metal, og må gerne være forsynet med sider der ikke måler over 110 cm. fra gulv. Gulvarealet må maks. være 2 kvm. Evt. overdækning skal være flad og let skrånende og være udført i træ eller ikke-reflekterende metal og med et udhæng på maks. 10 cm. i forhold til gulvet
• Skal være anbragt i skov på mindst 0,5 ha – i bevoksningen eller i indre eller ydre skovbryn. Skydetårne må altså ikke opstilles i åbent landskab, levende hegn, remiser eller lign. småplantninger
• Må være permanent opstillet

Skydestigen:

• Skal være anbragt i bevoksning af mindst samme højde som stigen. Det kan f.eks. være i skov, skovbryn, levende hegn eller remise
• Skal være placeret op til træ eller busk
• Er en transportabel konstruktion som opstilles midlertidigt, og skal fjernes efter perioden for anvendelse