Fodring

Generelt behøver hjortevildtet i Danmark ikke tilskudsfoder. Og meget tyder på, at fodring af især råvildt har nogle særdeles negative effekter for bestandene på bestemte lokaliteter. Det gælder især steder, hvor råvildtet takket være fodringen står meget tæt. Det er ikke naturligt for råvildt, og derfor kan det medføre tæthedsafhængig mistrivsel. DJ fraråder fodring af råvildt.

De fleste andre hjortearter kan have gavn af at blive fodret med de rette foderemne f.eks. hel havre, rodfrugter og ensilage.

Risiko ved fodring

Alle hjortearter er drøvtyggere med et noget mere kompliceret fordøjelsessystem end de enmavede (fx heste, grise og mennesker). Drøvtyggerne tilpasser deres fordøjelsessystem efter de årstidsbestemte svingninger i fødens kvalitet. Gennem forår og sommer er føden grøn og letfordøjelig. Om vinteren er plantematerialet vissent med højt fiberindhold og lav fordøjelighed. Ved langsomt at forandre strukturen i nogle af maverne tilpasser drøvtyggeren sig fødens kvalitet. Er de tilpasset vinteren og pludselig får adgang til letfordøjelig føde med højt energiindhold (letfordøjelige kulhydrater), ophobes organiske syrer og vommiljøet forsures. Ved forsuring kan der opstå ætsninger i vomslimhinden (mavesår), infektion og risiko for at fordøjelsesprocessen ophører og at dyret dør.

Tilvænning

Tilbydes drøvtyggeren letfordøjelig føde hele året, så vil fordøjelsessystemet bibeholde sommerens kapacitet og risikoen ved fodring med mere letfordøjelige fodermidler reduceres. Dette er årsagen til, at det visse steder tilsyneladende ikke giver problemer at fodre vildtlevende hjortevildt med så potente fodermidler som majs eller endog kraftfoder (kan dog på ingen måde anbefales). Langsom tilvænning der giver tid til omstilling af fordøjelsessystemet må altid anbefales ved fodring af drøvtyggere.
Vinterfodring skal indledes, inden efteråret for alvor sætter ind. Ellers kan vildtets fordøjelsessystem ikke vænne sig til foderet. Hvis man midt om vinteren begynder at fodre med foder, der har et højt energiindhold, risikerer man, at det skader dyrene.

Undgå kraftfoder

Fodring med kraftfoder bør undgås, da det er svært at styre fodermængden til det enkelte individ. Samtidig er det forbundet med større risiko for, at hjortevildtet tager skade af foderet end tilfældet er ved fodring med eksempelvis havre eller andre kornsorter med skal f.eks. havre.

Vi har udarbejdet en best practice for fodring af hønsefugle, som du finder her.

I et land som Danmark, hvor landbrugsdriften er intensiv, er der behov for en hjælpende hånd til markvildtet i form af fodring. Agerhøne og fasan har eksempelvis særdeles vanskelige livsbetingelser på grund af landbrugsdriften. For dem kan fodring direkte medvirke til bedre vilkår.

Fra England ved vi, at fodring af agerhøns og fasaner har stor betydning for deres reproduktion. Det samme gælder en række andre fugle i det åbne land, som er trængt af intensivt jordbrug – eller det faktum, at der lever flere og flere mennesker på samme plads.

For agerhønen og fasanhønen er adgangen til tilstrækkelig vinterføde afgørende for forårets reproduktion. Hvis hønerne ikke opbygger en tilstrækkelig foderstand gennem efterår og vinter, kan de ikke yngle. Derfor kan vinterfodring med eksempelvis hvede hjælpe bestandene af agerhøns og fasaner markant.

For at opnå den ønskede effekt skal fuglene fodres fra det sene efterår frem til foråret.