Afskydning

Afskydning af vildtbestande på din jagt, kan med fordel følge nogle afskydningsmodeller, alt efter hvad dine mål for bestandene og den tilhørende vildtpleje er. Sæt dig mål, sæt gang i dialogen og følg afskydningsmodellerne.

Afskydning af vildt kan i de fleste tilfælde ske målrettet, så snart man har fastsat mål for bestandene og den tilhørende vildtpleje. Samtidig er det en god idé at koordinere afskydningen i et større område. Hvis man for eksempel er ved at opbygge en bestand af kronvildt, er det meget hensigtsmæssigt at aftale en fælles afskydningspolitik for et større område, der skåner hundyr.

Afskydning kræver dialog

For de fleste vildtarters vedkommende sker afskydningen i forbindelse med de jagter, der afholdes og justeres undervejs, så der ikke skydes mere, end bestandene tåler. Det er mange gange tilfældigt, men i de fleste tilfælde uden problemer.

Planlagt afskydning kræver dialog og samarbejde mellem lodsejere og jægere.

Afskydningsmodeller

  • Råvildt

    Hvis man ønsker en afskydning af råvildt, som ligger tæt på den naturlige afgang, vil følgende afskydning være meget passende (i nævnte rækkefølge): Skyd først to lam – gerne et rålam og et bukkelam. Skyd dernæst en rå og til sidst en buk. Hvis man følger denne metode for afskydning, bliver sammensætningen af bestanden hensigtsmæssig og med balance.

    Når skudmuligheden opstår, og beslutningen skal træffes om, hvilke dyr der skal skydes, er der ofte meget kort tid til at vælge. Derfor sker det jævnligt, at der nedlægges ”forkerte” dyr. Altså er det reelt tilfældet, der råder. Det gælder især, når bestanden afskydes med hagl.

    En tommelfingerregel er som nævnt, at der skal afskydes 50 procent lam, 20 procent råer og 30 procent bukke. Men hvis der er et lokalt ønske om en bestemt udvikling i bestanden, skal der fastlægges mål, der tilgodeser dette ønske. Og så skal bestanden afskydes i overensstemmelse med det.

  • Ænder

    Jagt på trækkende ænder skal højst drives hver fjortende dag og ideelt set hver tredje uge. Hvis man ikke overholder denne regel, ødelægger man let trækket. Det er bedre at komme få gange og være effektiv end mange gange uden de store resultater. Det er graden af forstyrrelse og ikke antallet af nedlagte ænder, der kan ødelægge trækket til et givet område.

  • Fasaner

    Der udruges lige mange hane- og hønekyllinger årligt. Hvor bestanden ikke er ekstremt tynd, kan en hane i hvert fald betjene en halv snes høner. Derfor er det nok i praksis umuligt at skyde for mange kokke.

    Til trods for at der udruges lige mange høne- og hanekyllinger, må en vis tilbageholdenhed med beskydning af høner tilrådes. Man skal nemlig huske, at høner ikke er territoriehævdende. Så hvis man er ved at bygge en bestand af fasaner op, kan det betale sig helt at afstå fra at afskyde høner.

  • Agerhøns

    Ifølge gamle engelske data kan man på et gennemsnitsår biologisk set forsvare at nedlægge 40 procent af fuglene. På et gennemsnitsår er den gennemsnitlige størrelse på flokkene 10, hvoraf 4 altså kan skydes.

    I Frankrig har en vildtplejer gjort den erfaring, at man kan skyde 30 procent af den bestand, som findes i det tidlige efterår, lige inden jagten begynder. Tommelfingerreglen er derfor: Hvis der kan tælles 90 fugle lige inden jagtsæsonen begynder, kan der skydes 30 agerhøns i den følgende sæson.

    Derudover koordineres tællinger fra flere ejendomme i et større sammenhængende område. Ud fra opgørelsen af de samlede bestande af agerhøns i området besluttes det herefter, om der overhovedet skal jages det pågældende år.

    Holder man sig til de nævnte principper, er der næppe større fare for at skyde for mange agerhøns. Men på steder, hvor man er ved at opbygge bestanden, må det anbefales at undlade afskydning. På flere ejendomme, hvor man målrettet arbejder med at få en vild bestand af agerhøns, skyder man kun, hvis der i vinterperioden er mere end 20 fugle pr. 100 hektar, og hvis det enkelte års produktion af kyllinger er på mindst 10 pr. kuld.

En model til inspiration

Hvis man forestiller sig, at man gerne vil gennemføre en velovervejet afskydning af en råvildtbestand på et jagtareal på 150 hektar (100 hektar mark og 50 hektar skov), kan følgende model bruges som inspiration.

  • Fase 1: Afgrænsning af areal: Man kan indgå en naboaftale om afskydningen i et område. For at opnå maksimal effekt kan det nemlig anbefales at gå sammen med andre jægere, så man får større enheder at operere i. Mange enkelte jægere og konsortier har stor succes med at samarbejde på denne måde, og tilsyneladende får alle bedre jagt ud af det.

    Hensigten er at samle de jagtberettigede i et område på cirka 400 hektar og enes om et mål, der hedder: ”Så vidt muligt en naturlig sammensætning af bestanden, men gerne med gode muligheder for at nedlægge stærke trofæer”.
  • Fase 2: Målsætning: Råvildtbestanden er om efteråret på cirka 100 dyr på de nævnte 400 hektar. Ønsket er at bevare denne størrelse.
  • Fase 3: Afskydning: For at nå målet kan afskydningen se ud som følger:

    Antal dyr, der skal afskydes: 1/3 af 100 = 33.
    Fordeling: som i model 1: ”normal” afskydning:
    Lam: 20. Heraf 10 bukkelam og 10 rålam.
    Voksne dyr: fem råer og otte bukke. Heraf fire knopbukke og fire stærke bukke – undlad at skyde lovende gaffelbukke og seksendere. Det er ofte dem, der bliver til de helt store stærke bukke, som mange drømmer om at nedlægge.

    Hvis bestanden tidligere har været udsat for uhensigtsmæssig afskydning, kan man overveje at justere lidt ved tallene herover. Har der fx været afskudt mange mindre gaffel- og seksenderbukke, bør man måske skåne bukkene i et par år. Så kan bestanden rette sig i forhold til det mål, man er blevet enig om.

    Hvis der er meget faldvildt, kan løsningen måske være at afskyde et højere antal hundyr, end det hidtil har været tilfældet.
  • Fase 4: Måling og evaluering: Hvis køn, vægt og omtrentlig alder på dyrene bliver registreret, kan udviklingen af bestanden følges – og justeres, hvis noget skulle tale for det.