Marknaturplan - SydThy Nord Markvildtlav
På denne side finder du kort og dokumenter, der tilsammen udgør jeres marknaturplan.
Markvildtsrådgiveren opdaterer marknaturplanen én gang årligt i forbindelse med årsmødet i markvildtslavet.
Sådan læser du marknaturplanen
Marknaturplanen består primært af en række kort, der bygget op af forskellige lag. Hvis ikke du har erfaring med at bruge Adobe Reader, har vi lavet en vejledning, som findes her.
Dokumenterne i jeres marknaturplan
Grunddata - indeholder informationer om lavet og dets arealer.
Terrænregistrering - viser terrænelementer, som har en positiv effekt for harer og agerhøns
Haretællinger - viser jeres tælleresultater for harer
Agerhønetællinger - viser jeres tælleresultater for agerhøns
Har I registreret andre arter i forbindelse med tællingerne, findes de data stadig i Vildtobs.
Om lavet
Sydthy Markvildtslavene er beliggende i området mellem Snedsted og Helligsø i Thy. Det startede i 2013 med ét markvildtslav i området omkring Agger og Vestervig. Dette markvildtslav havde et deltagerområde på ca. 1.500 ha, men har efterfølgende udviklet sig, således at der er opstået yderligere to markvildtslav, ud over det oprindelige markvildtslav i Sydthy.
De tre markvildtslav Sydthy – nord, Sydthy – midt og Sydthy – syd har sammenlagt et deltagerområde på ca. 5.000 ha fordelt på 36 ejendomme.
Markvildtslavene samarbejder på tværs af ejendomsskel og interesseområder og har samme overordnede målsætning, som er at forbedrer levestederne og levemulighederne for markvildtet med hovedfokus på hare og agerhøne.