Jægere kvalificerer bestandsovervågning af kronvildt

Jagten er ovre, og mørket er faldet på over gårdspladsen på en større midtjysk ejendom. Lyskegler fra pandelamper afslører en gruppe jægere, der bevæger sig nysgerrigt rundt mellem paradens krondyr. En efter en vurderer de dyrenes alder ud fra krop og tænder. Forinden har gruppen modtaget undervisning i, hvordan man vurderer alder ud fra disse parametre. Men giver det pote i praksis?

Viden er nødvendigt

Den samlede danske bestand af kronvildt har i de senere år oplevet en markant vækst, og kronvildt kan i dag opleves talstærkt i dele af landet. Gennem vildtforvaltningsrådet og den nationale hjortevildtsgruppe er der fastsat en række mål, som den praktiske forvaltning af kronvildt skal arbejde hen imod. Dette for at opnå en så naturlig sammensætning som muligt.

Viden er afgørende i relation til at planlægge og udøve efter forvaltningsmål, der er sat. En grundlæggende del af den praktiske forvaltning er derfor at opnå viden om både de levende bestande og nedlagte dyr. Redskaberne til at opnå denne viden er dog mangelfuld. Derfor har Aarhus Universitet og Danmarks Jægerforbund med bevilling fra Miljøstyrelsen igangsat et projekt, som med jægerne i centrum skal undersøge metoder til at opnå bedre viden om det kronvildt som nedlægges og observeres.

- Det hele handler om, at vi alle sammen skal blive bedre til at forvalte vores kronvildt, og der er aldersvurdering både af det levende vildt, men altså også det nedlagte vildt vigtig, fortæller seniorforsker ved Aarhus Universitet, Peter Sunde.

Jægerne har nøglerolle

Projektet skal undersøge jægernes kendskab og kundskaber inden for aldersbedømmelse af nedlagt kronvildt ud fra to forskellige tilgange.

Den ene del af projektet omhandler en fokusgruppe med 25 jægere, hvor jægernes evne til at aldersbedømme kronvildt undersøges. Det undersøges yderligere, hvordan deltagernes evner udvikles, i takt med at de modtager både teoretisk og praktisk undervisning. Den anden del af projektet undersøger jægernes generelle evner og kendskab til aldersbedømmelse af kronvildt. En lang række frivillige jægere har i løbet af jagtsæsonen 2022/2023 deltaget i projektet, hvilket forsættes i næste jagtsæson. Efterfølgende udarbejdes der en statistisk sammenligning af resultaterne.

- Når vi sammenholder fokusgruppen med jægere, som ikke har modtaget undervisning, skulle det gerne give os en ide om, hvorvidt vi kan opkvalificere vores jægere til mere nøjagtigt at vurdere alder på krondyr, fortæller Thea Hedegaard, der er kandidatstuderende ved Aarhus universitet.

Resultaterne fra projektet skal sammen med andre initiativer samle jægernes viden og erfaringer om det både levende og nedlagte vildt, så den fremtidige forvaltning står på det bedst mulige grundlag.

Fokus på kronvildtforvaltning

Tilbage på gårdspladsen i Midtjylland. I et orange lys fra fakler og olielamper skæres kæberne ud af de krondyr, som indgår i øvelsen. Både antallet af tænder, sammensætningen af dem og sliddet på tænderne kan være med til at sige noget om, hvor gamle dyrene er.

Lampen i panden af Michael Rasmussen lyser kæben, han har mellem hænderne op i mørket. Efter at have vendt og drejet og mærket, ender Michael med at vurdere dyret til at være seks år. Michael er en af de 25 jægere, som er med i fokusgruppen for projektet, og dermed en af de jægere, som i løbet af projektet gerne skulle forbedre sine evner i at aldersvurdere krondyr.

- Jeg er interesseret i, at vi får en meget bedre kronvildtforvaltning i Danmark. I den forbindelse skal vi blive bedre til at aldersvurdere. Der blive skudt alt for mange unge hjorte, der ikke når deres potentiale, fordi de bliver skudt væk, fortæller han.

Michael Rasmussen er til daglig skovfoged på Djursland og læste om projektet på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside, hvorefter han tilmeldte sig. Michael mener, at det er vigtigt, der kommer fokus på kronvildtforvaltning i Danmark, og håber at det kan bidrage til, at forvaltningen forbedres over tid.

Michael Rasmussen og resten af fokusgruppen skal i flere omgange ud på parader, hvor de skal vurdere krondyrenes alder. Afslutningsvist skal det vise sig, om jægerne i fokusgruppen har forbedret deres evner gennem forløbet.

Aldersbedømmelse er svært

Den mest præcise metode til at bestemme alder på krondyr er at tælle årringe i dyrenes fortænder. Det er dog både ganske bekosteligt, og så kræver det et stort antal systematisk indsamlede tænder for at få et retvisende billede af bestanden ved hjælp af denne metode. Derfor undersøger Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet alternative metoder som ikke er så omkostningstunge. Herunder aldersvurdering på baggrund af tandslid på kindtænderne, kropssammensætning og slutteligt hind/kalv ratioen – har nedlagte dyr været diegivende eller ej

I forbindelse med en forvaltningsjagt på Ovstrup hede, benytter projektgruppen anledningen til at undersøge krondyr jægernes evner til at aldersbedømme helt generelt.

Vildtet fra formiddagens forvaltningsjagt begynder at komme ind, og i takt med at paraden vokser, fyldes pladsen også med jægere, der summer over dagens udbytte. Mellem 50 og 60 stykker då- og kronvildt blev det til. Senere skal jægerne forsøge at vurdere dyrenes alder.

En af dem er Thomas Lund-Nielsen fra Ejstrupholm. Thomas er uddannet vildtforvalter i Sverige, hvor han har tilegnet sig nogen erfaring med aldersbestemmelse. Han har fået til opgave at bedømme dyrene alene ud fra dyrenes kropslige karakter.

- Jeg synes, det er meget interessant at gøre det her, for det er ikke let på stående fod at sige hvor gammel fx en spidshjort egentlig er. Jeg synes, det er fedt, at der rækkes ud til den almene jæger. Det viser givet vis også, hvor svært det er at bedømme alder, og så kommer der forhåbentligt noget læring ud af det i sidste ende.

Forvaltningsjagten på og omkring Ovstrup hede er en del af et samforvaltningsprojekt, som også skal være med til at imødekomme en bæredygtig forvaltning af den voksende kronvildtbestand i Danmark.

God opbakning

Jægernes engagement og vilje til at deltage har været essentielt fra start. Thomas Thoft Marcussen, der er vild- og naturkonsulent ved Danmarks Jægerforbund, glædes over, at der har været god opbakning til projektet, og at så mange jægere har bidraget.

- Mere og bedre viden om både de nedlagte og levende kronvildt er essentielt for at kunne planlægge den videre forvaltning, og vi håber at projektet kan bidrage med redskaber til at opnå denne viden. Der skal lyde en stor tak til deltagerne i fokusgruppen og til alle de frivillige jægere, som har deltager i projektet i den foregående jagtsæson, lyder det fra vildt- og naturkonsulent i Danmarks Jægerforbund Thomas Thoft Marcussen.

Projektet fortsætter næste år, inden projektet afsluttes i 2024.