Flåtbårne sygdomme

Det er læge og ph.d. studerende Nanna Skaarup Andersen, der har igangsat undersøgelsen, og Danmarks Jægerforbund har naturligvis sagt ja til at medvirke, da jægerne har en naturlig interesse i at vide mere om ”Danmarks farligste dyr”, som flåten meget betegnende kaldes, og de sygdomme, flåten kan overføre.

Gennem de seneste år er antallet af skovflåter steget markant i hele Europa, og samtidig er deres udbredelse rykket længere mod nord, hvilket menes bl.a. at være et resultat af klimaforandringer. Et af problemerne ved et øget antal af flåter er en risiko for højere forekomst af flåtbårne sygdomme.

Hele tillidsmandsnettet

I praksis foregår undersøgelsen på den måde, at forskerne via blodprøver fra nedlagt råvildt fastslår udbredelsen af TBE.

Hos Jægerforbundet er det forskningschef Carsten Riis Olesen, som er Nanna Skaarups samarbejdspartner. Han har rettet henvendelse til hele korpset af tillidsmænd – cirka 1.300 personer – og bedt dem gøre, hvad de kan, for at få opbakning til undersøgelsen.

Det har haft det meget positive resultat, at vi har modtaget 815 prøver. Blodprøverne bliver undersøgt for antistoffer imod TBE. Rådyrene kan ikke blive syge af TBE, men de udvikler antistoffer mod sygdommen.

Både dyr og mennesker

Ikke kun rådyr, men også mennesker skal undersøges. Folk, der færdes meget i naturen – skovarbejdere og jægere – skal undersøges for, om de har været udsat for TBE, uden at de nødvendigvis har udviklet sygdommen. Det sker ved at der udtages en blodprøve.

Samtidigt med, at man afgiver en blodprøve, skal man besvare et spørgeskema for at Nanna Skaarup Andersen kan forsøge at fastslå, om  man har været udsat TBE.

Hun understreger, at man ikke nødvendigvis behøver at tilmelde sig begge undersøgelser (indsamling af blod fra rådyr samt selv at afgive en blodprøve)! Men at man gerne må tilkendegive, hvorvidt man selv vil medvirke, når man alligevel henvender sig for at få tilsendt prøverør til råvildtet.

Målet

Den geografiske forekomst af TBE-virus i Europa har en meget uensartet udbredelse. Antallet af tilfælde synes at stige både i kendte områder, lige som der er konstateret en spredning til nye områder, hvor der ikke tidligere er fundet TBE-virus. I Danmark fandt man TBE-virus infektion i patienter på Bornholm for første gang i 1962. Der har dog været studier i det nye årtusinde der tyder på at TBE-virus eksisterer udenfor Bornholm, bl.a. er antistoffer mod TBE-virus fundet i rådyr og hunde i lokale områder på Sjælland, Lolland og Falster, Fyn samt i Jylland siden årtusindeskiftet. Men det var ikke før i 2009, at man fandt TBE i patienter uden for Bornholm.

En anden flavivirus er Louping-ill virus (LI-virus). LI-virus blev fundet i flåter på Bornholm i 2004. LI-virus er primært et veterinært problem og kun 39 infektioner af mennesker er beskrevet i litteraturen. Infektionen ligner hos mennesker TBE-infektionen, men har et mildere forløb, og ingen er angiveligt døde af en LI-virus infektion.

Nanna Skaarup Andersen ønsker via sit projekt at kortlægge forekomsten af TBE-virus og Louping-ill virus i Danmark. Hendes hypotese er, at flavivirus i Danmark ikke kun er på Bornholm, men findes lokalt afgrænset i flere områder i det øvrige Danmark.

Hvad nu?

De indsendte blodprøver bliver nedfrosset, og analysen vil blive udført fra starten af 2014. Nanna Skaarup Andersen vil gerne have så meget materiale som muligt, så andre jægere må gerne melde sig på banen!

Nanna Skaarup Andersen håber og forventer, at studiet vil bidrage med ny viden om TBE i Danmark, særligt uden for Bornholm, da dette er et næsten uudforsket område. Hendes studie forventes også at være med til at danne basis for en vaccinationsstrategi for TBE i Danmark, samt bidrage til oplysning af den danske befolkning om risikoområder for TBE-virus.

Endelig, så vil blodprøverne også på sigt blive undersøgt for andre flåtoverførte sygdomme, så som f.eks. Borrelia. Al materiale gemmes derfor i en ”blod/flåt-bank” ved  minus 80 ^ͦgrader.