Vildsvin
Vildsvinet er stamfader til de tamsvin, som anvendes i nutidens svineproduktion. Det har dog længere ben end tamgrisen, og farven er gråsort. Om vinteren er pelsen tyk, med lange dækhår og brun underuld. Vildsvinet er altædende og meget tilpasningsdygtigt. Det er oprindeligt hjemmehørende i Danmark, men det sidste vildsvin i den oprindelige bestand blev skudt i 1801.
Der er tale om kompakte dyr, som fra snudespids til halerod måler omkring 150 cm, og som har haler på ca. 20-25 cm. De foretrækker løvskov eller blandingsskov, hvor der er agerjord i umiddelbar nærhed.
I Danmark skydes fritlevende vildsvin, da man frygter smitte af tamsvin med afrikansk svinepest.
- Jægerforbundets målsætning
- Fakta om afrikansk svinepest
- Læs mere fakta om vildsvinet i vores artsleksikon