Hold styr på dit observerede vildt

Bæredygtig jagt kræver viden om bestanden. Derfor går Danmarks Jægerforbund forrest i indsamlingen af data for levende bestande med en online platform til dine observationer.

Viden er en forudsætning, hvis vi skal sikre, at fremtidens jagt er bæredygtig. Siden 1940'erne har danske jægere bidraget til denne viden med indberetningen af årets nedlagte vildt. Data om nedlagt vildt er dog ikke længere nok, da vildtudbytte i mange tilfælde er et udtryk for jægeradfærd i stedet for egentlige bestande.

Dit bidrag til god jagt i generationer

Som jægere bruger vi mange timer i naturen. Vi sidder på jagt, plejer reviret og går tur med hunden. Derfor er vores opfordring til jægerne simpel: Fortæl os, hvad du ser derude.

Du kan indsende dine observationer i appen Jæger eller på vores platform til vildtobservationer.

Udover at hjælpe med overvågning af de danske vildtbestande, giver platformen også mulighed for at du kan følge med i udviklingen blandt vildtet på dit eget revir.

Guides til platformen

  • Log på platformen

    Log på som medlem af Danmarks Jægerforbund

    1. Åbn platformen til vildtobservationer
    2. Tryk på "Log ind"
    3. Log ind med din e-mailadresse og kode til DJ's medlemsnet
      Hvis du allerede er logget ind på DJ's medlemsnet, skal du blot trykke "OK" for at bekræfte
    4. Du er nu logget ind og klar til at indsende dine observationer af levende vildt

    Log på uden medlemskab af Danmarks Jægerforbund

    1. Åbn platformen til vildtobservationer
    2. Tryk på "Opret bruger"
    3. Indtast din e-mailadresse i feltet og tryk på "Opret bruger"
    4. Du er nu oprettet som bruger på platformen og bliver automatisk logget ind, så du kan indsende observationer af levende vildt

    Efter oprettelse af en bruger, modtager du en e-mail med loginoplysninger, som du skal bruge til at logge ind i fremtiden. Hvis du glemmer dit kodeord, kan du få tilsendt et nyt ved at trykke på "Glemt adgangskode?" i loginvinduet.

  • Sådan indsender du en observation

    Indsend en observation af levende vildt

    1. Log ind på platformen til vildtobservationer som beskrevet ovenfor
    2. Tryk på "Ny observation"
    3. Søg din lokation frem på kortet (træk evt. nålen til den rette lokation)
      Hvis du har givet tilladelse til at bruge din lokation, bliver denne valgt automatisk
    4. Vælg evt. dato for observationen
      Systemet vælger automatisk dags dato
    5. Tryk på "Tilføj arter" for at gå til artslisten
    6. Tryk på "Tilføj art" for at tilføje en art til listen
    7. Vælg art og evt. type
    8. Indtast antal
    9. Upload evt. billede af dyret/dyrene
    10. Tryk på "Gem art" for at tilføje arten og gå tilbage til artslisten
    11. Tryk på "Afslut observation" for at gemme observationen og de tilknyttede arter

     

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvorfor skal der indberettes levende dyr?

    Siden 1941, har vi jægere indberettet nedlagt vildt. Det giver os en unik viden om det der nedlægges. Vildudbyttestatistikken danner sammen med anden viden, det biologiske grundlag for jagttidsrevisionerne. Vildtudbyttestatistikken kan dog ikke sige noget entydigt, om de levende bestandsstørrelser derfor er tællinger og observationer af levende bestanden, en nødvendig viden for at sikre, det bedst mulige grundlag for de kommende års jagttidsforhandlinger.

  • Hvad får jeg ud af det?

    Du kan bruge dine egne vildtobservationer som en journal over dyrene på dit jagtrevir. På den måde kan du over tid følge med i bestandsudviklingen på dit eget revir.

  • Skal jeg indberette efter hver jagt/hver gang jeg ser noget?

    Ja. Indberetningerne er et øjebliksbillede og kan, hvis der indberettes hver gang der observeres, med tiden sige noget om udviklingen i bestandstætheder og udbredelsen af de enkelte arter.

  • I hvor lang tid skal der indberettes?

    Indberetningerne er et øjebliksbillede. For at der kan konkluderes noget om bestandsudviklinger over tid, kræver det, at vi i fremtiden som jægere indberetter levende vildt. Det betyder at der fremover altid skal indsamles observationer af levende vildt.

  • Hvem kan se hvad jeg indberetter?

    Det er som udgangspunkt kun dig selv, der kan se dine indsendte observationer. Derudover bliver observationerne anvendt til undersøgelser og forskning i anonymiseret form.

  • Hvad skal data bruges til?

    Data skal bruges til at estimere bestandsstørrelse af de enkelte arter, både på lokalt, nationalt og internationalt niveau. Det er en vigtig brik i forvaltning af de enkelte arter, som kun kan fungere optimalt, hvis der findes tilstrækkelig viden om både den levende bestand og antallet af nedlagte individer.

  • Hvornår kommer der nogle resultater?

    Undersøgelser af bestandsudvikling tage tid, ofte mange år. Derfor er den viden der indsamles i dag værdifuld om 5, 10, 20, 50 eller 100 år. Med andre ord, kræver det tålmodighed med observationer af levende bestande.

Vildtobservationer har til formål at undersøge, hvordan jægerne kan bidrage med data om levende bestande. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte projektleder på dataindsamling Rikke Bruun Pedersen på tlf. 28 11 95 79 eller mail: rbp@jaegerne.dk.