Vægtdata

Indsamling af vægtdata på en række ænder er en vigtig del af Danmarks Jægerforbunds indsats for bestandsovervågning. De danske jægere har en lang historik med leverer vigtige data. Det er vildudbyttestatistikken et eksempel på. Den lange tradition med at levere data giver et solidt vidensgrundlag, og muligheden for at vurdere jagtens bæredygtighed på et sagligt grundlag. Men der er brug for supplerende data for at gøre vidensgrundlaget endnu bedre. Især for trækvildtet er der et behov for at indsamle yderligere viden om bestandene.

Hvorfor er det vigtigt at indsamle vægtdata

Et argument der fremføres imod jagten er; at forstyrrelse fra jagt forhindrer en række ænder i at komme i god nok kondition til ynglesæsonens start. Ved at veje nedlagte ænder er det muligt at følge konditionen i løbet af jagtsæsonen. På den måde kan det undersøges om der er belæg for påstanden. Her er det også nødvendigt at sammenholde påstanden med hvordan ændernes kondition naturligt ville udvikle sig i efterårs- og vinterperioden.

Hvilke ænder drejer det sig om?

• Gråand
• Pibeand
• Krikand
• Knarand
• Spidsand
• Skeand
• Atlingand
• Edderfugl

Hvordan gør man?

Efter endt jagt vejes de nedlagte fugle fra jagten. Vægten noteres og indtastes enten via DJ’s platform som du finder i appen Jæger eller her på siden. Sammen med vægten indtastes følgende:

• Lokalitet
• Art
• Køn (han/hun)
• Alder, som inddeles sådan:
  • Svømmeænder:
    • Ungfugle – fugle i 1. leveår
    • Gamle fugle – fugle i 2. leveår eller ældre
  • Edderfugle hanner:
    • Ungfugle – i deres 1. leveår (hvid omkring hals og lidt hvidt på kroppen)
    • Ungfugle – i deres 2. leveår (flere hvide partier, men endnu ikke udfarvet)
    • Gamle fugle – fugle i deres 3. leveår eller ældre (udfarvet)

Link til indtastning af vægtdata

Svømmeænder - se forskel på køn og aldersklasse

Art og køn af nedlagte fugle kan bestemmes ved hjælp af den almindelige viden fra jagttegnsundervisning. Det kan til gengæld godt være svært at afgøre om der er tale om ungfugle eller gamle fugle for svømmeænderne.

For at bestemme aldersklassen er det nødvendigt med specialviden om fjerdragten. Generelt kan der for svømmeænderne kigges på halefjerene, hvor de ved ungfugle (fugle i 1. leveår) vil fremstå slidt og med et indhak i enden fjeren. Omvendt vil halefjerene på gamle fugle fremstå nye og spidse uden et indhak i fjerene. Halefjerene skiftes dog samtidig med skiftet til første vinterdragt. Hvornår dette sker er forskelligt fra art til art, og kan variere fra sensommeren frem til det tidlige forår. Derfor kræver det specialviden og øvelse at bestemme aldersklassen for svømmeænder.

Hvis man ikke er sikker i sin aldersbestemmelse, bør man ved registrering af fuglens notere alderen som ukendt.

Vil du vide mere om aldersbestemmelse af svømmeænder? For yderligere viden om aldersbestemmelse af svømmeænder, så læs denne guide. Den er udarbejdet af Office national de la chasse et de la faune sauvage.

Edderfugl – hvordan vurdere man alderen

Fjerdragten for edderfuglehanner udvikler sig forskelligt fra 1. til 3. leveår. Fugle i deres første leveår kendetegnes ved at have en hvid ring omkring halsen, og måske lidt hvidt på kroppen. I det 2. leveår er der flere hvide partier, fuglen fremstår spraglet men endnu ikke udfarvet. Fugle i 3. leveår eller ældre fremstår udfarvet.

Link til vejledning der viser forskelle på 1., 2. og 3. leveår

NB: det kan godt være svært altid at skulle finde tid til at få vejet samtlige fugle der nedlægges i løbet af en jagtsæson. Derfor er det også helt i orden, hvis man blot gør det en gang i mellem. Det er dog vigtigt for undersøgelsen af der kommer en bred spredning på data både ift. arter men især ift. hvornår de er nedlagt.