Vildthygiejne
På disse sider finder du information om hygiejne for jægere, herunder lovstof . For beskrivelser af sygdomme hos dyr, se venligst under fanen vildtsygdomme. Hvis du søger information om sygdomme, der kan smitte til mennesker ved indtagelse af inficeret vildt; se venligst under fødevarehygiejne.
Fotos: DTU Veterinærinstituttet
For at videreformidle det nedlagte vildt, skal du have overblik over den generelle sundhedstilstand i vildtbestanden og kendskab til miljøforhold, der kan have indflydelse på kødets egnethed til konsum. Derudover skal du kunne foretage en vurdering af hvert stykke nedlagt vildt. Endelig skal du have kendskab til hygiejne og kunne udøve hygiejnisk håndtering af vildtet.
Det er den enkelte jæger, der har ansvaret for at foretage denne vurdering. I tvivlstilfælde bør man kassere dyret/fuglen.