Skovmår (Martes martes)
Feltkendetegn
Skovmåren er meget sky og færdes sjældent i åbent terræn. Skovmårens kendetegn er en mørk varm brun pels med lange dækhår og gråbrun underpels. Den har gullig halsplet, som ikke deler sig over forbenene.
Forveksling
Husmåren og skovmåren kan være svære at skelne fra hinanden. Skovmåren er dog en del slankere og mere langbenet end husmåren. Desuden har den en gul halsplet, som ikke er delt over forbenene, hvorimod husmårens halsplet er hvid og ofte delt af en smal kile.
Udbredelse og levesteder
Skovmåren færdes sjældent på åbne arealer. Den findes oftest i større blandingsskove med åbne lysninger. I andre lande forekommer skovmåren imidlertid også i kulturlandskabet og ved bebyggelse.
Føde
Skovmåren lever hovedsageligt af smågnavere og småfugle og i mindre omfang af hønsefugle og duer. Skovmåren er hurtig nok til at fange egern i træerne, så egern indgår også i føden. I sensommeren æder skovmåren en del biller, frugter og bær.
Yngleforhold
Skovmåren har forsinket drægtighed. Parringen finder sted i juni-august. De befrugtede æg ligger i dvale til sidst på vinteren, hvor den egentlige drægtighed begynder. Omkring en måned senere fødes ungerne, typisk i april måned.