Mink (Mustela vison)

Feltkendetegn

Minken stammer oprindeligt fra Nordamerika og er således ikke hjemmehørende i Danmark.

Minken har ensfarvet, mørkebrun pels, men mink undsluppet fra minkfarme kan variere meget i farve. Vilde mink kan have lidt lyse hår på underkæben.

Forveksling

Vilde mink og ildere har nogenlunde samme størrelse, og de kan ved første øjekast være svære at skelne. Minken har imidlertid ingen maske som ilderen, og den har en mørk underpels, modsat ilderens lyse.

Udbredelse og levesteder

Minken forekommer over hele landet, bortset fra en række mindre øer, og på Lolland- Falster træffes den kun sjældent. Vilde mink i den danske natur stammer fra pelsdyrfarme, som de er undsluppet fra. Størstedelen af undslupne mink dør inden for kort tid, men nogle er i stand til at overleve i fri natur. Minken klassificeres som en invasiv art i Danmark.

Minken lever især i områder med vand – både ferskvand og saltvand – men den kan også forekomme i mere tørre egne. Den træffes desuden ofte på havneområder.

Føde

Om vinteren lever minken mest af fisk, mens sommerføden domineres af smågnavere, fugle, krabber, padder og insekter. Overskydende føde lagres i huller i træer eller mellem sten i vandkanten.

Yngleforhold

Mink har forlænget drægtighed. Ungerne fødes i april-maj. Vilde mink får normalt 4-6 unger, som hver vejer 8-10 g. ved fødslen. Fra juni-juli strejfer ungerne sammen med hunnen. Reden anlægges i huller i diger og brinker, i træstammer eller i bådhuse. Reden fores med græs, fjer og hår. Mink er kønsmodne som 1-årig.