Ilder (Mustela putorius)

Foto: Kim Lykke Jensen, m.fl.

Feltkendetegn

Ilderen holdes også som kæledyr, og den bruges blandt andet til kaninjagt visse steder. En tam ilder kaldes en fritte. Ilderens kendetegn er en karakteristisk mørk ”røvermaske”omkring øjnene mod et ellers hvidt ansigt. Dækhårene er lange og mørke, og den lyse underpels ses tydeligt.

Forveksling

I nogle tilfælde kan ilderen forveksles med brune mink, men minken mangler ilderens sort-hvide ansigtsmaske og har kun hvide partier på underlæben og eventuelt brystet.

Udbredelse og levesteder

Ilderen er udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm og en række mindre øer. Den lever både på tørre og fugtige steder. At den ofte træffes ved grøfter og i moser, hænger sammen med fødemulighederne her: en stor forekomst af mosegrise, andre små gnavere og padder.

Føde

Ilderen træffes både i det åbne land,ved kysten, i skovområder og ved bebyggelse. Den lever af små pattedyr, især kaniner og smågnavere, desuden fugle, æg, padder og fisk. Om sommeren også lidt insekter og bær.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Der er indikationer på en faldende bestand, og derfor er der et ønske om at den nationale bestand skal være voksende.