Ræv (Vulpes vulpes)

Kendetegn

Ræven er et af de mest almindelige rovpattedyr i Danmark.

Rævens pelsfarve varierer fra lys orangebrun, til mørkerød, brun eller grålig og til næsten sort. Helt hvide ræve (albinoræve) forekommer også. Ræven er som regel hvid ved snuden, på halsen og bugen, og mange ræve har en hvid halespids. Den er sort på bagsiden af ørerne, ved snuden og ofte på det nederste af benene.

Rævespor ligner spor fra en lille hund. Der er aftryk af fire tåpuder. Når ræve traver sætter de bagpoterne i forpoternes spor. Sammenlignet med hundens fodspor er rævens smallere. De to forreste tåpuder sidder så langt fremme, at man kan tegne en lige linje mellem de to yderste tåpuder og de bagerste, uden at linjen gennemskærer tåpuderne. Hos hunde kan denne linje ikke tegnes,uden at tåpuderne gennemskæres.

Forveksling

Ræven kan forveksles med guldsjakal.

Udbredelse og levesteder

Ræven forekommer over hele landet med undtagelse af en række småøer. På Bornholm regnes ræven for uddød efter udbruddet af skab i 1986. I hårde vintre kan ræve vandre over havisen, og de dukker fra tid til anden op på næsten alle danske småøer og holme. Her forsvinder rævene dog ofte igen af sig selv, fordi øerne er for små til at opretholde en bestand. Desuden er de uønskede, fordi mange småøer har ynglende fugle, og derfor bortskydes de i det tidlige forår inden ynglesæsonen.

Ræve er primært aktive om natten, og de tilbringer ofte døgnets lyse timer i en grav, en grenstak eller tæt bevoksning. Ræven forekommer i alle landskabstyper. Den trives godt i kulturlandskabet med en blanding af spredte skove, landbrugsarealer og bebyggede områder. Der lever i dag også ræve i mange danske byer.

Føde

Ræven er en generalistprædator, hvilket vil sige at den kan leve af mange forskellige slags føde. Ræve lever de fleste steder herhjemme – og andre steder i verden – hovedsageligt af smågnavere. Men de tager også både småfugle, krage- og hønsefugle. Harer og rådyr tages lejlighedsvis, for det meste som henholdsvis killinger og lam. Om efteråret indgår regnorm, store biller og bær i rævenes føde. Tidligere har ræve hentet  en del ådsler ved møddinger omkring landbrugsejendomme, og i dag tager ræve mange tilskadekomne og trafikdræbte dyr langs landevejene.

Yngleforhold

Parringstiden kaldes hos ræve for rolletiden og ligger fra sidst i januar til starten af februar. På denne tid af året kan man høre rævene kalde på hinanden. Rævene duftmarkerer hyppigt i denne periode, og man støder ofte på den kraftige lugt rundtom i landskabet.

Efter parringen finder tæven en velegnet grav, hvor hun kan føde sine hvalpe. En rævehvalp vejer cirka 100 gram ved fødslen. Tæven føder hvalpene 51-52 dage efter parringen, altså sidst i marts eller i starten af april. Ræve får normalt 4-6 hvalpe. De første 10 dage forlader tæven kun kort graven, og hanræven forsyner hende med føde. Sidst i april eller i begyndelsen af maj kommer de cirka 4 uger gamle hvalpe op af graven.

Hvalpene bliver i området omkring graven i juli og august, men herefter brydes familien langsomt op. I november og december spredes de unge ræve. Især hanræve kan vandre langt, helt op til 140 km fra fødestedet. De fleste bliver dog i nærområdet: 85 procent af hun rævene og 75 procent af hanrævene vandrer mindre end 15 km fra fødestedet. Rævene bliver kønsmodne som 1-årige.

Ræve har et fleksibelt familieliv. De lever alene, i par eller små grupper. Som regel får kun en enkelt hun hvalpe i samme grav, men der er eksempler på, at to hunner har opfostret hvalpe i samme grav. Hanræven og eventuelle hjælpere deltager i opfostringen af hvalpene. Familiegrupper dannes mest i områder med tætte bestande.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Der er store forskelle på bestanden af ræv, og både lokalt og regionalt er der meget forskelligartede ønsker, som kan være: Slet ingen bestand, reduceret bestand, stabil bestand, øget bestand og ny bestand.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Udvidet jagttid med jagt i februar, hvor ræven kan jages 1,5 time før og efter solnedgang i januar og februar. Regulering som i dag.