Sikavildt (Cervus nippon)

Feltkendetegn

Sikavildt er en anelse mindre end dåvildt, men minder mere om kronvildtet i gevirets form og kropsbygning.

Sikavildtet er i sommerpelsen rødbrun med hvide pletter og en mørk stribe langs ryggen. Vinterdragten er mørkegrå, næsten sort. På bagløbet ses en hvid plet omkring duftkirtlerne. Spejlet er hvidt med sorte afgrænsninger og en tynd sort stribe på halen. Ansigtsformen giver sikavildt et særpræget udtryk, som om den løfter øjenbrynene.

Sikavildt skelnes bedst fra andre hjortevildtarter på spejlet. Sikavildtets spejl er hjerteformet og hvidt med en sort indramning. Den mørke hale der ses i spejlet, kan få det til at minde lidt om dåvildtets spejl, men halen er ikke så tydelig som hos dåvildt.

Hjorten får en kraftig manke om efteråret og bærer gevir fra september til april. Udviklingen af geviret minder meget om kronvildtets bortset fra, at sikaens gevir er mindre og normalt ikke får mere end otteender(fire sprosser på hver stang).

Udbredelse og levesteder

Sikavildt kom til Danmark omkring 1900, og en række udsætninger betyder, at arten i dag findes på fri vildtbane på en række ret velafgrænsede steder i Danmark. Sikavildtet findes desuden i dyrehaver. Det er en sky hjorteart, som foretrækker at opholde sig i tætte bevoksninger. Dyrene er ofte mest aktive i skumrings- og dæmringstiden. I områder med hyppig jagt eller andre forstyrrende elementer kan sikavildtet være udelukkende nataktivt.

Bestandsudvikling

Sikavildt har brunst i september-november. Der er en vis bekymring for, at sikavildtet skal krydse sig med det oprindeligt hjemmehørende kronvildt, sådan som det er set andre steder i Europa. Det ville betyde en genetisk forurening af kronvildtbestanden. Indtil videre er dette dog ikke påvist i Danmark – muligvis fordi den type sikavildt vi har her, er betydeligt mindre end kronvildtet.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

En del af gruppen (Danmarks Jægerforbund og Dansk Skovforening) ønsker en stigende selvreproducerende bestand. Den anden del af gruppen (Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse) accepterer sika i den danske natur.