Dåvildt (Dama dama)

Feltkendetegn

Dåvildt er Danmarks næststørste hjortevildtart med en skulderhøjde på cirka 1 meter.

Dåvildtet kendetegnes normalt ved en sommerdragt, der er rødbrun med hvide prikker og har hvid underside. Farven kan dog variere meget fra næsten sort til helt hvid. Vinterdragten er gråbrun uden hvide prikker og med hvid underside. Det hvide spejl omkranses af sorte streger og deles på midten af den lange hale, som har en tydelig sort overside. Ser man dyret lige bagfra, ser det ud som om der står 111.

Geviret

Dåhjorten har et meget karakteristisk,skovlformet gevir. Alt efter gevirets størrelse kaldes hjorten spidshjort, stanghjort, halvskuffel eller fuldskuffel. Geviret kastes normalt i marts-april, og et nyt sættes op og er færdigfejet i september. Dåhjortens gevir tiltager i størrelse med alderen og når sin største trofæstørrelse i 6-10 års alderen.

Aldersvurdering

Ligesom hos kronvildtet er det vanskeligt at fastslå dyrets nøjagtige alder. De ældre hjorte er kendetegnet ved en kraftig nakke og hals og et stort brystparti, men det er ikke lige så udtalt som hos kronhjorten.

Forveksling

I marts-april hvor hjorten ikke bærer gevir, kan det være vanskeligt at skelne mellem sika- og dåvildt. Her er spejlet det bedste kendetegn. Hos dåvildt er halen længere og de sorte aftegninger er tydeligt optegnede.

Udbredelse og levesteder

Dåvildtbestanden i Danmark er ikke indvandret naturligt, men stammer fra indførte dyr, som er blevet sat ud. Det første dåvildt blev dog indført allerede i 1100-tallet, så arten har en meget lang historie som dansk vildtart. Op gennem tiden har arten primært været knyttet til godser og lignende større ejendomme. Det er først i løbet af de sidste 25 år, at dåvildt har bredt sig uden for disse områder.

Der findes i dag fritstående dåvildt i alle landsdele, men fordelt på flere adskilte bestande. Arten er i stadig fremgang over hele landet takket være udsætninger, lokale fredninger og forvaltningslav, der sikrer bæredygtig afskydning i de fremspirende bestande.

Dåvildt er en af de hjortevildtarter, der har lettest ved at tilpasse sig menneskelig aktivitet. Ligesom de fleste hjortearter er dåvildt mest aktivt morgen og aften. På steder hvor dyrene har fred, kan de dog være aktive hele dagen.

Dåvildt har ikke som kronvildt brug for store, sammenhængende skovarealer. Dyrene trives bedst i områder med en blanding af skov, hegn og åbne landskaber. Bedst er lysåben løv- eller blandingsskov med et godt plantedække i bunden.

Føde

Føden består om sommeren mest af græsser, men der er også mange forskellige urter på menuen. Om efteråret og først på vinteren æder dåvildtet gerne frø, frugter og kornfra markerne. I oldenår kan dyrene æde store mængder bog og agern. Om vinteren tager de især knopper og skud.

Også dåvildtet går i rudler, men de er ikke så bundne til rudlen som kronvildtet. I mange tilfælde ændrer rudlerne løbende størrelse og sammensætning. Dåvildt er ikke så sart overfor forstyrrelser som kronvildtet, og selv om dyrene kan færdes over ret store arealer, vender de normalt temmelig hurtigt tilbage til deres foretrukne levested.

Yngleforhold

Dåvildtets brunstperiode strækker sig fra midten af oktober til slutningen af november. Når brunsten nærmer sig, samles hjortene på såkaldte brunstpladser, som bruges år efter år. Dåhjorten har ikke som kronhjorten et ”harem”– dåerne opsøger selv brunstpladsen og den hjort, de gerne vil parres med. Voldsomme brunstkampe ses derfor sjældnere hos dåhjortene end hos kronhjortene.

Dåen er som regel i sit tredje leveår, inden den sætter kalv første gang. Normalt sætter den én kalv, men to forekommer.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Flere ældre hjorte (større lokal variation end for kronvildt)

Bedre køns- og aldersfordeling (større lokal variation end for kronvildt)

Færre skader på mark og i skov

Bedre geografisk spredning af dåvildt

Sikre en etisk jagtudøvelse

Bedre mulighed for at opleve dåvildt

Viden

DCE's notat "Dåvildt i Danmark - Status for bestand og udbytte 2017"

Best practice for dåvildtforvaltning

Alderskendetegn ved dåvildt (film)

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Jagttiderne håndteres via De Regionale Hjortevildtgrupper og Den Nationale Hjortevildtgruppen. Jagttiderne skal defineres regionalt/lokalt ud fra en national ramme.