Sumpbæver (Myocastor coypus)

Feltkendetegn

Sumpbæveren er en stor gnaver; kroppen er 40-60 cm lang, halen 30-45 cm og den vejer 5-9 kg. Pelsen er brun eller gulbrun, dog hvid forrest på snuden. Halen er rund og skællet med sparsom hårvækst. På bagfødderne er der svømmehud mellem tæerne, og sumpbæveren har et fodaftryk på op til 15 centimeter. Fortænderne er fremtrædende og tydeligt gul-orange.

Forveksling

Sumpbæveren kan eventuelt forveksles med bisamrotte og bæver. Bisamrotten er dog mindre, og halen er sammentrykt fra siderne. Bæveren er større, med en større hale, der er fladtrykt.

Udbredelse og levesteder

Sumpbæveren stammer fra den tempererede del af Sydamerika, men er indført til Europa som farmdyr under navnet Nutria i 1926. Dyrene anvendes både til pels og konsum. Det er undslupne farmdyr samt individer, der er bevidst udsat, der har spredt sig voldsomt og i dag udgør et stort problem i mange europæiske lande. I Italien, Tyskland og Frankrig er arten således i dag udbredt i hele landet.

Sumpbævere er akvatiske; de lever i og nær vand, og holder til ved vandløb, søer, åer og damme. Selvom de oftest findes ved ferskvand er der fundet populationer ved både brak- og saltvand.

Sumpbævere lever oftest i par, men tilstedeværelsen af mange individer i de mest favorable områder kan give indtryk af en koloni. Sumpbævere graver komplekse gangsystemer i bredder og diger, men anvender også huler gravet af f.eks. bisamrotter, eller anlægger overfladiske reder i vegetationen eller på lavt vand.

Hvorfor uønsket

Sumpbæveren har status som invasiv art i Danmark. Den graver gange i bredder og brinker, og kan dermed underminere disse samt diger, og gøre skade på dræningssystemer. Sumpbæveren kan endvidere gøre skade på afgrøder og naturlig plantevækst. Således kan den ved høje bestandstætheder omdanne marskland til åbent vand ved at marskplanterne bortgræsses. Dette har ikke bare betydning for planterne, men også de fugle, fisk og invertebrater, der er tilpasset marsklandet.

Kilde: mst.dk