Bisamrotte (Ondatra zibethicus)

Feltkendetegn

En bisamrotte måler fra snudespids til halerod ca. 30-40 cm, halen bliver op til 28 cm lang og den kan veje op til 1,8 kg. Pelsen består af to lag; den inderste underuld og de ydre dækhår. Underulden er tæt, blød og brunlig. Dækhårene er rødbrune eller gulligbrune på ryggen og lysebrune eller grålige på bugen.

Halen er lang, smal og skællet. Bagfødderne er væsentlig større end forfødderne. Som en tilpasning til bisamrottens færden i vand danner pelsen en bræmme omkring bagfødderne.

Forveksling

Bisamrotten kan eventuelt forveksles med mosegrisen - der er mindre og har rund hale, eller sumpbæveren - der er større og også har rund hale.

Udbredelse og levesteder

Bisamrotten lever i tilknytning til vand og findes især ved søer, åer og moser, hvor der er rigeligt vegetation. Her bygger dyrene enten hytter af grene, græs og mudder, eller graver gange i brinkerne. Flere voksne individer kan leve i samme bo, men sædvanligvis vil der om sommeren kun være en familie i hvert bo.

Det er ikke usædvanligt, at bisamrotter kan blive op til fire år. Hunner bliver kønsmodne i en alder af fire måneder, hanner når de er 7 måneder. Ynglesæsonen varer fra april til oktober. I denne periode føder hver hun 2-3 kuld, hver bestående af 6-8 unger. Ungerne kan klare sig selv, allerede når de er en måned gamle.

Hvorfor uønsket

Bisamrotten har status som invasiv art i Danmark. Den har i Danmark ingen konkurrenter om føden og meget få naturlige fjender. Der er fare for, at den kan fortrænge og udkonkurrere arter, der naturligt forekommer i Danmark. Den lever hovedsageligt af planteføde og kan gøre skade på markafgrøder. Herudover graver den gange i og underminerer bredden ved søer og vandløb. Den største trussel er bisamrottens evne til at underminere og ødelægge diger.

Kilde: mst.dk