Bæver (Castor fiber)

Feltkendetegn

Bæveren er Europas største gnaver.

Bæverens pels er ensfarvet mørkebrun med lange stride dækhår. Underulden er tæt og beskytter mod varmetab i vand. Kroppen er rund og plump, og benene er korte. Halen er bred og nøgen med skællet hud. Bæveren bruger den til at bugte sig frem i vandet med. Bæveren har lange, skarpe fortænder, som anvendes til at gnave i træ.

Udbredelse og levesteder

Bæveren lever ved ferskvand, sumpområder, søer og vandløb. Den ses sjældent mere end 100 meter fra vand. Bævere kan bygge imponerende dæmninger ved at fælde træer hen over vandløb. I dæmningen bygges et bo af grene med indgange under vandoverfladen, hvilket  beskytter mod prædatorer.

Bævere lever i små, territoriale familiegrupper, og de er overvejende aktive om natten. Føden består udelukkende af planter, som dyrene æder tæt på vandkanten eller i vandet. Om efteråret samler bæverne forråd til vinteren.

Bestandsudvikling

Den danske bæverbestand skyldes udsætninger i Vestjylland (1999) og Nordsjælland (2009). Bæverne har især bredt sig i flere åsystemer i Vestjylland, og de ser ud til at trives i den danske natur.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Ønsker jagttid på bæver, og at jagten styres via "go/no go"-områder. Derfor mener Danmarks Jægerforbund, at bæverens beskyttelsesstatus skal flyttes fra Habitatsdirektivets bilag 4 til bilag 5.