Blishøne (Fulica atra)
Feltkendetegn
Blishønen er på størrelse med en lille dykand. Den findes i de fleste søer og i de indre farvande. Den kendetegnes ved den sorte fjerdragt og hvide pandeblis. Blishønens næb har rosa spids. Den svømmer med nikkende hoved bevægelser og løber på vandoverfladen, før den letter, som dykænder gør.
Forveksling
Blishønen kan forveksles med grønbenet rørhøne, men den kendes let på den hvide pandeblis.
Udbredelse og levesteder
Almindelig ynglefugl, der typisk findes ved søer og damme med tæt bevoksning. Nogle af ynglefuglene overvintrer, andre trækker væk om vinteren. I vinterhalvåret kan der være op til 200.000 blishøns i Danmark – heraf en stor del trækgæster. De opholder sig mest på fjorde og andre beskyttede farvande. Her foretrækker de lavvandede arealer med kraftig plantevækst.
Føde
Blishøne lever hovedsagelig af vandplanter, men de tager også muslinger, snegle, orme og insekter. De kan dykke efter føde, men foretrækker lavvandede områder, hvor de kan finde vandplanter i overfladen. Af og til ser man dem også græssende på land, og en del af føden henter de på søbredden.
Yngleforhold
Blishønen yngler i damme og søer med tæt rør- og sivbevoksning, men de findes også på fiskeriterritoriet. Reden placeres mellem rør, siv eller andre vandplanter, og hønen lægger 6-10 æg. Blishønen er monogam og bliver kønsmoden som 2-årig. Blishøneparret kan være meget aggressive i yngletiden, ikke alene overfor andre blishøns, men også over for ænder og svaner. En blishøne kan faktisk dræbe unger af andefugle, hvilket har givet fuglen et dårligt ry.
Bestandsudvikling
Bestandsomsætningen er middelhurtig i kraft af alderen for kønsmodning og den middelstore kuldstørrelse.
Vildtforvaltningsrådets målsætning
Der er ønske om at holde en stabil bestand.
Danmarks Jægerforbunds ønsker
Jagten anses for at være bæredygtig og den nuværende jagttid bevares.