Stor regnspove (Numenius arquata)
Feltkendetegn
Stor regnspove, også kaldet storspove, er Danmarks største vadefugl. Den store regnspoves kendetegn er langt, nedadbøjet næb og lange ben. Den har ensartet, gråbrun fjerdragt med mørke pletter og længdestriber. Hovedet er ret ensfarvet, nogle gange med en svagt lys midterstribe.
Forveksling
Eneste forvekslingsmulighed er lille regnspove, der er cirka halvt så stor og har et kortere og mere krumt næb. Lille regnspove har desuden en mørkere øjenstribe og mørke issesider med en lys midterstribe.
Udbredelse og levesteder
Stor regnspove findes ofte ved kyster og lavvandede søer, på enge og heder. Den er fåtallig som ynglefugl i Danmark, men er her meget ofte som trækgæst fra de nordskandinaviske bestande. De trækkende fugle ses mest i Vestjylland og i Vadehavet, hvor enkelte af dem overvintrer.
Føde
Det lange krumme næb er tilpasset søgning efter føde på vadefladen efter sandorm og børsteorm, som findes i den bløde sandbund.Stor regnspove forekommer også inde i landet på enge og heder. Her søger de føde i form af insekter og bær på hedearealer, især fra dværgbusken revling. Menukortet er dog særdeles alsidigt og omfatter orm, snegle, insektlarver, krebsdyr, muslinger og bær.
Yngleforhold
Stor regnspove yngler i åbent terræn –i moser, på heder og enge. Som de fleste vadefugle er de monogame, og på ynglesteder høres hele foråret hannens fløjtende trille, der er forskellig fra træktidens fløjten. Stor regnspove er kønsmoden som 2-årig, og kuldet er på fire æg. Hunnen trækker tidligt væk og overlader pasningen af ungerne til hannen.
Bestandsudvikling
Bestandsomsætningen er middel-langsom i kraft af den relativt sene ynglealder og den beskedne kuldstørrelse.
Vildtforvaltningsrådets målsætning
Der er ønske om en voksende bestand.
Danmarks Jægerforbunds ønsker
Ønsker jagttid på regnspove.