Rørhøgen er den største af de tre kærhøge arter i Danmark. 

Feltkendetegn

Hunnen er, som typisk for rovfugle, større end hannen. Rørhøge er en anelse større end en musvåge.

Rørhøge er kendetegnet ved, at vingerne holdes opad i v-form, når fuglen svæver.

Hannens fjerdragt fremstår med en vis variation som trefarvet, grå, sort og brun med flødegult hoved og bryst, rødbrun bug, sorte vingespidser og blågrå hale. Hunnens fjerdragt er mørkebrun med flødefarvet isse, hals og vingeforkant, halen er rødbrun på oversiden. Rørhøgen har lange ben og fangere.

Ungfugle ligner hunnen. Unge hanner ændrer i andet kalenderår fjerdragt til grålige sving- og halefjer og sort vingespids som meget ligner en hun i meget slidt fjerdragt.

Forveksling

Kan forveksles med den blå kærhøg. Arten kan også forveksles med musvågen, men kan kendes på den karakteristiske tegning.

Udbredelse og levesteder

I Danmark lever og yngler rørhøge typisk ved vådområder med rørskov, men sumpe- og moseområder eller kornmarker nær vand kan også anvendes.

Føde

Alsidig. Finder sin føde i rørskoven eller på enge og marker. Tager fortrinsvis smågnavere i størrelse op til markmus og fugle, mest unger. Den tager også gerne syge og skadede dyr. Ved overrumpling kan den også fange voksne blis- og rørhøns, mens ænder er for hurtige for den. Fisk, insekter, krybdyr og padder er også fødeemner.

Yngleforhold

I rørhøgebestande forefindes polygami. Det er ikke usædvanligt, at de dygtigst hanner har op til 2-3 hunner på en gang i en sæson. Rørhøge skifter ofte mage fra år til år og fuglen yngler første gang i 2-3 års alderen. Reden bygges, overvejende af hunnen som i maj måned lægger 3-8 æg. Hunnen udruger æggene alene på 31-38 dage, til gengæld forsørger hannen hende. Efter 30-40 dage er ungerne flyvefærdige, men stadig afhængige af føde fra forældrene i yderligere 15-25 dage.

Bestandsudvikling

Arten findes i store dele af Europa og Rusland samt i et bredt bælte østover til Stillehavet.