Foto: Ron Knight - Hedehøg, han

Foto: Ron Knight - Hedehøg, han

Hedehøg (Circus pygargus)

Feltkendetegn

Hedehøgen jager som andre kærhøge ved at flyve lavt og langsomt over terrænet. Flugten er let dansende med de altid løftede V-formede vinger og kroppen der hæves med et ryk når vingen slås ned. Det er en slank udseende fugl, med lange, slanke vinger og lang hale.

Hedehøgen er modsat blå kærhøg og rørhøgen i stand til i flugten at ændre retning og fange småfugle i luften.

Hannen er sølvgrå med sorte vingebånd og vingespidser, mens hunnen er brunlig med en lysere krop og hvid overgump. 

Ungfuglene ligner hunnen, men har en varm orangebrun farve på undersiden. Ungfuglene har ligesom hunnen en hvid overgump. Hannen får som et-årig begyndende blågrå partier.

 

Foto: Michael Sveikutis - Hedehøg, hun

Foto: Michael Sveikutis - Hedehøg, hun

Forveksling

Hedehøgen er mindre end musvågen og rørhøgen og mere smalvinget. En voksen han kan i farverne forveksles med en blå kærhøg, men kan kendes på de lange sorte striber som hedehøgen har langs vingerne og det at en hedehøg har fire synlige fingre mod den blå kærhøgs fem fingre.

Ungfugl

Ungfugl

Udbredelse og levesteder

Hedehøg som er en sjælden ynglefugl i Danmark, findes primært i områder, der er tilknyttet det åbne marsklandskab i Vadehavsområdet. 

Den ankommer til Danmark for at yngle i april-maj måned og trækker afsted til Afrika igen i august-september måned.

Arten er udbredt i det meste af Europa samt østpå i Asien til Kasakhstan.

Føde

Hedehøgen er ret alsidig i sit fødevalg, der dog mest består af smågnavere og småfugle. Krybdyr, æg, snegle og padder kan også være på menuen.

Yngleforhold

Arten er kønsmoden som 1-2 årige. Fuglen bygger sin rede direkte på jorden. I maj måned lægges 4-5 æg, der udruges efter 27-30 dage og udrugningen foretages kun af hunnen, der i perioden opvartes af hannen. Efter yderligere 35-38 dage kan ungerne klare sig selv og drager hurtigt afsted sydpå.

Hedehøgens ynglesteder er heder, moser, enge, randzoner og ved søer, men kun en meget lille del af de danske hedehøge yngler nu i de naturlige/oprindelige habitater. Langt de fleste yngler i dyrkede marker, primært korn, græs, raps og lucerne.