Sildemåge (Larus fuscus)
Feltkendetegn
Sildemågen er kun en anelse mindre end sølvmågen,og den hører således til de større mågearter.
Sildemågens kendetegn er sort ryg og vinger og hvid krop. Den har karrygule ben og næb med rød næbplet.
Forveksling
Sildemåge kan på grund af den sorte ryg forveksles med svartbag. Den er dog noget mindre og har desuden gule ben og et mindre næb. Ungfuglenes dragt er stribet gråhvid og mørk gråbrun, og de har helt sort næb. Der findes en række underarter i Danmark,som varierer svagt i farve.
Udbredelse og levesteder
Sildemågen yngler næsten udelukkende i kolonier og ofte sammen med stormmåger og sølvmåger. Sildemågen har traditionelt søgt det meste af sin føde ude på havet. I disse år er der i midlertid stadig flere sildemåger,som fortrinsvis finder føde i landbrugslandet,såvel nysåede korn-og majsmarker som afslåede græsmarker.
Føde
Sildemågen har traditionelt søgt det meste føde ude på havet, men der er imidlertid stadig flere sildemåger, der finder føde i landbrugslandet på såvel nysåede korn- og majsmarker som slået græsmarker.
Yngleforhold
Sildemågen der er kønsmoden som 4-årig, yngler næsten udelukkende i kolonier placeret langs kysterne og ofte sammen med andre mågearter som stormmåge og sølvmåge. Sildemågen lægger små kuld, ca. 3 æg.
Bestandsudvikling
Der findes tre racer af sildemåge i Danmark, hvoraf den ene, den såkaldte baltiske sildemåge, er i tilbagegang. Sildemågen har relativt langsom bestandsomsætning i kraft af den sene kønsmodenhed og den relativt beskedne kuldstørrelse.
Vildtforvaltningsrådets målsætning
Der er ønske om at opretholde en stabil bestand.
Danmarks Jægerforbunds ønsker
Ønske om jagttid.