Fasan (Phasianus colchicus)

Feltkendetegn

Fasanen har et karakteristisk udseende, som gør den let genkendelig. Det er en stor kraftig fugl med lang hale. Kokken har oftest kobberrød krop, hvid halsring og grønt hoved med røde hovedsider. Hønen er brun med mørke pletter.     

Forveksling

Fasanhønen kan forveksles med agerhønen, som dog er noget mindre, og som ikke har en lang hale. Der forekommer desuden farvevariationer og forskellige racer af fasaner, som kan gøre det vanskeligt at skelne kønnene i flugten. Der findes fx såkaldte grønfasaner, som er meget mørke.

Udbredelse og levesteder

Siden begyndelsen af 1800-tallet er der blevet sat fasaner ud i Danmark. I slutningen af 1800-tallet blev udsætningen meget udbredt på godser og andre store landejendomme. Fra 1930’erne blev det også almindeligt at udsætte fasaner på mindre ejendomme.

Disse udsætninger danner grundstammen i den vilde, danske fasanbestand, som dog også i dag suppleres kraftigt gennem udsætning. Arten er sidenhen begyndt at yngle i den danske natur, og fasanen er i dag en almindelig ynglefugl i hele landet.

Fasanen foretrækker et varieret landskab med småskove, læhegn og dyrkede marker, men også gerne moser og rørskove. Det er evnen til at tilpasse sig mange forskellige landskabstyper, der har gjort fasanen så udbredt. Den bevæger sig sjældent over store afstande, og hvis fødegrundlaget er tilstrækkeligt, kan der leve mange fasaner på relativt små arealer.

Føde

Føden er alsidig og består fx af frø, bær, insekter, snegle og padder. Fasanen æder også gerne forskellige landbrugsafgrøder. Kyllingerne starter med hovedsageligt at æde dyrisk føde (insekter, snegle m.m.), men de går lidt efter lidt over til fortrinsvis at æde planteføde.

Yngleforhold

Fasankokken er meget territorial, og dominerende kokke samler typisk et harem, bestående af flere høner, omkring sig i yngletiden. Fasanhønen lægger 8-15 æg i en fordybning i jorden. Redestedet placeres helst beskyttet i hegn, krat eller lignende. Hvis æggene går tabt som følge af prædation eller kørsel med landbrugsmaskiner, kan hønen lægge nye æg op til flere gange. Fasanen bliver kønsmoden som 1-årig.

Bestandsudvikling

Fasanen har en høj reproduktionsevne, idet den bliver tidligt kønsmoden og får store kuld. Der er dog samtidig en høj dødelighed, så der sker en hurtig omsætning i bestanden.

Jagtmuligheder og fredninger

Fasan (både hane og høne) har jagttid 1. oktober til 31. januar. Vær opmærksom på, at der gælder lokale jagttider, som du kan se her.

Udsætning af fasan i Danmark har været en succesfuld introduktion af en ny art til jagtformål. Tidligere ansås dette for en god måde at forbedre jagtmulighederne på. Ud over fasanen har man således forsøgt at udsætte andre hønsefugle, såsom den amerikanske virginiavagtel, den britiske grouse og den skandinaviske tjur.

I dag er det ikke længere tilladt at udsætte fremmede vildtarter. Det skyldes blandt andet, at man sjældent kender den effekt, en ny art har på et etableret økosystem.

En række udsatte arter har således udviklet sig problematisk. Det gælder blandt andet invasive arter som mårhund og bisamrotte.

Fasanen har dog med sin næsten 200 år lange historie i Danmark vundet en form for indfødsret, der gør, at den accepteres i den danske natur, selv om den oprindeligt er indført til Europa fra Asien.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

At der skal være en selvreproducerende, vild bestand. DOF og DN tager forbehold overfor denne målsætning, idet foreningerne anser fasanen for at være en ikke-hjemmehørende art i Danmark.

Danmarks Jægerforbunds ønsker:

Jagten anses for at være bæredygtig og den nuværende jagttid bevares. Jagten på fasanhøne tilpasses frivilligt lokalt i forhold til den lokale bestand og jagttryk.