Agerhøne (Perdix perdix)

Feltkendetegn

28-32 cm lang, lille, buttet hønsefugl med korte, afrundede vinger og kort hale. Fjerdragten er i gråbrune farver med et gråt bryst. Vingerne har kastanjebrune dækfjer med hvidlig midte i striber med grå fjer imellem. Hovedet har orangebrun strube og kind og ryggen har mørkebrune dækfjer med hvidlig midte.

På brystet har agerhønen en hesteskoformet brun plet, som hos hunner kan være mere utydelig. Hunnen kan kendes på lyse tværstriber på vingernes dækfjer, der mangler hos hannen. Ungfugle kan være meget svære at kønsbestemme, men de lyse tværstriber er også her det bedste kendetegn på hunner.

Forveksling

Agerhønen kan forveksles med fasanhønen og vagtlen. Fasanhønen har dog en væsentlig længere hale og er større end agerhønen. Vagtlen er mindre og har ikke orangebrun strube og kind, og den er mere mørkebrun med lange, hvide striber ned langs kroppen.

Udbredelse og levesteder

Agerhønen lever på åbne stepper, og det oprindelige udbredelsesområde strækker sig fra Østeuropa til Sibirien. Den bredte sig til det meste af Vest- og Sydeuropa i takt med skovrydningen. Den er indført mange steder på grund af dens store jagtlige betydning, herunder også på øerne i Danmark. Dog er den med al sandsynlighed selv indvandret til Jylland. I Danmark er agerhønen udbredt i det åbne land, især på ekstensivt dyrkede arealer.

Føde

Agerhønen lever som voksen af frø- og grøntføde fra ukrudtsarter, som pileurt, mælde, hanekro og rapgræs m. v. På grund af øget ukrudtsbekæmpelse i landbruget, er korn blevet en meget vigtig fødekomponent. Om vinteren finder agerhønen især føden på marker med vintersæd eller græs.

Kyllingerne lever de første par uger kun af insekter, der kravler, såsom bladhvepselarver, cikadenymfer, bladlus, tæger, billelarver m. fl. Efter et par uger skifter kyllingerne efterhånden over til plantekost.

Yngleforhold

Agerhønen yngler i det åbne land. Den bygger sin rede i ældre, uforstyrrede græs- og urtebevoksninger, gerne ved levende hegn, markskel, jorddiger o. l. Reden er en lille græs foret fordybning i jorden. Æggene lægges i starten af maj, og agerhønen kan lægge op til 24 æg, med et gennemsnit på ca. 16 æg. Hvis reden og æggene ødelægges, kan hønen lægge en ny omgang æg. Begge køn deltager i yngelplejen. Agerhønen er kønsmodne i en alder af 1 år.

Kyllingerne klækkes efter 23-25 dage, og allerede få timer efter klækningen forlader kyllingerne reden og følger forældrene. De søger selv deres føde i form af insekter, og efter ca. to uger kan de flyve. De kan klare sig selv efter ca. tre måneder.

Agerhønen er en standfugl, der bliver i det samme område året rundt. Den holder sammen i små familieflokke, der især kan ses om vinteren på snedækkede marker, hvor de klumper sig tæt sammen. Sidst på vinteren opløses flokkene, hvorefter fuglene parvis danner territorier op til parringen, der foregår i februar.

Bestandsudvikling

Agerhønen er gået stærkt tilbage siden 1960´erne i hele Vesteuropa sandsynligvis på grund af de store ændringer i landbrugsdriften. I Danmark har faldet været fra ca. 100.000 til omkring 15.000 par. De store dyrkede marker, der er effektivt ryddet for ukrudt og skadedyr, udgør en reel ørken for agerhønen. Det gør det ikke bedre, at agerhønen er standfugl i udpræget grad.

Især kyllingedødeligheden er høj. Det skyldes sandsynligvis, at øget sprøjtning med pesticider dræber de insekter, som er kyllingernes hovedfødekilde. Bekæmpelse af ukrudtsplanter, f.eks. i grøftekanter, påvirker også fødegrundlaget for de voksne fugle.

Agerhønen er dog ikke klassificeret som en truet art, da der stadigvæk findes en meget stor bestand verden over. Det anslås, at der findes omkring 5-10 millioner individer verden over. Ynglepopulationen i Europa anslås til at ligge på omkring 4,8-9,3 millioner individer. Europa står for at have 25-49 % af verdens bestand.

Jagtmuligheder og fredninger

Agerhøne har jagttid fra 16. september til 31. oktober. Det gælder dog kun øst for Storebælt. I resten af landet (bortset fra en række øer) har agerhønen lokal jagttid fra 16. september til 15. oktober.

Der udsættes mellem 20.000 og 70.000 opdrættede agerhøns i Danmark, og det er derfor umuligt at vurdere indflydelsen af jagt på bestanden af de vilde agerhøns. Der er fundet en sammenhæng mellem bestandtætheder af vilde agerhøns og jagtudbytte, men udsætninger påvirker formentlig den geografiske fordeling af jagtudbyttet. Der er et højere jagtudbytte på Øerne end i Jylland.

Jagt på agerhøns i områder med små tætheder anses ikke for at være bæredygtig, og det er blevet foreslået i agerhønseforvaltningsplanen fra 2013, at afskydningen afstemmes lokalt i forhold til bestandstætheden. I forvaltningsplanen anbefales det også, at der ikke drives jagt i områder med en ynglebestand på under 5 par agerhøns pr. km2 eller en efterårsbestand på under 20 agerhøns pr. km2. Disse tiltag kræver dog systematiske og ensartede optællinger af bestanden.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Agerhønen er i dag stadig relativt udbredt. Den er lokalt hyppigt forekommende og ikke truet af udryddelse på nationalt plan, selvom den over en lang årrække er gået stærkt tilbage. Bestandtætheden varierer meget, fra relativt talrig til meget fåtallig i forskellige områder, afhængigt af arealanvendelse, topografi, udsætning og forekomst af prædatorer. Målsætningen er derfor at opnå en stigende bestand og som minimum at nå niveau to i forvaltningsplanen for agerhøne.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Da jagtudbyttet ikke er en begrænsende faktor ift. bestandsudviklingen, ønskes der øget jagttid til den 15. november. Dette begrundes i at yderligere jagttid giver en øget motivation, for at skabe yderligere biotopforbedrende indsats, som er den afgørende faktor for, at bestanden af agerhøns øges. Ligeledes er det en væsentlig motivation for en yderligere styrkelse af den generelle markvildtindsats.

Danmarks Jægerforbund arbejder derfor på følgende

Indsatsen for agerhønen sker via Danmarks Jægerforbunds markvildtindsats, som er finansieret af regerings Naturpakke. www.markvildt.dk