Tyrkerdue (Streptopelia decaocto)

Foto: Thomas Iversen

Feltkendetegn

Tyrkerduen er en lille, slank due med en lys gråbrun fjerdragt og en tydelig sort/hvid aftegning i nakken (halsring) og mørkere vingespidser. Ungfuglene er generelt mere matte i farven og mangler den karakteristiske halsring.

Forveksling

Tyrkerduen kan især i flugten minde om den relativt sjældne turteldue, som dog er markant mørkere brunrød i fjerdragten og desuden sjældent forekommer i samme habitater som tyrkerduen. Lyse individer af tamduer kan også minde om tyrkerduen. Tyrkerduen er dog den eneste dueart i Danmark med mørk halsring. 

Udbredelse og levesteder

Arten har i løbet af 1900-tallet bredt sig fra Mellemøsten og Balkan op gennem Europa. I Danmark har tyrkerduen ynglet siden 1950, og den er i dag almindeligt udbredt i hele landet. Arten lever primært nær bebyggelse og ses ofte ynglende i villahaver og parker.

Føde

Tyrkerduens føde består primært af plantedele som korn, spirer og diverse frø. Ungerne fodres med duemælk, som forældrefuglene danner i kroen og gylper op til ungerne.

Yngleforhold

Yngler ofte i eller nær bymæssig bebyggelse med spredte træer og buske. Reden placeres i et træ, ofte et nåletræ, og bygges af kviste og plantestængler. Hvert kuld består af to æg, og et enkelt par kan lægge adskillige kuld i løbet af sæsonen, der strækker sig fra marts til august. Begge forældrefugle deltager i både rugning og fodring af ungerne.

Bestandsudvikling

Det tyder på, at den danske bestand af tyrkerdue er i tilbagegang, og DOF’s punkttællinger har vist, at tilbagegangen er størst i den østlige del af landet. På internationalt plan ser det ud til, at bestanden er stabil, selvom den muligvis er i gang med at forskyde sig mod syd/sydvest. I hvert fald er mange af de nordlige bestande i tilbagegang, mens arten er i fremgang længere mod syd.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Der er over en længere årrække konstateret et fald i bestanden. Derfor er der ønske om en nationalt voksende bestand.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Jagttid når bestanden kan bære dette.