Ringdue (Columba palumbus)
Feltkendetegn
Ringduen kaldes også for skovdue og er den mest udbredte dueart i Danmark.
Ringduens kendetegn er gråblå krop med rosa bryst. Den har hvid og grøn halsplet samt hvide vingebånd, som ses tydeligt i flugten. Ringduen har gult næb.
Forveksling
Ringduen kan lettest kendes på størrelsen, de hvide vingebånd og den hvide halsplet. Ungfuglene mangler dog den hvide halsplet, men har stadig hvide vingebånd.
Udbredelse og levesteder
Ringduen findes i det meste af Europa. Den yngler almindeligt i hele Danmark, men er mest talrig i de østlige egne. Arten er meget tilpasningsdygtig og har været i konstant fremgang siden 1800-tallet, hvor blandt andet skovrejsningen på heden skabte nye levesteder for arten. I de seneste årtier er ringduen også i stor stil begyndt at yngle i parker og haver.
Danmark er i vinterhalvåret mål for store flokke af ringduer fra de nordiske lande, og en del af dem overvintrer her. Af de danske ynglefugle trækker omkring halvdelen sydpå efter yngletiden.
Føde
Ringduen lever af plantefrø, olden og forskellige afgrøder. Duerne trækker gerne efter områder med god og rigelig føde. Høstede marker med mange spildfrø, som fx ærter, raps og hvede kan i efterårsmånederne tiltrække flere hundrede duer.
Yngleforhold
I yngletiden bygger parret en enkel rede af grene, hvor hunnen lægger to æg som udruges på cirka 17 dage. Begge forældrefugle er med til at fodre ungerne. I den første tid består føden af et proteinrigt sekret, kaldet duemælk, som dannes i forældrefuglenes kro. De tidligste kuld kan forekomme allerede i slutningen af februar, og typisk forlader de sidste unger reden i begyndelsen af oktober. Enkelte par yngler senere endnu, men sjældent med succes.
Ringduen er på trods af den lille kuldstørrelse utroligt produktiv: Parret kan have 2-3 yngleforsøg om året og nogle gange flere. De bliver kønsmodne som 1-årige.
Dødeligheden er dog temmelig høj, da mange æg går til i blæsevejr eller bliver taget af prædatorer som skader,krager og mårdyr.
Bestandsudvikling
Ringduen har en høj reproduktionsevne, men der er samtidig en høj dødelighed i bestanden.Sammen giver det en relativt hurtig bestandsomsætning.
Vildtforvaltningsrådets målsætning
Den nationale bestand er gået stærkt frem. Regionalt kan der være forskelligartede ønsker om enten en reduceret, stabil eller voksende bestand.
Danmarks Jægerforbunds ønsker
Jagttid i oktober og februar.