Spidsand (Anas acuta)

Foto: Thomas Iversen og Niels Søndergaard

Feltkendetegn

Spidsanden kan kendes på sin slanke og ”spidse” kropsform, som den har fået navn efter. Andrikken i pragtdragt har et chokoladebrunt hoved med et hvidt bryst og hals, hvor det hvide område strækker sig op i en smal stribe på nakken. Han har grå ryg med sorte pragtfjer med gullig kant. Halen er sort med stærkt forlængede halefjer. Vingespejlet hos andrikken er sort med grønligt eller bronzefarvet skær og en hvid kant bagtil og rustfarvet fortil. Næbbet er lysegråt med sorte striber.

Andrikkens eclipsedragt er mere grålig end brun med en gråbroget overside og lysegrå underside og bryst. Næbbet er helt gråt, og han har ikke forlængede halefjer.

Anden har en lysebrun fjerdragt med mørkere brunt på det inderste af fjerene og gullig kant på ryggen og skiftevis brun og gullig farve på de resterende fjer. Hovedet er mere ensfarvet brunt end hos andre svømmeænder. Andens vingespejl er mørkebrunt med hvidt bånd fortil og bagtil. Næb og ben er mørkegrå.

Forveksling

Spidsandens hun kan forveksles med gråandens hun og knarandens hun. Spidsanden kan dog kendes på sin slanke og ”spidse” kropsform både på jorden og i flugten. Spidsandens hun har et mørkebrunt vingespejl, der hos gråanden er blåt og hos knaranden er lille og hvidt.

Udbredelse og levesteder

Spidsanden yngler i de nordlige dele af Europa, Nordamerika og Asien. Her lever den i områder på tundraen, enge og prærier, hvor der er tilgængeligt lavt vand. Spidsanden overvintrer i det sydlige og vestlige Europa, Amerika og det sydlige Asien og så langt sydpå som Afrika syd for Sahara. Verdensbestanden er vurderet til 5,3-5,4 millioner individer.

I Danmark ser vi den mest som trækgæst, men der yngler også ca. 25-100 par om året. Her foretrækker den at yngle på kystlokaliteter som strandenge, strandsumpe og små holme særligt i de sydlige dele af landet og langs den jyske vestkyst. Danmark besøges af trækfugle fra to flyway-bestande; en Nordvesteuropæisk bestand på ca. 60.000 individer og en Østeuropæisk bestand på ca. 750.000 individer. Trækfugle fra den Nordvesteuropæiske bestand er de mest almindelige i Danmark.

Føde

Spidsanden lever af frø, rødder og andre plantedele og insekter, snegle og orme. Den snadrer efter føden på lavt vand.

Yngleforhold

Spidsanden bliver kønsmoden som 1-årig. Den yngler i april-juni på større strandenge ved hav- og fjordkyster og på småøer og holme. Her bygger spidsanden en dun- og bladklædt rede på jorden, hvori den lægger 7-9 æg, som udruges på 22-24 dage. Ungetiden er på 40-45 dage. Bestandsomsætningen er relativ hurtig, da spidsænder får store kuld og bliver tidligt kønsmodne.

Bestandsudvikling

Spidsanden har oplevet en tilbagegang i ynglebestanden i Danmark i takt med, at dens levesteder, såsom strandenge, er blevet drænet og opdyrket eller ikke længere nedgræsset. Også menneskelig aktivitet i dens yngleområder i Danmark er steget.

Flyway-bestanden i Nordvesteuropa er i fremgang, og den Østeuropæiske flyway-bestand har en fluktuerende bestand. Antallet af rastende spidsænder i Danmark er i fremgang, hvilket hænger sammen med at, de spidsænder, vi ser i Danmark som trækgæster, primært kommer fra den Nordvesteuropæiske bestand.

Jagtmuligheder og fredninger

I de fleste vintre overvintrer relative få spidsænder i Danmark, hvoraf de fleste findes i Vadehavet eller i fuglereservater. Jagtudbyttet i Danmark har det seneste år ligget på 4.300 spidsænder i 2015/2016 uden korrektion for manglende indberetninger.

Spidsænder nedlægges især i Vest- og Sydvestjylland og på Sydsjælland. Selvom der nedlægges færre spidsænder i Danmark, vurderes jagten til at være bæredygtig, da den Nordvesteuropæiske flyway-bestand er i fremgang.

Der er en risiko for, at individer fra den lille danske ynglebestand nedlægges under trækket, og jagtfredninger i Danmark og langs trækvejen er ingen garanti for at kunne hjælpe den danske ynglebestand, da levestedsforringelser formentlig er den primære årsag til tilbagegangen i Danmark.

Du kan se den gældende jagttid på spidsand her.