Krikand (Anas crecca)

Foto: Thomas Iversen

Feltkendetegn

Krikanden er Danmarks mindste and med et vingefang 60-65 cm, en længde på 34-38 cm og en vægt på 250-400 gram. Andrikken har et rødbrunt hoved med en grøn, bred øjenstribe, der er omkranset af en gullig kant. Kroppen er grålig i et fint, tværvatret mønster og en hvid stribe med en sort kant ned langs kroppen og en beigefarvet undergump. Næbbet er sort.

Anden har en gråbrun fjerdragt med mørke pletter og et lille, mørkt næb med orangegule sider. Begge køn har et metalgrønt og sort vingespejl med hvide kanter foran og bagved. Andrikken i sommerdragt ligner anden.

I flugten kendes krikanden på en hurtig, lydløs flugt i tætte flokke med et uroligt flugtmønster med pludselige kast til siderne. Når fuglen letter, kan den stige næsten lodret. Vingerne er smalle og spidse.

Forveksling

I flugten kan krikanden forveksles med hjejlen på grund af det urolige flugtmønster, især når flokken flyver direkte mod en. Ser man flokken fra siden, kan man se, at vingerne på krikanden sidder længere tilbage på kroppen end hos hjejlen.

Anden kan forveksles med anden hos atlingænder. Det sikre kendetegn på krikænder er det grønne vingespejl.

Krikanden kan desuden forveksles med den amerikanske krikand, der dog er en meget sjælden gæst i Danmark.

Udbredelse og levesteder

Krikanden lever i Europa og det nordlige og centrale Asien. I Nordamerika findes den amerikanske krikand, som tidligere blev anset som en underart af krikanden, men som i dag anses som en selvstændig art.

I Danmark findes krikanden over hele landet, hvor den lever i mindre, tilgroede vandhuller, hedesøer og moseområder. Om efteråret ankommer et stort antal krikænder fra Skandinavien og Nordrusland. Størstedelen af krikænderne trækker videre til Storbritannien, Holland og Frankrig for at overvintre der.

Krikanden yngler især i næringsfattige søer og moser i Jylland, og der yngler kun nogle få hundrede par i Danmark. Trækfuglene ses også i oversvømmede områder, i kystlaguner og andre vådområder.

Føde

Krikanden lever af frø fra vandplanter, især fra kogleaks, strandgåsefod o. l. Den lever også af smådyr som snegle, muslinger og insektlarver. Den finder sin føde i søer og lavvandede kyster tæt på kanten og snadrer gerne i mudder efter føde.

Yngleforhold

Krikanden er monogam og bliver kønsmoden som 1-årig. Parringen foregår i februar og marts. Reden bygges på en tue, gerne beskyttet under buske eller krat og tit ret langt fra vandet. Krikanden lægger 8-11 æg, der bliver udruget på 21-23 dage, og ungetiden er på 25-30 dage.

Bestandsudvikling

I Danmark er der ikke noget, der tyder på en tilbagegang i ynglebestanden. Der var en tilbagegang fra 2002 til 2011, der menes at være et resultat af et ekstraordinært stort jagtudbytte i starten af 2000´erne. Antallet af krikænder om efteråret er afhængig af den årlige ynglesucces i Nordeuropa. Ynglebestanden er afhængig af ynglesteder, og da de næringsfattige hedesøer og moser er blevet ramt af næringsstoftilførsel, opdyrkning og dræning, har det betydet færre ynglesteder for krikanden.

Et bestandsskøn i Danmark fra 2000 viste en ynglebestand på 50-250 par. Flyway-bestanden blev vurderet til at ligge på omkring 500.000 individer og til at være stigende.

Jagtmuligheder og fredninger

Jagten vurderes som bæredygtig, og der er ikke faglige aspekter, der kan begrunde ændringer i jagttiden. Den seneste udvidelse af jagten på fiskeriterritoriet i januar vurderes ikke at få væsentlig betydning for jagtudbyttet. Det skyldes, at der normalt kun overvintrer relativt få krikænder i Danmark. Vildtudbyttet lå på 93.400 i 2015/2016 uden korrektion for manglende indberetninger.

Du kan se den gældende jagttid på krikand her.