Gråand (Anas platyrhynchos)

Feltkendetegn

Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den er stamfader til vores tamænder.

Andrikken er let kendelig ved sit metalgrønne hoved, hvide halsring, brune bryst og grålige underside og flanker. Halen er primært sort med hvid stribe. Nogle af de sorte halefjer danner en krølle, den såkaldte andrikkrølle. Næbbet er orange og benene er orangerøde.

Hunnen er brun med orangerøde ben og gulligt næb med mørke partier. Begge køn har metalblåt vingespejl med hvide kanter over og under det blå.

Ungfuglene ligner de voksne fugle, men i det tidlige forår har de et karakteristisk V-formet indhak i halefjerenes ender, og deres fjer ser slidte ud.

I byerne findes der dog andre farvekombinationer, hvilket skyldes krydsning med udsatte tamænder. Særlig almindelig er en variant, hvor hannen er ensfarvet brun med hvidt bryst.

Forveksling

Hunnen kan forveksles med andre ænders hunner, men genkendes på det blå vingespejl.

Udbredelse og levesteder

Gråanden findes over store dele af verden. Den yngler i næsten hele Europa, det nordlige Asien, nordlige dele af Amerika og den yngler også i dele af Australien og New Zealand, efter den blev indført. I Danmark findes den stort set overalt og er især talrig i byområder med parker.

Gråanden yngler både i lavvandede fjorde, damme, søer samt langs åer og mindre vandløb. Den kan også yngle ved havet samt i mergel- og tørvegrave. Gråandens krav til levesteder er således meget let at tilfredsstille; der skal blot findes vegetation fx tagrør eller siv langs bredden. Den foretrækker forholdsvis lavt vand med vandplanter.

Føde

Gråanden lever af både planter og smådyr. I Danmark lever den især af frø fra vandplanter som kogleaks, vandaks og sumpstrå. Af smådyr spiser den muslinger, snegle, insekter og krebsdyr. I byerne lever gråanden desuden af brød. Ællingerne tager hovedsagelig små insekter og krebsdyr i vandoverfladen.

Når gråanden søger føde i vandet, foregår det med hovedet nedad og halen i vejret, da den ikke som andre svømmeænder dykker efter føde. Den kan dog ved fare vælge at dykke.

Om dagen holder gråanden sig primært i ro, men ved solnedgang letter den for at søge føde. Den er i bevægelse det meste af aftenen og natten.

Flyvningen frem og tilbage mellem fødesøgningsområder og hvileområder foregår aften og morgen og kaldes derfor aftentræk og morgentræk. Især aftentrækket er et godt tidspunkt at jage gråanden på.

Yngleforhold

Gråanden yngler i hele Danmark. Den lægger normalt 9-13 æg, og i Danmark sker dette tidligst i midten af marts og som regel i første halvdel af april.

Æggene udruges på ca. 28 dage, og allerede få timer efter at ællingerne er klækket, er de klar til at følge anden. De er flyvefærdige efter ca. 50-60 dage. Gråanden er kønsmoden som 1-årig.

Andrikken forlader anden i rugetiden og fortrækker til et uforstyrret sted som en tilgroet mose eller lignende for i juni at indlede fældningsperioden sammen med andre hanner. Dog forbliver hannerne, der yngler i parker, i området.

I tiden efter at have forladt sin mage, har hannen stadig sin kønsdrift i behold, hvilket kan have praktisk betydning, hvis en rede ødelægges af fx et rovdyr, og en hun derfor har brug for at lægge et nyt kuld æg, som kræver fornyede parringer.

Bestandsudvikling

Den danske bestand af gråand har været støt stigende gennem det 20. århundrede. Der er flere årsager til dette, dels gråandens gode tilpasningsevne og dels udsætning til jagt. I den nordvesteuropæiske flyway-bestand er det mere usikkert, hvordan udviklingen er, men de seneste opgørelser tyder på et fald. Dog viser nogle moniteringsprogrammer i de nordiske lande stabile til stigende bestande. Skøn fra 2000 viser en bestand på 20.000-50.000 par i Danmark. Flyway-bestanden er på omkring 4,5 millioner individer. Der udsættes ca. 400.000 individer i Danmark.

Jagtmuligheder og fredninger

I Danmark bliver jagtudbyttet påvirket af udsætninger. Derfor er det relative jagtudbytte (individer/km2) størst på øerne, hvor de fleste ænder sættes ud. Andelen af flyway-bestanden (Ca. 4.5 mill. Individer), der opholder sig i Danmark i januar, er afhængig af temperaturen. Jo mildere, jo større andel gråænder i den sidste del af jagtsæsonen. Såfremt vi får mildere klima i fremtiden, er det muligt, at vi vil se flere ænder i Danmark, hvis de flytter deres hovedovervintringsområder, i bl.a. Frankrig, længere nordpå.

Jagtudbyttet har de seneste år ligget på 438.700 i 2015/2016 uden korrektion for manglende indberetninger.

Du kan se den gældende jagttid på gråand her.

Vildtforvaltningsrådets målsætning

Der er ønske om en voksende vild bestand på national niveau.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Jagt på land i januar.