Canadagås (Branta canadensis)

Feltkendetegn

Canadagåsen er den største gåseart i Danmark. Den har sort hoved, hals, næb og ben. På hovedet har den en hvid kindplet bag øjet, der går under hagen. Bryst og bug er lysegrå, ryg og vinger brune med lyse fjerbræmmer. Bagkroppen er hvid, og halen er sort. På den nederste del af ryggen har canadagåsen en sort, oval plet. Ungfugle er mørkere i det brune på kroppen.

Forveksling

Canadagåsen kan forveksles med bramgås, der dog er noget mindre, er mere grålig, har sort bryst og et hoved, der er overvejende hvidt. Krydsning mellem canadagås og grågås er ikke usædvanlig, og disse hybrider kan kendes på de mere diffuse kontraster i hovedet, lyse næb, det lyse felt omkring næbbet og en hvid øjenring.

Udbredelse og levesteder

Canadagåsen er indført til Europa fra Nordamerika som prydfugl. Den yngler nu i stort antal i Sverige og England, i noget mindre udstrækning i Norge og Finland. I England er canadagåsen en standfugl, men i Skandinavien trækker den mod syd til Danmark, Tyskland og Holland.

I Danmark yngler kun enkelte par, men Danmark er et vigtigt overvintringsområde for canadagæs. I Danmark ser vi den særligt i den sydøstlige del af landet, men der er også store forekomster i Vejlerne i Thy og i Tøndermarsken.

Føde

Canadagåsen spiser plantemateriale ved at græsse på marker og enge, men den kan også hente plantemateriale i søer eller lavvandede fjorde. Canadagåsen er et problem for landbruget, fordi den spiser vintersæd på markerne.

Yngleforhold

Canadagåsen bliver kønsmoden som 3-årig. Den yngler cirkumpolart i det temperede bælte. Jo længere nordpå canadagåsen yngler, jo senere på året lægger den æg. Den bygger en dunfyldt rede på jorden gerne på småholme i en sø, hvori den lægger 5-6 æg i april-juni. Æggene klækkes efter ca. 28-30 dage, og ungetiden er på 40-48 dage. Både han og hun foretager yngelpleje, og ungerne bliver ved forældrene i et år.

De danske par yngler fortrinsvis i næringsfattige ferskvandssøer. De svenske fugle yngler både i indlandssøer og på klippeskær i Østersøens skærgård.

Bestandsudvikling

I 1930´erne så vi de første vildtlevende ynglende canadagæs i Danmark. De blev oprindeligt udsat på Frijsenborg gods ved Århus. Herefter blev der fundet ynglepar spredt over Jylland og Sjælland. Antallet af vintergæster steg markant efter den store ekspansion i Sverige. I 1970´erne var der omkring 500 canadagæs, der overvintrede i Danmark stigende til ca. et par tusind i 1980´erne og til ca. 20.000 fugle om året i 90´erne. Siden har antallet af overvintrende canadagæs svinget mellem ca. 20.000 – 33.000. De seneste år har bestanden ligget tæt på de 20.000, så der er muligvis en stagnation.

Den samlede flyway-bestand i Nordeuropa er i fremgang, stigende fra 60.000 gæs i 1990’erne til 90.000 i 2008/2009.

Jagtmuligheder og fredninger

Canadagåsen anses som værende en invasiv, ikke-hjemmehørende art i Danmark, men man tilstræber ikke at udrydde den i henhold til handlingsplanen for invasive arter. Da flyway-bestanden er i fremgang, vurderes jagten som bæredygtig. Vildtudbyttet har det seneste år ligget på 6.500 canadagæs i 2015/2016 uden korrektion for manglende indberetninger.

Du kan se den gældende jagttid på canadagås her.

Danmarks Jægerforbunds ønsker

Den nuværende jagttid er bæredygtig, men bestandsudviklingen og skadesomfanget i februar skal holdes under observation. Såfremt bestanden stiger og skadesomfanget øges, vil jagttiden skulle øges.