Gæs
Gæs er store fugle. De er kendetegnet ved, at deres næb er meget kraftigt og af samme længde som hovedet eller kortere. Roden af næbbet er mere højt end bredt. Næseborene findes på midten af næbbet. Næbbet er alt i alt udformet som et kraftigt bideredskab egnet til at afrive alger, vandplanter og specielt græs, urter, blade og knopper, der udgør gæssenes hovedføde.
Gæs er kendetegnet ved en ret lang og kraftig hals. Kroppen er stor og benene af middelhøjde med en kort og rund bagtå, der ikke har svømmebræmme. Vingen er uden vingespejl. Halen har mellem 16-18 styrefjer.
Der findes ingen udtalt kønsforskel i fjerdragten. Gæs bliver sent kønsmodne, lægger relativt få æg og lever længe. De er sociale fugle, der følges i flok størstedelen af året. Deres generelle fourageringsadfærd opdeles i to træk; morgen- og aftentrækket, da fuglene trækker til fødesøgningsområder i løbet af de tidlige morgentimer og bruger det meste af dagen der. Om aftenen trækker de mod åbent vand, hvor de kan hvile i fred for rovdyr.
I Danmark findes 8 arter af gæs, der opdeles i to grupper; Grå gæs og sorte gæs (eller rajgæs). Til de grå gæs hører grågås, sædgås, blisgås, dværggås og kortnæbbet gås. Til rajgæs hører bramgås, knortegås og canadagås. Grågås, bramgås og canadagås yngler i Danmark. Sædgås, knortegås, dværggås, kortnæbbet gås og blisgås er trækgæster.